Skal? Skal ikke?

Der ovre på bøjlen hænger en flot, lang og simpel nederdel. Den er så mørkeblå at den næsten er sort. Glat, tungt stof og ren linjer, og den sidder rigtigt flot på mig.

Ved døren står de svagt feminine vandrestøvler med flad sål og blankt, gyldent skind.

På kommoden ligger den kraftige, uldne gråsorte rullekravesweater. Og i vindueskarmen står den mørkegrønne neglelak der ville matche.

Det ville være rart at ha’ på idag. Ikke synderligt feminint, heller ikke maskulint. Bare midt i mellem og i min optik rigtigt cool og flot.

Men jeg skal ud på min gamle arbejdsplads til et kort møde. Og måske fiske lidt freelance. Ingen grund til at risikere noget.

Bagefter skal jeg hente papdatteren (2. klasse) i SFO’en. Hun ville – med rette – synes at det var frygteligt pinligt hvis jeg kom trampende i nederdel. Og lur mig om ikke langt de fleste voksne ville tænke deres og ikke mindst få et lille stik af ubehag over at se en mand i nederdel på en skole. Fordi de tror at jeg tænder på det.

Så det bliver cowboybukserne igen idag, og neglelakken beholder proppen på. Skal altså ikke.

Øv.

Advertisements

15 thoughts on “Skal? Skal ikke?

  1. Åh, for fanden. På den ene side blev jeg lettet over, at du valgte den “reglementerede” påklædning. For barnets skyld. For din egen sikkerheds skyld. Og på den anden side bliver jeg så skidesur over og ked af, at det overhovedet er overvejelser, du skal gøre. Det er vel for helvede en menneskeret at have den fremtoning, man ønsker (eller har fået fra naturens side, herunder hud- og hårfarve, kropsbygning osv.). Hvorfor i alverden er vi ikke kommet videre, end at du bliver nødt til at lade det lækre tøj og neglelakken blive hjemme? Vi vil så gerne være åh så tolerante, men det er vi jo ikke! Du er skidesej, Jakob, for at gå i krig med fordommene. Hep, hep, hep og hep herfra.

    1. Enig.. Hvor er vi mennesker dog simpelt indrettede når en mand i nederdel ville være ‘too much’ at blive konfronteret, men Linse Kessler kan sagtens dukke op i vores stuer til primetime! Så det er fandme ikke et spørgsmål om æstetik!

  2. Husker du Vin Diesel til et uddelingsshow i Edingbrough år tilbage; han dukkede op i lækker lædernederdel? Jeg husker, og glemmer aldrig. Så lækker! Og jeg synes helt klart, du skal. Hvor gammel er det papdatteren er? Måske hun kan synes, du er sååå cool. Det kræver dog, at du også selv synes det. Vi andre gør!

    1. Det jeg mener er: “Bær dit ansigt” .. Eller “Bær din nederdel”. Crossdressing er det nye sort :-) HepHep

  3. Er det noget du har talt med din bonusdatter om? Altså jeg er helt sikker på hun og de andre vil spørge (de spørger jo for helvede om alt i den alder), men vil det være pinligt? Måske er jeg naiv, men jeg tror mange børn er mere rummelige end vi indsnævrede voksne giver dem credit for.

    1. Vi tager spørgsmålene efterhånden som hun stiller dem. (Og hun er nysgerrig.)

      Hun ved at jeg kan lide at klæde mig ud i dametøj til fest, og det er hun aldeles afslappet med. Og ret misundelig på den store kasse med bling-bling hun fandt før jul.

  4. Ligesom alt andet her i livet, er det jo en balancegang, hvor man afvejer egne og andres behov. I dette tilfælde valgte du at sætte din papdatters behov højest, hvilket jeg har stor respekt for. Problemet vel egentlig at hendes behov opstår fordi der ikke er en generel almen accept af det der ligger uden for normen. F.eks. en mand i dametøj. Og det synes jeg ikke er i orden. Det er en holdning, der bør udfordres. Men hvor der udfordres, kan der opstå konflikter, og jeg mener du gjorde det rigtige i ikke at involvere din papdatter i den.

    “Man skal vælge sine kampe med omhu ” siges det, men stedet for dem skal også gennemtænkes, så de får størst mulig effekt men med mindst muligt tab. Det lyder måske lidt beregnende, men jeg mener det er almen sund fornuft. “Rom blev ikke bygget på en dag” for nu at blive i flosklerne, og bare tænk på hvor langt du er kommet allerede, fra at gå at putte med det og være lidt flov over det til at turde stå frem og kæmpe for det.

    Det er så godt gået.

  5. Dilemmaet forstår jeg, og dilemmaer er ofte et rigtigt godt match med kompomiet!
    Er det muligt at gå på kompromis i sådanne situationer, så DU føler dig feminim, uden at føle dig udstillet, uden at føle dig udsat, og uden at du føler at du udsætter dem du elsker såsom din papdatter???
    Kunne kompromiet være et par lækre slim damejeans med en lav talje? Kunne det være en smuk trusse? kunne det være en feminim top…
    jeg ved godt at du er sprunget, og at det spring varer længe, og at springet også handler om at stikke omverden såvel en mental fuckfinger, som en reel fuckfinger! Men ting tager til, og i tiden er kompromiet måske også et godt redskab ;)

    Jeg har fulgt dig siden Maren postede første indlæg omkring dit fodtøj, og jeg har fundet det meget interessant, har ikke selv fordomme hvad noget sådan angår, det er fint med mig.
    Jeg gik faktisk i folkeskole med en fyr, ingen af os var vist i tvivl om at han var homoseksuel, det var aldrig noget vi snakkede om, men han var og ER i den grad i kontakt med sin feminime side. Dengang havde han flere ponyheste og barbiedukker, end jeg, og han kunne endda hækle tøj til dem selv! han samlede på brevpapir, syede grøndlandske perler, syede obskønne a-bluser sammen med os piger i klubben. Sådan var han bare, han er sikkert blevet drillet til tider, men jeg husker ikke at han blev mobbet.
    men for ham var det bare sådan, og mit indtryk var at det i det hele taget blev accepteret og respekteret.
    jeg har ikke haft direkte kontakt med ham siden vi gik ud af gymnasiet, men jeg føger ham på facebook. Og OMG en fantastisk og smuk KVINDE han er, han er drag, og han gør det med stil og ynde, og er fanfuckingtastisk smuk og yndefuld, jeg kommer aldrig til at kunne måle mig med ham.
    Og bedst af alt, han ser ud til at trives med det, han skjuler det ikke, hverken for familie, omgangskreds eller periferere facebook venner.

    Al held og lykke med dit spring Jacob! jeg glæder mig til at følge med her!

  6. Kære Jakob, Jeg synes det er så dejligt at du tager hensyn til din papdatter – for selv om hun måske forstår, så er det jo knap så sikkert at hendes kammerater ville gøre det. Jeg har før skrevet til dig at jeg lider af angst… Jeg synes på en måde vi har beslægtede “lidelser” – begge dele er noget som andre mennesker ikke forstår. Du må gemme den mørkeblå nederdel til weekenden :-)

  7. Jeg synes, du valgte rigtigt. Nogen gange kommer andre før een selv – det her var er en af de gange.

  8. Og til alle jer der skriver om hensynet til min papdatter:

    Den er svær at knække, af den simple grund, at så længe de voksne har forbehold og fordomme over for transer (og meget andet), så skinner det 100 pct. igennem i børnenes verden. Så det starter med de voksne.

    …Og så alligevel ikke. For vores børn lærer jo bedst mens de er netop børn. Det er i barndommen at værdier og normer indkodes. Jeg er bombesikker på at ingen børn vil føles sig truet eller utrygge ved fx. en trans i skolegården. De ville reagere nysgerrigt og forundrede og måske sige “du er mærkelig”, men de ville ikke få en dårlig oplevelse. Slet ikke, faktisk.

    Dilemma.

    1. Lige præcis. Derfor er du og din blog med til at skabe opmærksomhed hos os der opdrager fremtidens voksne. Jeg tilhører en generation der, som helhed, er rimelig afslappet med folks seksualitet men trans”problematikken” er så dårligt belyst at vi nok ikke tænker så meget over det. Men du har ihf gjort én læser opmærksom på at det ikke er noget der bare er der, det skal italesættes og mine børn skal gøres bevidste og tolerante – det er mit ansvar!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s