Satans! Har løjet for Gud!

Ja, transen har løjet for Vor Herre! Men jeg er ikke alene som løgner og i disse dage bliver vi endnu flere. For det er konfirmationstid. Denne sære, gammeldags skik hvor tretten-fjortenårige pludseligt, en for en og helt forsvarsløse, er i centrum for en blanding af religiøsitet, voksne velmenere og pinlige drillerier. Lidt mere end 70 procent af en årgang går det ud over. (kilde)

Og det gøres på alverdens måder: Nogen ynglinge befinder sig midt i hundedyre optrin i naturskønt beliggende, hvidkalkede slotsbygninger med perlegrus, Jaguarer, ikke så få der personligt kender Hoffet og den virkeligt gode Krug bare til velkomst. Andre i dåseøl, tung røg, fulde fars og mors fulde venner nede fra bænken og kolde platter i festlokalet i kælderen i 7B. Og det normaldanske flertal er et sted midt i mellem.

Men konfirmanderne har alligevel en del til fælles: et år med konfirmationsforberedelse, lidt kirkebesøg (hvis ikke de pjækker) og en tur til alteret.

Og hvis du engang – som langt de fleste jo – har været møllen igennem, så læg lige hånden på dit nu depraverede, alkoholprøvede, onanerende hjerte og sig transen følgene: havde du ladet dig konfirmere hvis det først skete der hvor samfundet kalder dig rigtigt “voksen”, altså da du fyldte 18? Da du stod der med en ungdomsuddannelse i den ene hånd og andres kønsdele i den anden?

Måske siger du “ja”, fordi du tror på Gud og altid har stået ved det, også som 18-årig. Glimrende, et bevidst og reflekteret valg. (Selvom du ville nok fortrække en lidt anden fest og ikke mindst påklædning.)

Måske ville du – som transen – med garanti være hoppet over. Sgu da for ind Helvede nej at nogen kunne have fået 18-års-mig til at stå der og lyve over for en m/k i mærkeligt tøj i et kristent tempel ind i mellem salmer jeg ikke kunne synge eller knapt forstå. No way in Hell. Or Heaven.

Ja, det vil selvfølgelig være en KATASTROFE for Folkekirken (læs: statsreligionen) hvis konfirmationsalderen bliver hævet til 18 år. Hvis man skal deltage i sin fritid og ikke får fri fra skole til det. Og selv skal finde et kirkekontor og meld sig til. Gad vide hvor mange der så vil slå til? I følge en 2005-undersøgelse tror nemlig kun hver anden teenager på Gud (selvom 70 pct. konfirmeres, jo), og man må antage at andelen falder med alderen/alkoholindtaget.

Men uanset antallet er det er da det eneste rigtige, er det ikke? For er det ikke mega-pinligt for en seriøs, næstekærlig religion at være aktiv part i et narrespil, der rekrutterer mennesker der ikke er voksne nok til selv at tage reflekteret stilling? Og som i ungdommens svaghed – som transen – nemt siger ja til hele pakken, fordi sådan er det bare.

Og endnu mere pinligt fordi vejen til ærlige svar ved alteret er så hamrende nem: 18 års konfirmationsalder og ingen fri fra skole. Men tror du Folkekirken har lyst til det?

.


Fra samme pøl
Homofobe tryllefjolser
Sidste nat med kirken


Facebook-venner har det sjovere!
Bliv ven på Facebook – d’hyggeligt, vi splejser om lidt snacks og du får besked om nyt på bloggen.


Speak up, damnit!
Hvad tænker du om det du lige har læst? …hold dig ikke tilbage, jeg er virkelig glad for liv og feedback.

Reklamer

12 thoughts on “Satans! Har løjet for Gud!

  1. Ja Jakob, jeg blev konfirmeret, i en Grundtvigtigansk Frikirke endda. Jeg ville faktisk ikke, men som præsten sagde: Man kan lige så lidt bede en 13-årig om at være troende resten af livet, som man kan kræve det løfte af et spædbarn. Så dels ville han ikke bruge ritualet, hvor man skulle svare, men i stedet et, der ikke krævede konfirmandernes svar og dels betragtede han selve konfirmationen som en festlig afslutning på den konfirmationsforberedelse vi havde været igennem. Altså sagde jeg ja alligevel.
    Min søn fik også selv valget om han ville konfirmeres eller ej – hvis han ikke ønskede det, ville han få festen som en fødselsdagsfest i stedet, så han ikke skulle vælge konfirmationen “for at få gaverne”. MEN det var ikke til diskussion om han skulle gå til præst. Man kan være lige så religiøs eller ateistisk, man lyster, men den kristne tro og dermed folkekirken er – efter min opfattelse – så stor del af vores kultur, at konfirmationsforberedelsen ikke “kunne” vælges fra.
    Jeg skal så ærligt indrømme, at én af grundene til at sønnen blev døbt som spæd var, at jeg ikke ville stå 14 dage før hans kammerater skulle konfirmeres og få ham døbt, så han havde noget at bekræfte. Konfirmationen giver kun (en lille bitte smule) mening, hvis det der bekræftes er barnedåben.
    Du har selvfølgelig ret så langt, at konfirmationen mest er et spørgsmål om at holde en fest og fejre sit barn – er det i sig selv så slemt ? – men det er vel ikke så meget forskelligt fra bryllupsfester (med eller uden kirkelig vielse), fødselsdagsfester, housewarmingparties og hvad man ellers finder på af undskyldninger for at samle en flok venner og familie i festligt lag.
    I min verden er det altså helt okay – og nu vil jeg smutte i seng, så jeg kan være frisk til fejringen af årets konfirmand i vennekredsen :-)

  2. Begge mine børn er meget troende selvom jeg selv og min mand ikke er og ikke er medlemmer af folkekirken. De er ikke blevet døbt, men vil gerne begge 2 (den ene på 10 den anden 13 år) både døbes og konfirmeres. Vi har sagt at de får festen også selvom de ikke vælger konfirmationen, men nej de står fast – selvom min datter siger at den måde hun tror på Gud ikke er helt den samme som kirken taler om “for alle kan godt tro på hver deres måde det er lige rigtigt” som hun siger. Jeg ved som sagt ikke hvor hun har det fra men jeg er ret sikker på at hun mener det samme om 5 år, når hun som 18årig har mere druk bag sig, for hun har altid haft det sådan. Og derfor har jeg ikke tænkt mig at stå i vejen for konfirmationen, selvom jeg ærligt har sagt til hende at jeg hellere så, at hun ikke blev konfirmeret. Generelt set er jeg dog enig med dig i at man burde vente til senere, men det er vel fordi man i ældre tider faktisk var voksen og skulle sørge for sig selv når man var 14 at traditionen er sådan…

  3. Hvis jeg kunne gøre det om, ville jeg ikke konfirmeres. Ene og alene fordi jeg ikke er troende. Jeg bryder mig heller ikke om nonfirmation – som er en efterligning af konfirmationen uden kirke, og derfor endnu mere forløjet.

    – Alligevel er min søn døbt, min mand og jeg var ellers blevet enige om, at vi ikke ville gøre det, men min svigerfar sendte en dag min mands dåbskjole hjem sammen med min mand efter et besøg. Dåbskjolen havde min mands afdøde mor syet af sin egen konfirmationskjole. Min svigerfar synes, at den dåbskjole er så fin, at den burde opbevares på nationalmuseet. Jeg foreslog at vi blot blev fotograferet med barn (i dåbskjolen) foran kirken uden kirkelig handling – det synes min svigerfar ikke…

    Jeg kan rigtig godt lide min svigerfar, og det var mere vigtigt for ham, at barenebarnet blev døbt, end det var for mig, at han ikke blev døbt. Der er heldigvis mange år til, at han når konfirmationsalderen – den tid den sorg.

  4. jeg ville ikke være blevet konfirmeret, hvis jeg havde skullet gøre det som 18-årig. jeg var ikke døbt som spæd, men blev døbt kort før konfirmationen. jeg var ikke troende dengang og er i dag ikke medlem af folkekirken. heller ej min husbond, som også er konfirmeret.
    vores datter er ikke døbt og jeg håber ved gud ikke, at hun vil konfirmeres. HVIS hun vælger en konfirmation, så skal hun stå til ansvar for sit valg og det betyder, at festen bliver, at hun bekender sig til gud i kirken ved konfirmationen. og ikke andet. vi fester ikke bagefter, det ER festen, det er dét ritual hun vælger ved konfirmationen og hvis hun vælger konfirmation, så skal hun tage det alvorligt. et beskedent krav fra hendes strikse forældre.
    Men jeg synes, at riter og fester der markerer ændringer i livet er vigtige at fejre og jeg synes det er dumt, at nogle mennesker oprigtigt tror, at kirken har patent på de fester (fx dåb, konfirmation, bryllup og begravelser) og at alle andre fester “på samme tid i livet” blot er dårlige efterligninger af de kristne fester. Festerne har været der før den kristne tro!
    Da vores datter kom til verden, vidste vi selvfølgelig, at hun ikke skulle døbes, men hun skulle bydes velkommen. Både til Livet og i vores familie og omgangskreds og vi holdt en stor fest for hende med massere af sange (“Here comes the Sun” bl.a.) og taler og mange mange mennesker som forhåbentlig vil være i hendes liv i mange år frem.
    Når hun når ungdommen, holder vi igen en stor fest, for det er vigtigt at fejre ungdommen, det er en stor ændring i et menneskes liv, at gå fra stort barn til ung voksen. Det bliver ikke en nonfirmation og det er ikke en dårlig efterligning eller for at hun ikke skal mangle den fest når alle de andre bliver konfirmeret. nej sgu, det er fordi, at det er en vigtig markering i livet!
    jep, så løjerlige er vi :) og jeg er enig, Frøken Trans, det der konfirmation er forældet og tåbeligt på mange måder.

  5. Tjah – Jeg er ikke medlem af folkekirken. Meldte mig ud da jeg var 18 år – men jeg har været igennem konfirmationsritualet. Som det beskrives i det første svar, havde jeg også en præst (i en ganske almindelig forstdaskirke) som ikke mente at man skulle lyve for Gud og da slet ikke i “hans” kirke. Samtidig accepterede han at de fleste af os blev konfirmeret for gaverne og traditionen. Dermed skabte han også et ritual hvor vi ikke skulle bekræfte noget. Vi skulle blot modtage Jesu´blod og legeme….Alt med sprit gik da jeg var 13 år men der var klart for lidt salt på chipsene.

    Da min egen søn skulle navngives eller døbes – var jeg i tvivl – på hans vegne. Derfor kontaktede jeg den lokale præst for at spørge mig til råds. Hans svar var “Selvfølgelig skal han da døbes – det gør man da hvis man er en god forældre”. Jeg sagde tak for samtalen – var ikke blevet klogere, blot lidt pissed, så jeg ringede til nabokrikens præst. Han sagde at den slags spørgsmål diskuterede han aldrig over en telefon men hvis jeg drak kaffe var jeg velkommen til at drikke en kop med ham og tage en snak om emnet. Det gjorde jeg og det var en meget filosofisk og interessant diskussion som endte med at jeg løb min søn døbe.

    Jeg betragter ikke mig selv som ateist men som agnostiker, og dermed var dåben ikke stridende mod min tro eller ikke tro men blot en handling på baggrund af min egen tvivl.

    Da sønnike var lille var han meget guds frygtig men i dag tror han ikke – han er ateist. Dermed skal han ikke hverken konfirmeres eller non-firmeres.I stedet holder vi en fest når han bliver 15 år – ja eller også rejser vi måske ud i verden som en afsked med barndommen og en Hello Youth-ting.

    Når han bliver 18 år så bestemmer han selv om han vil meldes ud af kirken, men jeg vil da oplyse ham om at jeg selv har været i tvivl om hvorvidt jeg selv skulle melde mig ind. Ikke fordi jeg søger hverken Gud eller religion, men fordi jeg aldrig har haft problemer med at betale til noget som andre har brug for.

    Jeg bor jo på landet nu og her har kirken en lidt anden betydning for samfundet end i byen. Den aktiverer en masse mennesker i lokalsamfundet, gennem aktiviteter. Her i byen holdes fx. Spaghetti-gudstjenester en gang om måneden. Budskabet formidles i børnehøjde som gode historier og bagefter er der spaghetti med kødsovs i præstegården… hygge, samvær og leg på tværs af generationer.

    Der afholdes foredrag og alle er velkomne, og i nabobyen spiller den unge præst Billard med pensionisterne en gang om ugen.

    Så ja måske er kirkerne her på landet blevet statsfinancierede forsamlingshuse men det pisser mig nu ikke af. Det er fint med mig at skabe rammer for at mennesker samles.

    Hvad der pisser mig af der imod er gamle mavesure præster der til stadighed forsøger at fastholde et middelaldersyn på såvel kvinder som homoseksuelle ægteskaber. De skulle fandme have et los i røven og så kunne de finde sig et job i det private.

    1. Ja, med lidt spaghetti og billard kan man få fårene ind i folden. :-)

      Personligt er jeg bare imod religion af enhver slags. Ikke fordi alt for meget krig og undertrykkelse og forfølgelse finder sted i guds navn mens jeg taster og de taler om hans uendelige kærlighed. Det gør der, men der er også selvudråbte socialister der dræber og torturerer i dette sekund, og jeg er socialist. Men fordi jeg med videnskaben trygt i hånden afviser alle former for magi, voodoo, energier, krystaller, feng shui, astrologi og andet paranormalt – der er simpelthen ALDRIG faldet et eneste bevis for at det er sandt. Ikke et eneste “mirakel” udført af millioner af troldmænd og præster er målbart eller muligt at eftergøre i en test. Når det sker ændrer jeg holdning. Indtil da er verdensherskende super-over-ånder a la den vi kalder “Gud” ligesom bare dømt ude. Så derfor mener jeg at det er nederen når kirken lokke-missionerer med deres “sandhed” over for børn og unge. Og får dem til at tror på noget – og nu er det seriøst ikke min mening at fornærme, kun forklare – der for mig lige så godt kunne være julemanden.

      Dog: at det enkelt individ føler sig forbundet med en guddommlig kraft og søger et fællesskab med andre om den følelse er 1000 procent OK. Kan ligefrem tænkes at jeg engang selv havner der, hvem ved? Men det skal saftpeterkneppemig ske reflekteret og helt bevidst.

  6. Ææij.. Jakob, altså.

    Dét synes jeg sådan set er det mindst gyldige argument ift. tro og religion og hele bunken. Hvad i alverden vil du bruge “videnskaben” til i den sammenhæng? Du kan heller ikke bevise, at kærlighed, eller tro, eller håb findes. – Nårh jo, muligvis kan du begynde at snakke om kemi og neuroner og biologi, men så har du sådan set bare skiftet perspektiv, og så handler spørgsmålet i virkeligheden om, hvorvidt spørgsmål fra ét paradigme kan besvares med et andet paradigmes svar. Og det mener jeg ikke, det kan.

    Man kunne jo også mene, at det er et mirakel, at vi overhovedet eksisterer. Et mirakel, at vi får lov at opleve kærlighed og samhørighed og alt det hejs – hvis vi er så heldige. Et mirakel at jorden blev til. Og så videre. Hvorvidt dét så er et guddommeligt mirakel, eller “blot” tilfældigheder, er jo spørgsmålet, men det er et spørgsmål, som det ikke giver mening at føre logiske, rationelle argumenter for eller imod. (Jeg ved godt, at hele “guddommeligt design”-klanen prøver at gøre netop det, men det er jo også derfor jeg mener, de har galt fat i, hvad det hele handler om.)

    Jeg tror faktisk det var Sørine Gotfredsen (af alle mennesker!), som sagde noget klogt i den forbindelse: At det var lidt spøjst, at hun stort set aldrig havde mødt en troende, som ikke også tvivlede – men forbløffende så mange ateister, der var fuldstændig faste i deres overbevisning.

    Og det er lidt det, jeg mener.. Det bliver sgu lidt for fladpandet bare at affeje religion som hokuspokus. Jeg mener faktisk det har langt mere vægt at se på, hvilke uhyrligheder som historisk set er blevet gjort i en eller anden guds navn – ligesom jeg også mener, man som socialist (som undertegnede :) må se ethvert overgreb, begået i socialismens navn, som noget, der sætter fuldstændig grundlæggende spørgsmålstegn ved hele ideologien.

    Bum. Sjovt så højtravende, jeg lige blev af det her spørgsmål. :) Hvad jeg prøver på at sige er vist bare, at jeg til hver en tid er mere tryg ved tvivlere end ved folk, der mener at have fundet sandheden. Og at det også gælder, når den sandhed er logisk og rationel og videnskabeligt bevist. ;-)

    1. Aloha, kære Mette!

      Jeg kan ikke hitte en eneste stor religion eller “-isme” der ikke på en eller anden måde er blevet misbrugt til krig og had. Så hvis det skulle være kriteriet for fravælgelse af ideer, så er der i praksis intet tilbage. Derfor synes jeg ikke den metode holder. Også fejt for en virkeligt god socialist som dig at skulle rives andres ondskabsfuldheder – helt uden for din kontrol – i næsen. Dermed ikke sagt at alt alle “-ismer” er OK – fx. ret svært at godkende selv søde nazister – bare at sorteringsmetoden ikke virker.

      Jeg tror at alle moderne, protestantiske præster er hurtige til at understrege tvivlen. Har hørt det ofte før. På den måde vaccinerer de sig en smule for kritik, synes jeg.

      Men altså, kortene på bordet: ja verden og livet og kærligheden er fantastiske fænomener. Naturfænomener, altså. Vi nedstammer uden skyggen af tvivl fra aberne, universet skabes af big bang og kærligheden er et samspil mellem instinkt og opvækst. Ren videnskab, selvom der mangler nogle brikker (især i kærlighedsforståelsen). De skal nok komme.

      Videnskab bygger på at et forsøg kan gentages af andre. Deri ligge hele essensen af at man kan stole på en påstand. At den har en plads i verden. Den findes. I tider hvor Darwin forkastes i store dele af USA og alverdens plattenslager-parapsykologi vinder frem synes jeg det er ekstra vigtigt ALTID at kræve et bevis .- et ÆGTE, videnskabeligt afprøvet bevis for en påstand. At være fornuftens stædige forsvarer og holde fast i, at på den ene sider er der det beviselige, og på den anden er der… noget nogen har fundet på. Altså humbug. Så selvom man ikke må sige det højt, fordi så mange bliver kede/vrede: al religion er dybest set humbug. Intet – INTET – er nogen sinde bevist. Respekt for de smukke traditioner, ro og fordybelse, kulturarv, sociale indsats, fællesskab og leveregler. Men jeg er bombesikker: Gud findes ikke og når jeg dør er jeg væk. Helt væk. (Og fuck hvor må man bare ikke sige det højt.)

      Ja-ja, det kan jeg jo ikke vide. Måske er der en himmel. Måske er der en særlig kraft et sted. Ja, måske. Men det MÅ være klogest at ønske et videnskabeligt bevis før man tager gudetro alvorligt. I hvert fald som andet end en helt privat sag for den enkelte. Som betydende magtfaktor i samfundet er religion – ligegyldigt hvilken – grundliggende en perversitet. Tænk at bygge så meget på noget det tydeligvis er frit opfundet. På humbug. Og derfor vil jeg for samfundets skyld – og dermed min egen – holde fast i at Gud ikke findes før videnskaben har bevist det. At enkeltpersoner SIGER at de kan mærke en gud er aldeles OK, men hvad kan samfundet og jeg dog bruge det til?

      Pyh, det blev langt. Dejligt du læser med, men næste gang må du kommenter noget lidt mindre omsiggribende.

  7. Og dog har mange højtagtede videnskabsmænd bekendt sig til en højere magt enddog en gud…. Måske er vi simpelthen bare ikke kloge nok? ;o)

    1. Meningen var helt sikkert at det skulle klippes lidt ned, men der har ikke kunne nænne det. Det er guld med dope på.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s