Dovenskab for viderekommende

Tidligere udgivet under vikar-dække på Marens Blog

Mit motorrum fryser til is. Godt nok er der ikke noget termometer dernede og godt nok skal man forbi to gulvtæpper og en bøvlet lem for at se rimen, og det gider jeg ikke. Men jeg ved det alligevel, fordi vandpumpen til køkkenhanen og toilettet er gået fra effektiv til yderst sløv. Det skyldes at det store batteri i motorrummet er ved at blive til is.

Det er virkeligt nederen af to årsager:

1) Motoren kan teoretisk tage livsfarlig skade i 100.000-kronersklassen hvis den fryser.

2) Når pumpen strejker skal jeg iføre mig polartøj og gå 400 meter i snefog med tårer i øjnene og stærkt hjulbenet for at morgenskide. Stadigvæk sengegroggy, men nu rystende som en afpelset puddel og med en bogstaveligt talt presserende fornemmelse af at uret tikker og kummen meget snart skal besøges.

Eneste vej frem er montering af varmblæser i motorrummet. Bruger 1000 Watt i timen, hvilket koster 4 kroner. Altså 96 kroner i døgnet. Det er alle pengene værd, og regningen kommer først i august.

Men hvorfor – HVORFOR?!? – har jeg vidst dette i tre dage men stadig ikke gjort det? Kan jeg godt lide at vralte desorienteret og hjulbenet rundt på isglat bro med en virkelig ubehagelig trykken det forkerte sted? Nyder jeg tanken om at risikere at skulle hyre dyre håndværkere til at skære hul i både ruffet og dørken for at hive gammel motor ud og sætte svinedyr ny ind?

Nej, jeg er bare en doven nar, der så snart morgenskiderturen er overstået, kaffen er brygget og uldtæppet er monteret er godt tilfreds igen. Carpe diem er mildt sagt en tveægget livsfilosofi.

Reklamer

One thought on “Dovenskab for viderekommende

  1. Og det bliver ikke mindre sjovt, når man læser det anden gang!!
    Kan lige se dig vralte der med hjulbenene kurende hen af den glatte bro…
    Fnis og tak for det!!

    Lotte :O)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s