Båd i Billeder

Indtil flere (tre) har efterlyst et bedre indblik i livet ombord på Elizabeth Med Det Gyldne Hår. Well, som udgangspunkt er det en bolig: der spises, soves, hygges, steges, selvhades, dovnes, rodes, pettes, skrives og så videre. Men på en del mindre plads end almindeligvis, jo. Lad os se på det…

Briksekommoden
Når transen lægger hovedet på bloggen, så starter det her, på den brune kombi af en briks og en kommode med udsigt over havnen. Bygget af to IKEA-kommoder, en smal bordplade og en madras der fulgte med båden. Bag briksen ses en skydedør, der om sommeren står åben, så snart vejr og Draculas Disciple tillader det.
Nederste til venstre i billedet ses nedgangen til køkket, mini-toilettet, spisekrogen, micro-garderoben og brændeovnen. Der nede, hvor der på onde dage er seks grader i fodhøjde.

Soveværelset
Hopper transen ned fra briksen, og sætter sig på hug, så kan hun tage et mesterskud af “soveværelset” ude agter. Ja, det er et rødt ryatæppe der anes nederst i billedet. En næsten glemt maritim tradition.

The Ulti-fucking-mate Stash Box
Tæt på skrivebriksen står cigarkassen, arvet fra morfar. Jeg ryger ikke til hverdag, men ka’ godt li’ tobaksæstetik. Da jeg var knægt synes jeg den var SÅ flot og duftede fantastisk af tobak. Det grønne i øverste venstre hjørne ligner overraskende meget hjemmedyrket pot, men er selvfølgelig bare nogle tørrede blade der ligger der for sjov.

Lampen og træet
For enden af skrive-briksekommoden hænger en gammel værkstedslampe som transen fandt i sin morfars – tadahhh – værksted. Den passer glimrende i boheme-fattigrøvs-laminat-hippie-stilen, men den nøgne pære skærer i øjnene. Derfor en ydmyg skærm lavet af en halvtredser. Og vennerne ved, at hvis dén seddel er væk, så må de gerne begynde at ta’ mad med selv. Det grønne, voldsomt betornede uhyre er et appelsintræ som jeg fik som 12-årig af en sød, gråhåret dame der hed Asta, som selv havde opfostret det fra en kerne fra en appelsin, som man kan forestille blev købt i Brugsen lidt før jul. Dengang var væsenet ca. 30 cm. højt. Det hedder selvklart “Asta”. (Åh, sentimentalitet er en fed ting.)

Salonen
Så kunne man seføli sende fotografen ned ad trappen til køkkenet og brændeovnen og garderoben. Eller på søndagssejlersprog: “salonen”. Men ved I hvad? I må gerne høre om mine stiletter og at jeg er trans og biseksuel og al ting. Men jeg er sgu flov over at vise mit rod frem. (Frontstage/backsage, I ved). Så det må vente til en dag der er ryddet op. Eller… bare glem at det findes, ok?

Hylden over vasken er dog uskyldig, og til den knytter sig desuden en lille historie: Før jeg sprang ud havde jeg en 22-karat jyde-gæst ombord. Da han så hylden sagde han: “Nå, du har nok fået dig en kæreste.” Jeg benægtede. Han studsede: “Så gør man en del mere ud af sig selv herovre end jeg er vant til.”

Alt for denne gang. Må se at komme videre med den til jer-der-har-børnekontakt-lovede børnehistorie. Der er ikke langt til deadline.  Ahh, en dag på briksen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s