Ny ligestillingslov

Egentligt ville jeg fortsætte snakken om bloggens fremtid i dag. Men i går aftes lod jeg narko og skørlevned passe sig selv og dovnede rundt på Nettet. Fandt på Folketingets hjemmeside om lovforberedelser fokuspunkterne for den nye “Ligestillingslov”, som er på vej i forlængelse af homo-bryllupperne. Og hvor ser det lovende ud – vil krydse alle kropsdele for at den ser dagens lys:

– I en femårig overgangsperiode skal alle offentlige bestyrelser have mindst 40 procent kvindelig deltagelse og alle private ditto mindst 25 procent. Herefter vil det igen blive kvalifikationer og netværk der tæller. (Men så er den onde cirkel forhåbentligt brudt.)

– Det forbydes som i Sverige at markedsføre produkter (legetøj, beklædning etc) og aktiviteter specifikt til drenge eller pige. (Så ingen kønshjernevask for forbrugernes egen penge. Tak!)

– Sexologisk Klinik fratages landsmonopolet på at give tilladelse til kønsskifte (altså, retssikkerheden for transseksuelle tages alvorligt og en gammel, indgroet læge-klike tages fra magten. TAK! TAK! TAK!)

– Fagene “Min Krop” (øget selvforståelse = værn mod misbrug) introduceres i 3. klasse og “Køn og sex” i 9. klasse.

– Centre med social, juridisk og økonomisk støtte skal sikre at børn og unge nemmere kan undslippe tvangsægteskaber og aggressiv homofobi

– Der indføres bøde- og fængselsstraf for voksne som medvirker til tvangsægteskaber.

– Prostitueredes (osse de mandliges, jo) vilkår forbedres markant fx. med krav om sikkerhed, arbejdstidsregler, brug af kondom, pension, a-kasse, forbud mod gadeprostitution og en nedre aldersgrænse på 25 år.

– Ligeløn indføres strikt. Hvis en arbejdsgiver bruger bonusordninger eller individuel løn, så skal disse i gennemsnit gå lige meget til alle køn. (Satme på tide.)

– En latterlig blogger på en plimsoller får forbud mod at lave en aprilsnar om noget der burde være så indlysende som ovenstående.

Reklamer

9 thoughts on “Ny ligestillingslov

  1. Hvornår bliver du statsminister? Gad sul’me godt se de lovforslag i virkeligheden…. *suk*

  2. Åhhhh hvor er du ond! Fik sgu da endda lige delt et på facebook i ren og skær lykke over at sexologisk klinik skulle gå fløjten. Troede faktisk lige et øjeblik, at jeg alligevel levede i et land, hvor det var ok at være bare lidt queer.
    Pis.

    1. Når det er sagt, så er det faktisk rigtigt gode punkter, som på mange måder kan tages mere alvorligt end de tidligere forsøg på at stille krav fra diverse queer-foreninger.

  3. Det lyder ellers som gode forslag og jeg tror såmænd godt du må blive ligestillingsminister i min regering, når jeg bliver statsminister. Men jeg undrer mig lidt over at forslaget om bestyrelser “kun” er 40 %, hhv. 25 % og “kun” er i en overgangsperiode, mens ligeløn indføres indføres 100 % og gælder forever. Løn og udpegelse til bestyrelser bygger vel lige meget (eller lige lidt) på kvalifikationer i dag. I mit hoved er det samme problem og derfor samme løsning der er brug for.

    1. Jooo, altså nu tænkte jeg nok ikke så meget i detaljen. Det var jo bare en aprilsnar der skulle påpege de mere overordnede problemer.

      Men desuden tror jeg ikke at præcis kønskvoteringer til fx. bestyrelser eller uddannelser er en god idé i længden. Der skal i første omgang være kompetencer der bestemmer om man er den rette, for uden dem duer det slet ikke.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s