Berlin 5: Der Verkehrsabotör

Den altid træt-udseende Über-Polizeikommandör Hügeler Blutkäse orienterede sine trofast betjente om hvad der var af særlig prioritet i Påsken: øget beredskab ved et par ambassader, den evige bandekrig i forstæderne, et enormt optog af bøsser, agurkeproducenter og dyrlæger der alle var imod de nye afgifter på glidecreme og  ikke mindst et forbud mod at uniformerede betjente nærmede sig tre blokke i Neuköln. (Hvor en massiv, men hemmelig beskyttelse af et illegalt citronmåne-laboratorium ikke måtte forstyrres.)

Alt det sædvanlige med andre ord. Men Hügeler Blutkäse havde gemt en grim overraskelse til finalen: at den kendte og frygtede Verkehrsabotör aus Dänemark med stor sikkerhed var i byen. En kort stilhed faldt over den store sal. Enkelt fløjtede svagt. Andre nikkede et par gange med hovedet. Så var det altså nu. Det som deres uddannelse altid havde peget hen i mod var blevet til virkelighed.

Ordren fra borgmesteren var klar: manden måtte ikke arresteres. Frygten for gengældelsestrafikforseelser var for stor. Man skulle i stedet overvåge intenst og påtale ethvert angreb på den tyske færdselslov, men ikke mere end det. En tydelig lettelse gik gennem forsamlingen. Det var nok slemt, men ikke så slemt som det kunne være.

Første gang der var direkte kontakt var på Rosenthaler Platz, hvor det straks stod klart at historierne om hans vanvittige skruppelløshed ikke var overdrevne. Over en meter forbi den hvide streg kørte han sin cykel, før han endelig bragte den til standsning på hjørnet.

Politiets radioer glødede, fire kamphelikoptere gik i luften og Villy Søvndal forsikrede via Skype sin tyske kollega at “You must gernen sjussen. Tis ist not a Danisk stateburger but a dangerish tervorist”. Men tyskerne skulle ikke nyde noget af at gøre det beskidte arbejde for den danske stat, så den stakkels betjent tættest på manden fik ordre på at henvende sig verbalt.

Han startede efter bogen med at spørge om forbryderen godt selv viste at der var noget galt? (Nej) Om man kunne se den stærkt slidte hvide stribe bag sig som man netop havde passeret? (Ja) Om sådan noget virkeligt var tilladt i Sektor Däneland? (Nej) Om man var klar over at forbrydelsen ville koste 100 Euro? (Nej) Om man var klar til at betale det? (Helst ikke) Hvorfor man så gjorde det alligevel? (Fordi…) Om man kunne se at det her var en politibil? (Ja) Var man så ude på at provokerer? (Nej). Om man troede færdselsregler var for sjov? (Nej) Om cyklen havde lys på (Ja, men det blinker kun når man kører (løgn.)) Om man var villig til fremover at respektere reglerne her i byen? (Ja)

Her kunne betjenten ikke klare mere, og efter et par gentagelser af spørgsmålet om villighed til god opførsel forlod han hurtigt åstedet for at gå direkte på pension i en ensom skovhytte i Schvumpuckelthaler am Votzeheim Ober Den Amstel.

Næste kontakt var kl. 05 om natten to dage senere. Over 11.000 betjente var nu afsat til at holde øje med danskeren, og de fleste kyssede deres ægtefæller og børn ekstra grundigt farvel disse dage, for nerverne var uden på uniformen. Deres indsats var desværre ikke forgæves: i den tredelte fodgængerovergang foran hotellet slog han til igen og gik over det sidste felt for rødt lys. Havde der været andre trafikanter i sigte – så som bilister, fodgængere eller cyklister – kunne det have skabt gigantiske problemer.

Igen måtte en betjent udvise det største mod og gennemføre gade-forhøret af Verdens utvivlsomt værste trafik-psykopat. Som sin kollega gik han frem efter bogen med en uforudsigelig blanding af spørgsmål, der til samme skulle virke både intimiderende og belærende på samme tid.

Hans nervøsitet reddede med stor sandsynlighed Berlin fra et uhyggeligt kaos, idet han ikke opdagede at den rygende cigaretstump som den kriminelle holdt i hånden faktisk var de sidste centimeter af en tændt joint. Havde han se det, ville en anholdelse ifølge Schnügel-aftalen have været tvingende nødvendig, og som konsekvens ville den frygtede undergrundshær af tidligere jyske landmænd med bløde hatte i sølvgrå Toyota’er og barnevognsmødre fra Østerbro have lammet storbyen på få timer.

Advertisements

5 thoughts on “Berlin 5: Der Verkehrsabotör

  1. Man kan for fanden da heller ikke efterlade dig i tolv sekunder uden at du går fuldstændig anarkistisk autonom.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s