Æstetisk selvnedgørelse

Har drømt dette flere gange:

Helt oppe i himmelen skøjter jeg af sted på en fin, blank skal af is. Som når vandet på en sø er frosset en smule, men man stadig kan se ned på bunden. Langt under mig ligger en slags København, med myremennesker og minibiler. Helt utroligt høje spir stikker hele vejen op gennem isen, så jeg kan skøjte i slalom i mellem dem.

Luften er fuldstændig ren og solen knivskarp. Ovenover er himmelen skærende lyseblå. Hist og pist, helt nede i højde med isen, driver en lille, kridhvid tottet sky af sted i den hårde, flagrende blæst. Lyset skærer i øjnene og farverne på de irgrønne tage og røde mursten er uden filter. Aldrig har verden været så klar og frisk og ren.

…Og det var så det. Der sker ikke andet i drømmen end at transen leger Holiday On Ice On LSD.

Kan jo godt se at det kan handle om at være på en farlig og usikker rejse i et helt nyt land. Men skøjter?!? Knoglernes urgamle skræk? I virkeligheden løber jeg værre på skøjter end en dødsdrukken, etbenet, epileptisk 80-årig. Vis mig en skøjte, og mine tænder lægger sig frivilligt i en blodig pøl på jorden.

Og det er det, som gør drømmen fucked: hver gang den afspilles er jeg ret ligeglad med den syrede setting med is og tårne og tindrende lys. Tænker mest på hvor urealistisk det er at jeg skulle kunne skøjte.

Så min hjerne har altså udtænkt hele dette outrerede univers blot for at understrege at jeg har gang i noget jeg ikke kan finde ud af. Tusind tak. Endnu engang viser fjender sig at være overflødige.

Advertisements

5 thoughts on “Æstetisk selvnedgørelse

  1. …..eller din hjerne mener at det her med at skøjte og balancere er nu noget du kan eller bør kunne?
    Of så mener den også at du er på toppen af ting, ser utroligt klart nu og at du nu har transparens i din selvindsigt?

    Ingen grund til at vælge sortseerruten :D
    Jeg kan helt sikkert heller ikke stå på skøjter, men sådan her ville jeg udlægge drømmen hvis den var min.
    Med mindre der var Twin Peaks stemning i drømmen. Eller jeg vidste mere om drømmes betydning, hvilket jeg ikke gør.

    1. Jeg er helt enig med Julie! Det er en sej drøm…. Hej, jeg kører glimrende bil i drømme (og det kan jeg fa’me ikke i virkligheden) så hvorfor sku’ du ikke ku’ stå på skøjter?
      Det lyder som en smuk drøm om frihed og evnen til at balancere.
      lige et (meget corny, men passende) link… og tjek lige buksedragten!

  2. Ha ja ha ha… Griner med dig. Life is cruel!! Kæft hvor jeg kender den der spidsfindige ironi, tilværelsen elsker at tvinge ned over os! Er vild med beskrivelsen af tænderne, der lægger dig i blodig pøl frivilligt. :-) din underbevidsthed er en blærerøv, der åbenbart godt kan stå på skøjter- og gerne viser det frem.

  3. Jeg synes det er en meget smuk og poetisk drøm – som fortæller meget mere om hvad du kan mentalt end hvad du ikke kan fysisk! Du drømmer smukt, og det er dejligt at få lov at læse med…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s