Noia-shopping

Transen sagde det forleden og siger der nu igen: solskin og vindstille i havnen er vejrets svar på lykkepiller. Og med den dejlige tilføjelse at det virker. Her er stille, vuggende og træværket dufter af varme. Smilet kommer snigende.

I går var det tid for et råt håndkantssalg for en bedre samfundsorden uden statsgodkendelse af homofobe præster (har du husket grundigt at overveje at droppe din støtte?). I dag er der egoboller på suppen: om få timer skal jeg på indkøb med en X fra for tusind år siden. Hun har stil, smag og ikke mindst en skarp tunge der siger tingene direkte, især hvis man ligner en sæk kartofler, men er dum nok til at fiske efter et kompliment. Det er lige præcis sådan en dame en uerfaren trans har brug for.

Vi skal nemlig købe tøj til mig. I Illum, måske. Og Burberry og andre pæne steder. Især lækre nederdele og skjorter er vi på jagt efter. Ting, der hvis de sad på en kvinde var klassiske og måske ligefrem nydelige.

Jeg er nervøs. For at stå med mine 180 cm, skæg og størrelse 43 og prøve dametøj i fuld offentlighed. Har overvejet at aflyse. Der er jo så dejligt her i havnen i solskin i et par gamle cowboybukser med pletter og en hættetrøje. Hvad skal jeg dog på den dametøjsgalaj? Hvorfor gøre noget der gør mig bange, når jeg kan sidde trygt her? …der er flere timer til, men min puls er allerede lidt mere levende end normalt.

Så nu er det frem med tænke-positivt-klaveret: vil forestille mig hvordan det er at gå ind i en tøjbutik med hende. At gå rundt og kigge. At holde en nederdel op mod mig selv, så vi kan se om den måske er interessant. At andre kigger på os imens. At gå ind i omklædningsrummet og prøve den. At slå gardinet fra og lade hende vurdere. At dreje rundt så hun kan tjekke om røven er god. At stå og vente mens hun henter en anden størrelse. At gå til kassen og betale. Alt sammen velvidende at alle ekspedienter og kunder i butikken så et det var mig, manden, der købte nederdelen.

Jeg vil tænke det igennem igen og igen, for jeg ved at det virker. At man bliver mere og mere tryg ved så at gøre det i virkeligheden. Og jeg vil starte vores indkøbstur med at fortælle hende hvor nervøs jeg er. Men også at det er en stor dag: aldrig har jeg så målrettet gået ud i verden for at købe tøj til Jacobine. Hun vil passe på mig som en huntiger og alligevel hive mig fremad. (Det er det jeg siger: det er lige præcis sådan en dame en uerfaren trans har brug for.)

Se, det hjalp allerede at skrive den smule ovenfor. Nu glæder jeg mig faktisk også.

 

OPDATERING
Tænk, jeg overlevede.

Advertisements

9 thoughts on “Noia-shopping

  1. jeg håber du er på en rigtig god shoppetur lige nu, jeg håber din røv ser godt ud og at du får alt det burberry du kan bære! jeg har selv været ekspedient i dametøjsforretning og oplevet flere gange (endda), at der kom transer ind med veninder og prøvede tøj og det er nok nogle af de lykkeligste kunder man kan få lov at opleve, når man bare giver plads, hjælper med at finde tøj, kommenterer og ser et menneske, der (som du) har været hundebange for at tage afsted, stå og føle sig lækker og fin og flot. Jeg håber der er sådan nogle ekspedienter som mig i dine butikker i dag, maha ;) – og så burde alle altid have en huntiger med – i lommen om ikke andet!

  2. Ved du hvad, måske du skulle tænke på det således: Du er den der har modet til at bryde med janteloven og være den DU er – ekspedienterne og kunderne lever stadig inden for de trygge rammer, fordi de ikke har modet som dig til at stå ved hvem de. Det er da fucking ligegyldigt hvad de tænker, bare din røv hæver dig og dit selvværd ind i himlen! Håber du smider billeder op af dine shopping-fund, så vi andre kan bli misundelige. God weekend, kære Jacobine.

  3. Jeg tror det kan blive en fantastisk shoppetur.
    Men jeg ville også dø lidt selv, indvendigt.

    Kan du tage en veninde med? Giver ikke helt samme oplevelse, men er måske måden at prøve det på 1. gang.

    Når det så er sagt, så er jeg sikker på at ekspedienter ser andre transer. De ser fede, tynde, grimme, flotte, tåber, søde….. Så er du ikke ude i et trashet sted med en bebumset teen, der hellere ville være et heeelt andet sted eller som skal spille op til nogen lige så fesne kollegaer – jamen så er der da frit spil.
    Har de ikke prøvet en trans før, så er de jo så heldige, at deres første trans er en flot, høflig og piværlig en af slagsen. Dejligt at du kan give novicerne en god første gang, ikke?

    1. Det fantastisk er, at jeg først ved 2. Gennemlæsning fattede at du faktisk tog en veninde med. Hurra for selektive læseevner (jeg stoppede vidst ved burberrynederdel – sådan en vil jeg nemlig også gerne have).

      Anyways – dejligt at turen gik godt omend den ikke kastede fysisk tekstil af sig

  4. Altså, jeg ønsker dig helt og holdent en god oplevelse i dag (ja nu er du jo nok hjemme igen), men jeg må indrømme at jeg smilede lidt om din uforbeholdne forbruger-identitet i dag ;-)
    Nok fordi jeg siden dit indlæg om, at vi alle burde forbruge mindre, har tænkt lidt ekstra over hvad vi prioritere hjemme hos os – men altså, selvfølgelig skal Jacobine også have tøj, det har hun jo ikke så meget af ;-)

    1. Ja, det er et slemt skisma – er ikke glad for det, faktisk. Og jeg lover dig at hvis ikke det var fordi jeg er hoppet ud som trans, så ville jeg nemt kunne klare et år på genbrug og det allerede eksisterende.

      Desuden startede vi faktisk i en genbruger og kom aldrig videre end næste punkt, som var et ret suverænt designer-restlager-udsalg nede i en kælder med meget lækre ting. Fik ingen nederdele i dag, men fortsætter i morgen. Nu meget mindre nervøs. Øvelse gør jo mester.

  5. Elsker din blog og synes du er så modig. Tillader mig at kommentere på noget, som dit indlæg slet ikke handler om. Jeg er sådan en der i perioder tager antidepressiv medicin og er på en lille mission mod ordet lykkepiller. Jeg lever af at skrive og jeg forstår så godt at ordet er besnærende og slagkraftigt, men piller der giver lykke findes jo ikke. Det virker måske pedantisk, men netop på et sted, hvor fordomme udryddes, har jeg lyst til at sende en kærlig opfordring til at bruge et andet ord. Jeg går muligvis for meget op i hvad vi kalder tingene, men så længe der er mennesker, der går rundt og tror, at antidepressiv medicin giver lykke i et snuptag, kunne det være fedt ikke at fodre fordommen, synes jeg…Eller hvad synes du? Er interesseret i at høre, hvad andre skrivende tænker, når de bruger ordet….
    God shoppetur – du fortjener det!

    1. Tak!

      …kender godt irritationen når nogen (mis-)bruger et ord man personligt ved har en anden dybde og vigtighed. Som om de uforvarende trykker på et blåt mærke. Fx. bliver mange ord omkring seksualitet og køn ofte brugt forkert eller direkte fornærmende, og det er jo ovre i min bolgade.

      Omvendt må enhver sprogbruger ha’ lov at fyre den af. Og bruge de søm i kassen som hun synes virker bedst.

      Når jeg bruger orden “lykkepiller”, så er der altid en distance. Skriver fx. her at vejret – modsat lykkepillerne – virker godt på humøret. Hvilket jo et en tosset sammenligning der i hvert fald ikke signalerer at man skal tage ordet “lykkepiller” bogstaveligt.

      Jeg tror faktisk at de fleste godt ved at lykkepiller ikke er lykken. At man netop tager dem når man ikke har det godt og at de ikke gør en lykkelig. Det er netop den indbyggede dobbelthed der gør ordet fedt at bruge.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s