Den daglige transe-demo

Sad lidt og grublede over mit trans-udspring, der jo viste sig at gå en del i stå da det mødte virkeligheden. Gravede tilbage i egne noter fra i vinter for lissom at se hvad der dengang var planen & håbet & drømmen. Og fald nådesløst over denne stump der fastsatte det hele ret så præcist:

1) At have lært mig selv at turde færdes som crossdresser hvor og hvornår jeg har lyst.

2) At være tryg ved at min omgangskreds forstår at det ikke handler om ståpik og seksuel tilfredsstillelse. Men om en personlighed der rummer begge køn, og derfor søger en synlig identitet der afspejler det.

3) At trans-mennesker kan deltage trygt og uproblematiske i vores samfund.

Det er vel egentligt ikke så meget at ønske i et frit og intelligent land: retten til uden problemer at være sig selv. Men alligevel er jeg personligt ret langt fra både pkt. 1 og 2. Og lille Dannevang er desværre virkeligt langt fra pkt. 3.

Og kan det overhovedet være en del at mit personlige mål at DK som helhed opfører sig ordentligt over for transer? Du Store Idealist, det er sgu noget af en mundfuld. Vi kan kun med nød og næppe behandle bøsser og lebber ordentligt (og slet ikke flygtningebørn), så med sådan en målsætning er der nedslående langt.

Men det er sådan jeg havde og har det. Er først rigtigt glad når en mand (aka migselv) kan gå ned ad en gågade iført nederdel og nylonstrømper uden at vække mere opsigt end fx en punker, en liret dulle eller en bodybuilder. Og en dame kan gør det samme, blot iført overalls, striksweater, pibe og karseklip. Eller wifebeater, bøffet biceps og rottweiler. Javel, lidt uden for det sædvanlige, absolut, men ikke mere end det.

I bund og grund skal der kun een ting til: at nok fine nylon-mænd og rå pibe-damer løber op og ned ad gågaden nok gange. Og vupti er det bare så helt normalt og alt det farlige er væk. Så simpelt. Hverdagens Pride March.

Så det er super. Helt genialt. Virkeligt rationelt og operativt. Få 10-20-30-100 m/k-transer til jævnligt at gå i demo i alle danske byer. No prob, de arme tosser hænger jo på ethvert gadehjørne og venter bare på en flyer og en efterfest. Suk, med ovenstående målsætning kommer jeg sgu da aldrig frem. Hvorfor ikke beslutte sig for at blive astronaut eller regnormedomptør nu ballet er i gang?

Det mest åndssvage er at vi er mange. Enhver dansk by der er stor nok til faktisk at ha’ en gågade har også et par håndfulde mænd (eller mange flere?) der i smug længes. Og ditto damer der har lidt nemmere ved at mixe kønnene, fordi det HAR damer bare. I København og omegn er vi sgu nok titusind eller mere. Hvordan jeg ved det? Tjek nettet: Boyfriend, Transdating, Scor, Youtube, Trahnsen.dk, Lgbt.dk og så videre. Der er i tusindvis af mere eller mindre digitale anonymiteter der. Og det er kun toppen af isbjerget, og den er allerede stor.

Men en dag, så lykkes det.

Advertisements

7 thoughts on “Den daglige transe-demo

  1. der er desværre nok kun den hårde vej som du skriver, at holde på sin ret til at være som man vil være og vænne omverdenen til at det ikke er farligt! Men måske endda udvidende for horisont og livssyn! Og det er sgu svært hvis man ikke er mange der tør. Jeg håber du fortsætter, thumbs up her fra :-)

  2. Selvfølgelig lykkes det en dag! Måske samtidig med at tyk blir lig med lækker og gammel er lig med firstmover og attraktiv på arbejds- og andre markeder… While we´re waiting: ku du ikke fristes til at komme til Grenaa og fortælle nogle indskrænkede provinsbørn (mine 10.-klasses elever og mig) om hvad det vil sige at være trans og dig? Og vise dem at der er mange måder at være (et) køn på – og at verden er uendeligt varieret og at det gør den spændende og ikke farlig? Jeg kan lige se det for mig – og jeg mener det sgu! Smid mig lige en mail hvis du vil høre mere – gerne med et “jeg gør det fanme” og et prisforslag i, så jeg har noget konkret at sælge ideen på til min leder og mine kolleger ;-) – til lisbeth@10kcd.dk. Ku osse være en måde at komme i gang med det der udadvendte liv – og lidt mere seriøst end et udspring på go aften danmark, måske?!? Ikke for at sige noget grimt om go aften danmark… KH Lisbeth

  3. Nu spørger jeg bare: er danskere som folk er flest virkeligt så normative, at de decideret GLOR på folk, der adskiller sig fra mængden? Altså det kan godt være undertegnede og vennegruppe er så lidt normative, at vi ikke ser fx transer (M/K) som andet end hvem de er, frem for hvordan de ser ud/præsenterer sig selv, men er danskerne over en bred kam virkelig så intolerante at en mand i nederdel/kvinde i overalls kan give øjenæblerne så meget at arbejde med? Altså jeg fatter det ikke.

    Jeg ved godt der findes diskrimination og ulighed i vores ellers så lige samfund, men jeg er åbenbart så dybt naivt at jeg troede det foregik mere på arbejdspladser end i bylivet. Eller også er jeg bare så blind for det normative…
    Educate me, s’il vous plaît

    1. Her er de triste nyheder…

      Hvis en mand færdes i det offentlige rum (fortov, s-tog, bybus, det lokale butikscenter etc…) iført feminint tøj ved højlys dag, så sker der på få timer følgende:

      – Ikke så få voksne kigger næsten utilsløret. Nogen smiler, andre ser bestyrtede ud.
      – Unge, især teenage-piger i flok, fniser og omtaler højlydt “det”. Ikke sjældent spørger de hvorfor.
      – Enkelte mænd, som ofte fra de nedre lag af samfundet, siger “fy for Satan” eller “Klamme svin”

      Jeg ved det med sikkerhed, for ovenstående sker i større eller mindre grad hver gang jeg har prøvet at færdes alene. Så der er ingen tvivl om at man altid “er på”, og skal forholde sig til det. Og om aftenen kunne jeg aldrig drømme om at gå rundt for mig selv.

      1. Det er jeg sgu ked af, Jakob. Jeg ser det virkelig ikke, og jeg kommer da ellers i et miljø, hvor det i dén grad er normen at skille sig ud…

        Jeg er åbenbart blind, og det gør mig medskyldig på en eller anden måde. Eller det føles sådan. Nøjagtigt som med kirkelige vielser af homoseksuelle tænker jeg virkelig “er vi ikke kommet videre?”. Åbenbart ikke. Jeg troede virkelig (for det er min virkelighed) at accepten for det, der stritter lidt, var større end du siger.

        Det er virkelig trist at du ikke tør færdes alene i kvindetøj om aftenen. Hvor er det dog respektløst. Det er jo sindssygt. Tænk at “man” er bange for “afvigeren” i en sådan grad at det giver sig udtryk på den måde.

  4. Åhh jeg blev lige helt ked af det, fordi du minder mig om, at selv jeg endnu ikke har fundet et mere attraktivt land en DK, så er der stadig alt for meget arbejde, der skal lægges før dette samfund fungerer tæt på optimalt.

    Men hvor jg dog deler dine Håb for at det en gang kan lade sig gøre. Deler desværre også frustrationen over at det måske aldrig mader sig gøre

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s