Flakon

De to meget unge mænd sad på kanten af poolen med fødderne dinglende i vandet. Sommeren stegte ned over den enorme, gamle have, omkranset af tykke hække og store trækroner, og der duftede sødt og krydret af friskvandet græs og varme fyrretræer. De var alene. Philip på 17 slog begge ben hårdt ned i vandet så en stor skylle ramte Jens, der var knapt et år ældre. Og ikke mange skub senere havde de fået kastet hinanden i vandet i den lille, lave pool. Stod så og masede frem og tilbage for at dukke modparten helt, og som tiden gik blev kampen tættere og tættere, så plaskeriet blev afløst af bomspændte, dirrende muskler, knurrende grynt og en rokkende dans på stedet. De stod med spredte ben, ansigt-til-ansigt, med armene låst om hinanden og de lyse skjorter klæbede gennemsigtigt til huden. Så med ét standsede bevægelserne helt, uden nogen ved hvem der stoppede først.

Deres blikke fandt samme i to-tre, måske fem sekunder og deres læber mødtes prøvende i samme tempo som musklerne slappede af, og Jens styrtede med et voldsomt sug ned i en strømhvirvel af lykke og frygt. En uvirkelig virkelighed ramte ham, for det kunne simpelthen ikke være sandt. Det var så umuligt at tro. Men ikke for Philip, der blot gled ind i en bekymringsfri glæde, fordi dette var noget han aldrig havde tænkt nøjere over ville ske, men godt kunne lide. Han havde slet ikke haft brug for at håbe på det, eftersom hans verden var en perlekæde af forventelige selvfølgeligheder. Han var en kat, og han landede altid elegant på benene.

Der er ingen anden reflektion, ingen tanker om rigtigt eller forkert hos de to store drenge. Kun den glatte, kødfulde fornemmelse af for første gang at have en anden mands tunge i sin mund, at trække vejret forpustet gennem næsen og lugte hans hud. Så alting var samlet i dét kys lige på dét tidspunkt, mens solen varmede deres ene side og de våde skjorter hang koldt mod den anden. Og Jens var taknemmelig for at de havde sprøjtet så meget med vand at man ikke kunne se tårerne der så afslørende fyldte hans øjne.

“Må jeg tage din skjorte af?” spurgte han. Philip nikkede og kejtet, akavet hev de i fællesskab den klæbende skjorten af. Hans arme var spættede med små og store fregner, og et tyndt lag gåsehud forsøgte at rejse de våde, lyse hår uden held. Jens ville aldrig kunne forklare hvorfor, men lige der elskede han de fregner så højt man kan. Han lod langsomt sine fingerspidser glide fra skulderene og ned ad Philips arme og de greb hinandens hænder og Jens lænede sig frem og kyssede den ene brystvorte, så den anden.

Så, i et kaotisk plaskende fnisende ryk, røg alt det våde stof af, og de stod nøgne og lod hænderne glide rundt på hinandens rygge, mens tungerne gik så dybt de kunne. Tøjet flød omkring dem i det nu stille dovne, lune vand, som nåede dem til lige over ballerne. De læber, den mund, den varme krop, den vidunderlige følelse af liv.

Deres pikke lå klemt imellem dem og nu, hvor den første, vilde uro var ovre, mærkede de begge hinandens hårdhed for alvor. To ganske unge mænd i en blå pool i en stor grøn plæne i en summende, sommervarm have blev hinandens kærester i det ene sekund. Philip blev det med næsten lukkede øjne, så han kun så et mørkt, dæmpet omrids af solens verden, mens Jens aldrig havde set himlen så blå og træernes kroner så grønne.

Philip gjorde det først. Trak sig få centimeter tilbage, rakte ned og greb Jens’ pik. Tog bare om den, hverken blidt eller hårdt, og Jens huggede alligevel vejret i sig, og krummede sig svagt sammen, ramt af lynet helt ud i fingre og tæer. Sitrende, overvældende for første gang nogensinde at mærke fremmed, endda elsket, hud lukke sig om pikken. Hans mellemgulv låste sig sammen og vejret kom kun ned til toppen af lungerne. Rakte så også sin egen hånd ned og greb om Philip, som nu lod øjenlågene glide helt i.

Og sådan stod de svajende og gned hinandens pikke lige i overfladen og hørte hinandens stakåndede vejrtrækning. Vandet klukkede omkring de levende hænder og hvor var det dog anderledes at holde om en andens pik. Så levende, så blød, så hård. Jens’ knæ rystede, han lænede sig frem og indsugede duften af Philips solvarme nakkehår og hviskede stakåndet “Nu… Nu… Nu kommer jeg” og Philip greb ham i faldet.

Aftalen var at Jens i løbet af sommeren skulle undervise Philip i praktisk talt hele sidste års pensum. En aftale indgået “under bordet” med rektor for at undgå at Philip blev smidt ud. Jens, mønsterstudenten, Nordsjællands måske lækreste tennishåb og arkitekt-sønnen med den tætte krop, det sortkrøllede hår og de store hænder havde øjeblikkeligt sagt ja, fordi jobbet var nemt og mere end dobbelt så godt betalt som et almindeligt feriejob. Men ikke i sin vildeste fantasi havde han forestillet sig, at han efter kun få dage ville længes efter sin “elev” og glæde sig nervøst til at se ham om morgenen. At han for sit indre blik kunne se det korte, lyse hår med et sart orange skær der faldt i en blød, tyk bue ned over Philips pande, så det passede så smuk til de flade, men høje læber, stålgrå øjne og sværmen af fregner på begge kinder.

“Jeg skal sige dig noget”, sagde Philip første gang de sad alene ved det lyse bord i hans stue på førstesalen, “Vi kommer ikke til at lave det mindste, og jeg skal glædeligt tage hele skylden”. For han ville absolut ikke risikerer at bestå noget som helst. Året var 1966 og for mennesker med Philips sanseapparat var der helt nye vibrationer i luften, og han var aldeles sikker på at disse, hvor end de kom fra, ville lede ham videre. Men også, at de på ingen måde kunne tåle at gå i skole og da slet ikke gå til eksamen. Så mens Philips far passede sin virksomhed og hans mor var på endnu et endeløst kurophold med sin bedste veninde hørte de Beatles, drak vermouth og holdt gode miner til slet spil. Og efter deres tur i vandet blev alt næsten muligt: de kunne ligge i timevis på den store seng i gæsteværelset med hinandens pikke i munden og hænderne på opdagelse. Eller drikke sig formiddagsfulde i badekarret og skure hinanden i moderens fine badesalt. Eller cykle rundt i Nordsjælland og kysse i smug på en markvej. Og en gang om ugen – med Philip som forfatter og instruktør – fortale Jens kontant og matter-of-fact den betalende fader, at det kun ganske langsomt gik fremad med pensum. Og fik sine penge og en overraskende venlig forsikring om, at så længe de hang i, så var det godt nok.

En af de første dage som kærester var Jens bekymret for husholdersken: ville hun mon sladre? Philip lå med hovedet på hans bryst og aede hans slappe pik. “Nej, bare rolig, sådan er det ikke. Hvis Fru Olsen gør det, så vil min mor sige pænt tak og fyre hende på stedet uden en krone ekstra. Sådan er det. En ægte hushjælp ser kun støvet og hører kun klokken.” Og fra da af tænkte heller ikke Jens meget over om hun så, at det eneste de gjorde var at dovne og elske.

En morgen var vejret usædvanligt blågråt og koldt, og vind og regn piskede de store træer i haven ned i voldsomme stød. Det var hele fem dage siden de havde set hinanden og Jens ringede på skarpt ni og Philip åbnede inden klokken døde ud. Hans øjne lyste. “Kom, skynd dig! Jeg har en gave til dig!” Jens blev hevet ind og måtte kaste regnfrakke og våde sko af sig i en fart, inden de småløb op på gæsteværelset og Philip lukkede døren bag dem. Så – endelig, endelig, endelig – lod han sig kysse, og han trak vejret hurtigt, ophidset som om de allerede havde sex, og for den regnkolde Jens var han så varm og glat og duftende delikat i sin pyjamas at pikken på få sekunder, stadig gemt bag bukserne, føltes som om den allerede var ved at komme.

“Tag mig på røven,” hviskede Philip stakåndet hæst. Jens fingre løb derned og han mærkede varmen gennem det glatte silkestof. Han ville tage ved med begge hænder for at løfte Philip op fra gulvet, men mærkede så noget hårdt mod sine fingerspidser, lige mellem de to baller. Philip smilede. “Det er en gave”. Så gjorde han sig fri af Jens, drejede rundt og stak bagende frem. “Pak den nu ud!”. Jens satte sig på hug bag ham og mens han langsomt trak bukserne ned kyssede han ballerne på skift og lod sig beruse af deres duft og smukke form. Og der, lidt under midten stak en lille glasflaske ud. “Jeg har øvet mig hver nat, så der er plads til dig. Men du må ikke tage mig bagfra, kun forfra.” forklarede Philip.

At blive modtaget sådan – og at Philip havde gjort sig så umage – ramte Jens lige i brystet. Det var så knusende dejligt at se ham i det hele taget. Han rejste sig brat og drejede sin kæreste rundt; “Philip… jeg… jeg… elsker dig” mumlede han grødet gennem klumpen i halsen og de åndssvage tårer ville ikke blive hvor de skulle. Philip åbnede blot sin mund en smule op, og lod sin tunge hænge blødt på læben, så han i en blanding af et kys og et slik kunne opfange dem. Og den stakkels Jens blev endnu mere ramt af omsorgen og små hulkende kramper trak sig sammen i hans mave og endnu flere tårer flød ud over Philips varme tunge. Væk var det voldsomme hastværk, der for sekunder siden havde revet i dem begge, og Philip hjalp langsomt Jens af med det sidste tøj og lod ham genvinde fatningen, inden han selv gled ud af sin pyjamas og op på sengen. Han lagde sig på ryggen og løftede sine ben op med bøjede knæ, så de næsten nåede hans brystkasse. Lå nærmest i fosterstilling, men på ryggen. Den lille flaske stak nu tydeligt frem under hans nosser. “Tag den ud så du kan få din gave.” Han greb om sine ankler og slog benene til side, så også hans pik, der lå helt vågen op ad maven, blev synlig.

Jens lod stakåndet hænderne glide ned ad de glatte inderlår, men ændrede så kurs og greb spontant om Philips ene fod, der hang der i luften, holdt om den med begge hænder og førte den op til sit ansigt. Så blød og fin og sindssyg sexet den var. Han indsnusede den søde duft, kyssede tæerne og fodsålen og mærkede sin egen pik dirre stift i luften. Slap så og førte langsomt sin ene hånd ned ad benet til nosserne, bløde og glatte med fine, lyse hår og løftede dem op. Og den anden tog fat om flasken og rokkede forsigtigt med den, og Philip rystede og stønnede øjeblikkeligt. Den var vaselinefedtet og havde en diameter som en femkrone. Han trak forsigtigt udad og så hvordan ringmusklen, der lå tæt omkring glasset, fulgte med frem. Det var en gammeldags flakon til parfume, med en form som en lille, buttet Coca-Cola. Philip stønnede højt da den smuttede ud og hans hul trak sig langsomt sammen uden af lukke sig helt. “Kom nu – kom nu – kom nu!” halvt tiggede, halvt beordrede han lavt og strakte inviterende hænderne frem mod Jens og spredte sine ben endnu mere.

Jens rykkede frem, gned spyt på sin pik, satte den imod det lille, fedtede hul og pressede til. “Forsigtig,” gispede Philip og langsomt, millimeter for millimeter åbnede han sig for den overvældende, voldsomme udvidelse. Lyn og hidsige gnister jog fra røven og hele vejen ud i hans pikhoved, til et sted mellem at skulle tisse og være lige ved at komme. Han skulle slappe af og åbne sig op for at holde en skærende smerte væk. Og Jens koncentrerede sig, mærkede Philip lukke sig bag sit pikhoved og suge det ind, varm og meget tæt. Fornemmede sin styrke. Den lille åbning han for et øjeblik siden havde set med egne øjne, omsluttede nu hans egen pik, der fandt stadigt længere ind. Trægt. Varmt. Stramt.  Så var han i bund! Og roden af hans pik pressede mod åbningen på en måde der fik Philip til at vrikke med tæerne og gribe med fingrene og klynke højt. Og han lænede sig frem, mens Philip lukkede sine ben omkring ham, og de kyssede hinanden med små forsigtige nip, mens deres kroppe lod sig overvælde af de helt nye og vilde, snurrende, tykke, ukendte stråler der sprang fra deres underliv.

Jens trak sig kun frem og tilbage i ganske langsomme, små bevægelser og alligevel klynkede Philip under ham. Hev vejret ind i tre-fire kort sug, og glemte at puste ud. Kastede hovedet fra side til side og nynnede en melodi af både smerte og nydelse. Jens tøvede usikkert, men Philip beroligede ham: “Åh, bliv ved. Forsigtigt. Jeg vil gerne. Din pik er så stor. Kan godt. Kan godt.” Og Jens lagde sig ned på ham og skubbede armene ind under hans nakke, så de omfavnede hinanden og han mærkede sin pik blive endnu mere stiv, fyldt med liderlighed og dyb forelskelse og stærkt forbundet med Philips varme tunge og ånde i hans øre.

Efter lidt tid skiftede de til det, som skulle blive deres yndlingstilling; Philip red langsomt på Jens, der lod sine hænder glide over hans lår, mave og overkrop. Hans ene hånd fandt så de stive, lyserøde brystvorter og nippede og nulrede dem blidt, mens den anden greb om pikken og onanerede den langsomt og intenst, præcist som han vidst Philip kunne lide det. De blev stille og sank ind i en lille lukket verden af gensidig nydelse. De var inden i og uden på hinanden, kød mod kød, glat mod hårdt, dunkende, kildrende pikke i faste greb. Og i en blød, langsom bevægelse rettede Philip sig op og lod hovedet falde bagover, mens munden åbnede sig i et lydløst, indadvendt brøl og pikhovedet blev fuldstændigt blank før det sprøjtede fire, lange hvide stråler ud over Jens, hvoraf de længstflyvende dråber ramte hans kinder. Synet og Philips sammentrækninger om hans pik rev nådesløst Jens ud i en dyb, sort orgasme. At være inde i Philip var ufatteligt. Vidunderligt tæt og umådeligt frækt. At malke hans pik og blive ramt af hans sperm var ikke til at rumme. Han gik i bro og løftede Philip op i luften, mens han råbte “Neeeeej, neeeeej, neeeej!” fordi det faktisk gjorde ondt på en fantastisk måde. Og Philip smurte den friske sperm rundt på hans brystkasse og mave og millioner af bittesmå nåle stak og prikkede i huden over hele kroppen. Han faldt ned igen og rystede svagt. Og så – ganske, ganske langsomt – fandt de sammen verden igen, mens regnen sejlede ned af ruderne og træerne klagede sig i vinden.

Om aftenen sad Philip alene på kanten af sin seng og opdagede noget på sit ellers altid tomme sengebord. Gik i stå, først undrende, så med den iskolde flovhed der rammer, når man afsløres i at undervurdere et andet menneske. Han og Jens havde glemt alt om den, fordi de skulle bade og drikke og kysse, men der stod en rengjort flakon.

erotisk noveller

Læs også: Liverpool – et dirty one-night stand der tog en vinters tid

.

Advertisements

9 thoughts on “Flakon

  1. Jeg bliver helt forelsket. Det er så fint dkrevet. Tak for en lille rejse ud af hverdagen.

  2. Altså bortset fra at jeg ikke er en dreng, homo eller levede i ’66, så ER man der jo… I din fortælling… Venter stadig på fortsættelsen om Peter og co. Og så håber jeg fandme du har/får kontakt til noget redaktør/forlag, for det der talent… Du skriver så jorden ryster Jacob.

    Tak for læsning

    Line

    1. Jo, nok engang. Men nok ikke om Philip og Jens. De blev nemlig uvenner kort tid efter, og Jens fik en ny kæreste og Philip kørte sig ihjel i en brandert lige før jul. Så vidt jeg husker. :-)

  3. Så var det godt, at de fik sådan en fantastisk sommer.
    Glæder mig til at møde næste par ;)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s