Godsbanenat

Vågne op ad formiddagen, stå meeeeget langsomt op, køre de to minutter på Jernhesten ud til det hemmelige spot midt i naturen, smide tøjet og læse Anais Nins erotiske noveller (som jeg tænder forbavsende lidt på, men fy føj hvor er de elegante og dekadente. Voksen-nutella.) alternativt Tintin-biografi. Sen eftermiddag af sted mod Refshaleøen sammen med veninde for at se Copenhagen Suborbitals aka. “Raketdrengene” fyre en testmotor af. Pissevidunderligt at køre med hende gennem København i en langærmet JBS og være lun mens byen kribler og krabler i sommerfnis og: alle-mand-af-huse-det-er-fucking-sooooommer! Nyd det mens det er her! Kom så, sæt igang allesammen! Ben og musik ud af vinduer! Alle par af alle typer ta’r hinanden under armen! Så er det nu! …Og vi er nogle hundrede småkuldrede af den slags sommerzombier på en græsvold i aftensolen på det gamle B&W, som ser (og hører!) en gigantisk stikflamme i cirka syv sekunder og synes det er monstercool og smiler gakkelak og der klappes som tak for deres skøre projekt. Dejligt med veninder der i sig selv giver stor mening med livet.

Og nu lå jeg så der i sengen og lyset var slukket og jeg kunne ikke helt sove. Næsten, men ikke helt. Slet ikke da de gik bertel ovre på godsbanen. Troede først det var et godstog der bremsede, en kendt og accepteret sang af langsomme, hvinende klager garneret med hule dunk plus en rumlen når det engang starter igen. Men det blev ved. Holdt pause. Kom igen. Pause. Igen. Knep. Og igen. Knep det, jeg stod op og stak hovedet ud af døren for at lytte nøjere til Jordens undergang. Ingen tvivl: i nat var en af de nætter hvor Banestyrelsens specialuddannede terrorkorps spredte skræk i vores kvarter. De retter sveller og sliber skinner og hælder skærver på og anvender atomvåben hver eneste nat et eller andet prisgivet sted. I nat hos transen. Talking about licens to kill? De fyre er det tungeste, mest frygtindgydende! Eller også er jeg bare lidt sart.

Anyways, stod op og tænkte – en smule for positivt stemt – at så kunne man jo lisså godt være vågen. Glimrende med en undskyldning for at være natteravn. Bare ryge en smøg, snuppe en rom og gøre som søens folk altid har gjort, ride stormen af. Intet nyt i det, intet heltmodigt, bare noget der skulle gøres. Halvt inde i tredie sug på smøgen, stadig med god smag af rom på tungen, erkendte jeg til min egen store forundring at støjen var væk. Der var bomstille. Sært. Så må det have været noget virkeligt usædvanligt rod med tre-fire godstog lige i rap som dansede tango derovre på skinnerne, som man ikke kan se herfra. Kun hører. Men altså ikke nu, hvor her er bomstille, bortset fra nattens små kluk og et lille, tørt knirk fra tovværket. Og jeg er syggopatisk tindrende skingrende mentos-the-freshmaker vågen! Argh! Kun een ting at gøre: i bar røv og t-shirt ud på dækket og drikke rom og nyde sommernatten. Så bliver man også så dejligt kold, og så er det nemmere at knalde brikker under en lun dyne lige om lidt. Opload dette og afsted.

Advertisements

One thought on “Godsbanenat

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s