Bitterfissen revurderet

Øv! …måske tog jeg fejl af Bitterfissen. Læste kun tre-fire af hendes indlæg engang i det tidlige efterår og kunne virkelig ikke lide det. Skimmede med et par gang senere og kunne slet ikke lide det. Virkede ondskabsfuldt. Gad ikke nogen der var SÅ lave i deres omtale af andre mennesker.

Men nu kommer så en ægte litteraturforsker der hedder Benjamin Boysen og udlægger teksten. Den er røv-lang, men eddermuggeme tankevækkende. Hans centrale tese er at Bitterfissen kun uddeler klø til tre kvindelige grupperinger, som på hver sin måde lyver om hvad der er sund/god kvindelighed. Og som oven i købet alle tre har stor indvirkning på alle os andre. De tre grupper er med Boysens egne ord:

(1) ’liberalistkusserne’, de borgerlige kvindelige meningsdannere, der anklages for at være usolidariske og smiskende kyniske i deres afblæsning af kvindekampen, og som derved i en selvgratulerende gestus avancerer til at blive ’one of the guys’; (2) ’reality-retardos’ og (pseudo-)kendis kulturen, hvor unge kvinder bliver kendte på at smide kludene eller for at knalde for åben skærm i programmer som Paradise Hotel, hudflettes for at give kvinder en opskrift på succes, der udelukkende består i at give husarerne en stivert; (3) og endelig den måske mest betændte gruppe bestående af ’kreakragerne’ og ’speltkusserne’, som prædiker en selvcentreret og eskapistisk dyrkelse af det kønne, yndige og perfekte, der er forløjet og menneskefjendsk (da hverken livet eller menneskene kan indfri fordringerne) samt skræmmende ufri.

Især hans skildring af hvordan liberalistbloggeren – og i min optik ofte ret ubehagelige –  Anna Sofia Hermansen går amok da nogen bruger hendes egen ufølsomme medicin er morsom. Læs det hele her. Det er godt og skrapt. Og min respekt for Bitterfissen stiger en del.

Dog og vigtigt: Bitterfissen er stadig ikke min kop te, for hate-speech mod navngivne personer er og bliver en trist vej at gå.

Reklamer

2 thoughts on “Bitterfissen revurderet

  1. Det er et stort menneske, der er i stand til at sige “måske tog jeg fejl”. Tak for linket. Vil læse med nysgerrighed.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s