Transen erkender noget

Først, men ikke fremmest, er hylden ved at springe ud. Hvilket er lidt tidligt, omend ikke så slemt som de foregående år, hvor den ofte har været mere end en måned foran. Fejt, når en af de mest humørfyldte og velsmagende sommerbudbringere i stedet bliver en forårspåmindelse om at vi er ved at svitse kloden af. Dernæst: har jo proklamere stop for trans-ynk. Så nedenstående er ikke ynk, men kynisk konstatering.

Prøver at holde en ny tanke i skak, fordi jeg så Satans lidt kan lide den, men godt kan se at den rummer meget sandhed. Bryder mig nemlig pr. refleks ikke så meget om old-school freudish psykologi, fordi det bare ALTID er forældrens skyld, skyld, skyld. Eller penismisundelse og den slags. Og den her tanke lugter SÅ meget af klassisk psykologi, og måske er det derfor at jeg har været helt utroligt sløv til at se mønsteret. Har nok hverken villet eller haft tankegangen.

Tanken udspringer af spørgsmålet: hvorfor er det så svært og pinligt for lige nøjagtigt undertegnede at være trans IRL? Og for ikke så få andre, lader det til? Hvor er kernen i det pinlige?

Når noget er pinligt er det fordi vi bliver grebet i at være utjekkede, uvidende, ulækre, uærlige, uforberedte, umodne, uværdige eller andet slemt u-smart. Hvis der er kommet en plet på det lyse sommertøj fremstår vi mere urene end resten af den pæne selskab. Hvis vi siger noget skrupforkert til det kloge møde græmmes vi. Hvis vi må låne penge af vores date fordi alle plastikkort er spærret så dør vi i dyb skam ved NOMA-bordet. Og så videre og videre. For det som sker er jo, at vi ubønhørligt falder i status og det er ikke pissenice. Vi lever ikke op til det, som skal til for at passe ind. Vi er ikke så gode som de andre troede og som vi ønskede de skulle tro. Og derfor står vi nu svagere, lavere i hierakiet, degraderede fordi vi fejlede. Vi kender det alle, og det sutter røv.

Men hvorfor er det så specifikt degraderende at en mand tager dametøj på? For slet ikke at tale om hvis han agerer som en kvinde? Hvad er der pinligt ved neglelak og flotte kjoler uden pletter? Intet i sig selv, seføli. Men når en mandekrop gør sig kvindelig, gør den sig jo svagere, både symbolsk og fysisk. Fysisk, fordi kvindetøj er koldere, skrøbeligere og mere upraktisk. Symbolsk, fordi – take it or leave it – manden stadig har mere magt end kvinden i masser af retninger.

Så endelig er tiøren vidst faldet: Når en mand gør sig til kvinde er det jo for Helvede en frivillig kastraktion. Nok hænger pikken lige der, men den gælder ikke mere. Nok er musklerne lige der, men de gælder ikke mere. Nok findes maskuliniteten og den tilhørende hævdvundne ret til at overpisse byen når der festes lige der bag make-uppen, men de gælder ikke mere. Og ham manden i nederdel har endda selv bortgivet styrken og magten. Han gør sig sgu svagere i fuld offentlighed. Påstår at han ikke er stærk selvom han er det. Det er selve opskriften på ynkelighed. Og pinligt. Så ja, at gøre sig til kvinde ER degraderende. Pænt fucked, ikke?

Advertisements

30 thoughts on “Transen erkender noget

  1. Hvad er det for noget pis at fyre af? Degraderende at være kvinde? er voldsomt overrasket over så dum du er at høre på nu! Øv altså!

    1. Hov, jeg tror du misforstod budskabet. Det er ikke degraderende at være kvinde. Men det er degraderende at være en mand der gør sig til kvinde. Forresten bør ordet “dum” i det mindste gemmes til lidt senere i en samtale, når man har spurgt om man virkeligt hørte rigtigt.

  2. Ej det er altså noget pjat. Og noget forældet noget af slagsen især. Nu har man gået og pralet og fortalt om moderne mand ovre på den der blog, og så vender du dig i noget gammeldags kønskonservativt, “maskuliniteten sidder i pikken” bræk, som selv min farmor synes var håbløst forældet.

    Du synes det er pinligt, fordi du har svært ved at kaste nogle gamle normer fra dig, som er blevet dig indprintet af vores samfund fra du var ganske lille.

    Tag en kjole på, og vis Jacobine frem, for lige nu er det dine egne kønsnormer, der undertrykker hende.

    (undskyld, du gjorde mig lige lidt harm)

    1. Tjah, tjoh…

      Men hvis de “gamle” kønsnormer ikke gælder mere, hvad er det så som gør det så pinligt og svært? Som får folk til at glo? Som gør at selv rigtigt gode og kloge venner reagere befippet bare jeg har neglelak på? Som gør at jeg aldrig kunne drømme om at være trans her i havnen? …andre vinkler modtages seriøst gerne.

      Og nej, det er IKKE en forklaring at transeri er usædvanligt. Det er også usædvanligt at være ekstremt høj eller lav eller være døvstum. Men ikke pinligt.

      1. Nu er det jo altså dig selv, der bestemmer, hvad, du selv synes, er pinligt.

        Men du har jo desværre ret i, at vores samfund på visse punkter ikke er nået længere end glosuppe med kikboller, hver gang nogen stiller spørgsmål ved køn og seksualitet.

        Netop derfor er man desværre nødt til at stille spørgsmål ved køn og seksualitet igen og igen.

        Forresten tror jeg, at dine venner flipper lidt, fordi det virker som om, at Jakob er en meget mandet mand og Jacobine bryder helt med det, som folk forventer. Der ud over, er det jo ikke noget, som folk er vant til at skulle forholde sig til, men når du er venner med dem, så tvinger du dem jo til at forholde sig til det.

        I desto mindre, er du stadig pisse sej :)

  3. Hmm, jeg blev også provokeret. Men forstår godt hvad du siger, tror jeg. For jeg var jo en af dem der synes at transvestitter var kiksede før jeg “mødte” dig. Netop svage og ynkeæige som du beskriver, ikke RIGTIGE mænd. Tænkte altid på om de virkeligt troede de så godt ud, men husker nu på dit søde billede med en gravko med sløjfe på. At gøre noget som så mange synes er nedværdigende må være hårdt. Følg dit hjerte, også hvis det siger at du skal give op. At slide sig ihjel for princippets skyld er ikke en sejr.

  4. Spot on, det er stadig sådan den virkelige verden uden for de bittesmå homoreservater er. Transition fra mand til kvinde er netop lige præcis degraderende i mainstream-kulturen og årsagen er netop det “selvforskyldte” styrke-fald.

  5. Nogle kunne jo påstå, at de kvinder der forsøger at opgradere sig selv til mænd, er præcis lige så pinlige.

    Søde Jacob, tror du ikke at pinligheden i lige så høj grad handler om, at du i stedet for at blive til en kvinde, bliver til et mindretal? Mindretal har det nemlig med at være temmelig skræmmende for flertallet?

    Jeg er sikker på, at pinligheden går over, når du er kommet igennem din trans-pubertet og har fået noget rutine i dit nye selv. Alle, både mænd og kvinder, kan vist nikke genkendende til, at ALT var pinligt imens sexualudviklingen stod på, de fleste af os har bare været så heldige at følges gennem pinligheden med vores jævnalderene.

    Jeg håber virkelig ikke, du har ret i at det er pinligt at påtage en række, traditionelt set, feminine kvaliteter.

    Krams Fru F

    1. Hejsan! FruForstad! Looong time, no see! :-)

      “Jeg håber virkelig ikke, du har ret i at det er pinligt at påtage en række, traditionelt set, feminine kvaliteter.”

      Jamen det håber jeg jo heller ikke. Men jo, jeg tror der er en rod der et sted. At mænd bliver opfattet som svagere af at være kvinder. Men det gælder ikke omvendt. Faktisk kender jeg et par voldseje trans-piger, med trænede muskler, kampstøvler og sort wifebeater, og de virker måske brutale, men ikke pinlige.

      Seføli er det også krævende at være i mindretal. Men jeg vil langt hellere gå ned i DRs kantine (min gl. arbejdsplads) hver eneste dag i kermitgrøn habit med blå hår end nederdel og stiletter. Any time. Fordi det ikke er nær så nedværdigende for en mand.

  6. Jacob har da ret. Han siger da intet om, at han oplever kvinden som mindreværdig. Blot at kønnene fortsat defineres og behandles forskelligt – det er da et ufravigeligt faktum. Det er nogle gange forbandet – men til andre tider er det vel kun rimeligt. Vi ER forskellige. Og mændene har patent på råstyrken (den fysiske) og magten (igen den fysiske). Og det er vel det fysiske udtryk vi taler om her. Jeg synes sgu også en mand i kvindetøj ser latterlig ud – uanset hvor dejlig han er i øvrigt, og hvor openminded jeg forsøger at være.
    Men hvis det handler om selvpåført degradering, så åbner der sig jo en skov af spørgsmål. Og en undergrund af vildfarelse. Hmmmm Jakob – tillykke med gennembruddet. Here comes hard work.

    1. Well, det er jo netop derfor jeg altid siger at når man ser en trans på gaden, mand eller kvinde, så ser man et meget modigt menneske. Nervøst og usikkert nok også, for det er man jo oftest når man skal vise sit mod.

      Så svaret er vel “Nej, det kan man ikke.” Men man kan stærkt overveje om man har det mod eller orker at bruge det.

  7. Hov?
    Er det Jacobine, der “nedgradere” sin egen ¢nskede indre kvinde,
    eller er det Jacobines spejl af omverdenens reaktion, som indeholder “degraderingen”?
    Den omverden, som klamrer sig til normer og gerne bruger Freuds skyld-forklaringer?
    Vi er jo ikke alle fyldt med normer – og langt fra os der blogger og er blevet dybere af at læse om Jacobine…
    Men de andre – de har fordomme, normer, moraler, kasser….

    Normerne kan man mærke, når man ikke f¢lger dem.
    Imellem linjerne, i vejrtrækningen, i mimikken, i sp¢rgsmålene….
    Og indimellem kan man for f….. godt brokke sig over disse normer!

    Heldigvis kan vi jo netop ved at brokke os over dem her på vores forum, også få gjort noget ved dem. Forandre dem, tilpasse dem til situationen, mennesket, forandringen.
    Og vi er alle blevet klar over, at være kvinde, det er vi alle.
    Mere eller mindre, på den ene eller anden måde.
    Som vi også alle er mænd.
    (Gustav Jung snakker heldigvis ikke om skyld, men om Anima og Animus og diverse andre symboler på vores mangfoldige kvaliteter. Og han var Freuds lærling, indtil han tog skridtet væk i egen retning).

    Det er ikke mere et sp¢rgsmål om bedre eller dårligere
    – men om at være ærlig overfor sine forskellige kvaliteter.

    1. Altså, er min pinlig følelse af at være svagere og mindre værd i kvindetøj skabt af mig selv? Eller kommer den via min omgivelser? Klart det sidste. Jeg ser intet forkert ved mig selv i en nederdel, men frygter nedvurdering og stigmatisering. Og jeg er ret sikker på at det har rod i at de fleste ser på transer som ynkelige fordi de “gør” sig svage.

      1. Det regnede jeg også med…. og du lander vel netop i dette virvar af ubevidste forventninger og værdinormer om at være mand, – som atter rammer imod fordommene over, hvorfor en man vælger at udleve den indre kvinde, – samt diskussionen over, hvem der nu degraderer hvem: Dem der ser, over hvem de ser – eller den der er, over dem der ser….
        Ikke nemt!

    1. Pis! Har stirret på den i mindst et kvarter. Forstår intet. Hader når det sker. Men tak for link, alligevel. (Selvom mindreværdet lurer)

  8. Jeg tror nu ikke du synes det er pinligt, fordi du degraderer dig selv fra den “stærke” mand til den “svage” kvinde, men fordi du degraderer dit (naturlige) udseende selv i omgivelsernes øjne når du (igen i omgivelsernes øjne) “indrømmer” offentligt, at du hellere ville være noget andet end det du er (en kvinde i stedet for en mand) – er der noget mere pinligt i dagens Danmark end ikke at hvile i sig selv og være stærk og glad for sit udseende. Jeg syntes (før jeg “mødte” dig) at det var omtrent lige pinsomt at se på en trans som det er at se på Linse med de store bryster, fordi det så stærkt udstiller en person som må gå igennem noget grusomt for at kunne lide sig selv og resultatet stadig er grimt (altså igen i mine/omgivelsernes overfladiske øjne…). Dermed ikke være sagt at jeg ikke ville være helt komfortabel og glad i en transvestits selskab, men før jeg mødte dig ville jeg nok tænke “stakkels ham at han ikke kan leve med sin naturlige maskulinitet”. Jeg tror nok at jeg er blevet klogere efter at have fulgt dig fra starten…

  9. Selvfølgelig har du ret, når en mand iklæder sig kvindetøj er det et trin ned ad rangstigen – også i det åh så ligestillede danske samfund – og bestemt noget jeg funderet over, når jeg har læst dine blogs. Altså: hvorfor har man lyst til at associere sig med en social position (kvinde), der er om vi vil det eller ej stadig trækkes med at rangere lavere på lang række områder (løn, magt, seksuel frigørelse, u name it), end den sociale position (mand) man umiddelbart associeres med? Der var en grund til at Helle Thorning-Schmidt var klædt i stramme mørke jakkesæt med håret skrabet stramt tilbage, hver gang hun skulle i duel med Lars Løkke Rasmussen: hun måtte endelig ikke virke for feminin (= svag). Lange, lakerede negle og nederdele er ikke rigtig magtens dresscode – heller ikke ude i den almindelige pulserende virkelighed – og det er formentlig derfor at det virker lidt latterligt, når mænd går i kjoler, mens kvinder i maskulint skårne jakkesæt ikke afføder samme reaktion. Om det er uretfærdigt? Også i dén grad – og bestemt ikke noget, der kun har konsekvens for cross-dressere!
    Men i det hele taget er det der med cross-dressing eller transeri jo lidt noget mærkeligt noget: altså at tøj kan have køn. Bliver jeg mere kvinde af at lakere neglene og iføre mig kjole eller mindre af at lade være og bare hoppe i jeans og hættetrøje – gør du? Og hvorfor kan det ikke være maskulint med lakerede negle og fletninger?

    Hilsner fra en ofte ret begejstret læser

  10. Der er sikkert alle mulige grunde. Danmark er et lille land fx. Det er sjældent at se homoseksuelle mænd kysse hinanden på gaden (som de fx. gør det meget og naturligt i Miami, hvor jeg har boet engang). Måske har det også noget med vores mindreværd at gøre? – som trues, hver gang vi ser nogen, som er alt for anderledes (i forhold til normen), mener jeg. Stikker ud. Så kan de være nok så usikre indeni, men det er jo ikke det, man ser, for det virker modigt, når en mand tripper rundt i hæle og med neglelak og kjole og det der… Apropos: På det seneste (og jeg ved ikke, om det er fordi jeg har fulgt din blog, eller om det er ligesom, når man køber en rød bil, og så er alle biler pludselig røde) har jeg set en del transer i området hvor jeg bor. Jeg tænker på dig hver gang og tænker fedt. Bliv ved med det, indtil ingen længere er bange, og det virker naturligt for alle at være her.

  11. Hov, sludder: (og jeg ved ikke, om det er fordi jeg har fulgt din blog OG det er ligesom…) – skulle der have stået. Godmorgen. Jeg vågner nok helt lige om lidt…

  12. P.S. vi skal altså heller ikke langt tilbage i historien, før vi ser mænd rende rundt i hæle og silketøj… så ja, det er helt sikkert noget, der ligger i samfundet, og øv… det meste af min ungdom var jeg ganz verliebt i Den Røde Pimpernel aka Anthony Andrews… poet var den karakter – og med hestehale, fine sko og stritfinger og det hele. Sjovt nok tænkte jeg aldrig over dengang, hvordan hans udtryk var feminint… han var bare lækker, men altså… nok fordi det automatisk er OK, så længe det tilhører en anden orden (samfund og/eller tid). Når det så er sagt, så synes jeg også at vi nærmer os. Godt nok med små skridt, men alligevel. Grønt hår og piercinger er der ikke så mange, der fnyser over længere. Bare ærgerligt, at det skal være sådan en kamp at nå til et punkt, hvor man (i et hvilketsomhelst udtryk) føler sig “tilladt”. Jeg har vist dit Kirsten-link til et par stykker, jeg kender, og de syntes altså, at hun var sej. Der er alligevel håb for verden, mener jeg :-)
    Og tak. Du er sej og smuk og givende. Som det MENNESKE du er <3

  13. Hej Jacob. Der er en ting, jeg ikke forstår. Hvorfor bruger du så meget af din energi og så mange følelser på at finde ud af, hvorfor andre mennesker synes du er pinlig? Altså er folk i bund og grund ikke ligeglade? Og hvis de ikke er, er deres mening så overhovedet en du kan bruge til noget?

    Ved godt det lyder meget “kys-mig-i-røven”agtigt, men mener bare at de mennesker der elsker dig vel gør det, uanset om du har neglelak på eller ej? Eller hvad? Er det bare mig der kommer fra en fuldstændig sindssyg familie hvor homoseksuelle, DF’ere og astrologer er sammen i en stor pærevælling?

    Du er med garanti dejlig som du er. De folk, der ikke kan se det, skal du slette fra dit liv.

    1. Godt spørgsmål. Det handler om tryghed og accept.

      I den nære relationer kan man sige “accepter mig eller skrid”. Men hvis de nære relationer føler sig akavede – eller måske risikere at blive drillet i skolen, hvis de er børn – så går min “stædighed” ud over dem. Og jeg ønsker jo desuden deres respekt uden at de finder mig kikset.

      På gaden og arbejdspladsen kan jeg i princippet være ligeglad. Men er det ikke. For jeg springer ikke ud for at provokere som en punker. Jeg vil gerne respekteres og anerkendes præcis som alle andre. Jeg har ingen lyst til at gå rundt med en imaginær fuckfinger, tvært imod.

      Så er der selvfølgelig masser af forhindringer i mit eget hoved. Og her er det at føle sig “pinlig” eller forkert en af den store. Helt hvorfor er svært at sætte fingeren på. Men følelsen er meget konkret, skulle jeg hilse og sig. Minder meget om fx. sceneskræk. (Kan de lide mig? Fuck, ser jeg latterlig ud?)

      Ja, jeg kunne være ligeglad. Give fingeren til alle der ikke kan forstå. Og til min egen følelse af af være pinlig. Men så ville jeg handle i trods og vrede. Derfor forsøger jeg så dybt som muligt at finde og forstå kilden til pinligheden og nervøsiteten. At give monstret et navne er som regel sundt.

  14. Så længe du selv s¢ger din ret til at være dig selv, så længe vil der også være nogen i din verden, der kan få dig til at tvivle…. Det er som er du ved at leve en ny teen-agertid, som er du er ved at lære din identitet med alle dens styrker, svagheder, særheder at kende – og stadig tror, at de andre er perfekte….
    Tja, det er en proces. Men du er ikke igennem, f¢r du står til dig selv. Og så vil de andre mærke det og forholde sig anderledes – og du vil ikke ber¢res så meget af deres usikkerhed over at folk er forskellige.
    For netop dem, som har noget at udsætte på andres særprægede kvaliteter, er dem som er de mest usikre og har behov for normer at f¢lge og særheder at hidse sig op over.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s