Farvel trans-navle-ego-ynk

For alt muligt utroligt grimt da osse! Så er det ud med sproget! For det her finder vi os ikke i, vel?! Hvem Helvede har bedt vinteren om lige at hente sine glemte vanter? Røvhul. Og som om jeg gemmer træpiller til fyret om sommeren. Nar.

Men ud over vejrvrede, så bringer dagen en slags erkendelse: det er løbet ud i sandet med trans-navlepillerierne. Ikke fordi der ikke er noget at fortælle, men jeg gider ikke. Ikke fordi jeg ikke gider skrive, for det gør jeg. Men fordi jeg ikke gider stå på i et lille hjørne af  kyberrummet og råbe “se mig” og lave uhhh-det-er-svært-at-være-trans-propelpik mere.

Havde lige før skrevet en smøre om transeriet, men gad ikke selv læse den igennem. Fik selvynkskvalme. Selvom der godt kunne pippes om at jeg er dybt i tvivl om hvad transeriet er for en størrelse. Om det med dametøj er så vigtigt eller det er attituden og tankerne i knolden der egentligt tæller. Men som sagt, gider ikke snakke mere om det. Emnet midlertidigt eller måske evigt udbrændt.

Tænker desuden at det måske var lidt overkill at hoppe ud som trans på nettet dengang jeg var vikar hos Maren. For når jeg ser tilbage på den tid for få måneder siden var jeg vidst lidt småtosset. Eller desperat. Var allerhelvedes vred over at det føles nedværdigende og skamfuldt at sige “Jeg er transvestit”. På en måde var det et gigantisk hidsighedsanfald over at leve i et retssamfund og alligevel føle sig dømt ude uden grund. Men godt at gøre det, trods alt. Lærerigt, udfordrende, vigtigt. Og virkeligt rart og dejligt at møde jer, seføli.

Tænkte dengang jeg hoppede, at måske-måske ville jeg ende som en stolt trans i fine sko, som ville tage kampen op og begynde at holde foredrag og blande mig i kønsdebatten. For der er så meget det mangler at få et los. Og sørme om de ikke også har ringet fra et  populært tv-program og spurgt om jeg ville være Ugens Offer (nej, det kaldet de de selvfølgelig ikke.) Men jo mere transen tænkte over tilbuddet jo mere steg kvalmen: skal sgu ikke være femtedels-kendt som den sjove transvestit fra Sydhavnen. Sikke et fængsel at flytte ind i.

Og æv, jeg bryder mig seriøst ikke om ordet “Transvestit”. Synes nærmest at det fysisk lugter grimt. Inde i mit eget hoved et det rubriceret ganske tæt på “børnelokker” og “blotter”, bare mindre usympatisk og mere komisk. Sådan en seksualitetens variant af at have briller samlet med plaster. Kikset. Uskadeligt, men lidt ynkeligt og… ja, slet og ret kikset.

Det er selvfølgelig noget værre vrøvl: hvad ynkeligt og kikset er der ved at føle sig kvindelig? Ikke en skid, går jeg ud fra. Det er jo ganske cirka 50 procent af alle mennesker der overvejende føler sig kvindelige. Det er vel næppe ringere end at føle sig mandlig? …men sidder der alligevel en latterlig, skammelig snert i mig (og andre?) af, at processen mand-bliver-til-kvinde har en bismag af noget udefinerbart degraderende? Noget hvorfor-dog-bytte-styrke-med-svaghed-pis? Noget se-han-gør-med-vilje-noget-nedværdigende? Det gør der vel. Hvor skammeligt.

Der er også en anden kerne i ynkeligheden; at transeri ofte opfattes som perverst. At man tænder på dametøjet, og derfor er en ekshibitionistisk, lingeri-lummergøgler der driver rundt med stiv pik i det offentlige rum blandt alle andre. Hvilket helt generelt er ufedt, fordi vi ikke skal gå rundt og tvære hinanden ind i sex uden at få lov først. Men hey, jeg FÅR jo heller ikke et sex-kick ud af det. Og det gør de andre transer heller ikke. Ja, det er rart. Det føles “rigtigt”. Mange transer – både kvinder og mænd – udtrykker stor lykke ved handlingen, men ikke liderlighed. Og jo da, det har erotiske toner af velvære og lækkerhed. Men vel ikke mere end mange andre har, når de føler sig lækre og indbydende. Når makeuppen er god. Når røven er rigtigt. Når tæerne er fine. Når siliconen fylder helt perfekt.

Og når alt dette er sagt, så gider jeg som indledningsvist postuleret ikke ævle om mig selv mere. Må konstaterer at man oplever en stor mangel på frisk luft når man har hovedet oppe i egen røv i for lang tid. Så hermed en størrelse 43 mandesko til trans-snak indtil/hvis jeg virkeligt for alvor gider igen. Flump!

Dejligt at der er så meget andet at skrive om, så. Burde i hvert fald sikre at Peter ikke døde forgæves. Og der var jo også noget med en børnebog engang. Og så er jeg kommet til at skrive en slem erotisk novelle. Den hoppede bare ud. Når den sidder så rent i skabet som jeg kan få den til, så må I gerne se den. Bliv på kanalen, vi ses snart igen.

Advertisements

8 thoughts on “Farvel trans-navle-ego-ynk

  1. Du får lige fluks, en hel stor flyttekasse fyldt med virtuelle kram, til at tage af, hvis du får behov!
    Jeg bliver hængende og ser hvad du finder på!
    Lotte :O)

  2. ja transvestit er et grimt ord – minder mig lidt om ord som “pissoir” og “container” ved ikke helt hvorfor, men det er også bare grimme ord, kunne vi ikke finde noget bedre? Du havde mig helt færdig af grin ved “uhhh-det-er-svært-at-være-trans-propelpik” – med din sans for ord så må det da være din sidste navlepillergerning at finde et bedre. Jeg hænger i øvrigt også ved og ser hvad du finder på….

  3. Vi er efterhånden nogle stykker, der har opdaget, at når man har brugt en masse krudt på at rende rundt og fortælle hele verden, at ens seksualitet er no big deal, så opdager man pludselig selv, at, nåja, ens seksualitet er no big deal… Og no big deal – det gad jeg sgu heller ikke blogge om.
    Det var forresten ikke dit udspring, der fik mig til at følge med herover ovre fra Maren. Det har været ganske spændende at følge med i på den se&hør-soap-snage-agtige måde, men jeg havde da ved gud ikke gidet læse om Marens eks i tøsetøj, hvis det ikke havde været for dit fantastiske skrivetalent! Hils navlen fra mig og sig tak for nu – og skriv så for helvede, SKRIV!

  4. Jeg glæder mig til dine næste livs-kapitler!!
    For er det ikke det det handler om? At finde sig selv, at kunne erkende sine behov, at kunne finde den måde at udleve dem på, således at vi f¢ler os godt med os selv?
    Og når mand/kvinde så endelig har fundet nogle svar, har fået nogle brikker sat på plads – så kigger man vel nok tilbage og klapper sig på skulderen; ryster på hovedet over dengang, da alt var anderledes – og fortsætter med et nyt kapitel med en rygsæk endnu mere fyldt med erfaringer (men forhåbentligt lettere at bære) end f¢r.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s