Epoxy, papdatter og hyldeblomstdrik

Transen lever. Teknisk set. Men pyt med sår, ømme muskler, bådbyggerod og malerklatter de kneppende SÆRESTE steder på kroppen (inderlåret?). For nu er motorrummet påført syv lag epoxymaling som kan holde i 10-15 år.

Dog allerbedst: i eftermiddag kommer pap-skilsmisse-datteren på ni som jeg ikke har set i flere uger (trist rekord der forhåbentlig ikke bliver slået foreløbigt). Glæder mig så det kribler. Er ved at oplade batteri til den lille el-motor der kan drive hendes jolle frem med ca. fire kilometer i timen. Og solen skinner og det er en helt almindelig hverdag, men jeg er så vildsvineheldig at ha’ al tid det skal være til bare at hænge ud. Til at tulle, lave endnu en smoothie, male blomster på jollen og fange småfisk ude ved de store sten. Eller hvad Pokker vi nu finder på.

Ikke alene er hun super, men det er også rart at alle tankeren om køn og samfund bliver hængt på bøjle. Det er festdag på en hverdagsfacon når hun kigger forbi. Ikke Tivoli eller dyre is. Bare være til stede her og nu. Love.

…Hvad Fanden vil jeg sige med det? Øhh, ingenting. Må nok trække den-her-blog-er-jo-gratis- og-reklamefri-så-der-garanteres-ikke-for-relevans-kortet.  Hermed trukket.

Dog, en ting mere:

Hvad er den bedste opskrift på hyldeblomstdrik? Jeg mener, som virkelig giver smæk med perfekt sødme, syrlighed og blomstersmag? Nogen tricks? Særligt sukker? Indkoge citronsirup særskilt? Plukke ved midnat? Tilsætte jomfrublod?

Kom nu, det er en livsvigtig videnskab at kunne indfange sommeren på flaske. Vi MÅ og SKAL arbejde sammen om det.

 

Advertisements

10 thoughts on “Epoxy, papdatter og hyldeblomstdrik

  1. Jeg kan ikke noget med saft, men prøv pandekager med hyldeblomst, det er sjovt at have en stilk stående indtil den skal vendes…

  2. Vil klart anbefale opskriften fra Den Grønne Syltebog, der indeholder brun farin!! Den er fantastisk!!

    Nyd jeres eftermiddag, der er vist lagt op til en dag fyldt med nydning!! :O)
    Lotte

  3. Tjek Klidmosters blog – hun har lige været i gang og hun har altid ordentlige opskrifter.

    Hvor lyder du i øvrigt som en dejlig papfar :D

  4. Jeg har ikke vores opskrift her, men det vigtige er, hvordan du behandler citronerne. De skal skrælles med en kartoffelskrælder, så det gule skrælles af (det skal du bruge), dernæst skal du så pille det hvide skræl af citronerne og smide det væk, og dernæst skæres frugtkødet i skiver (det skal du selvfølgelig også bruge). Sagen er at de hvide frugtkød er bittert, og jeg ved med ganske god erfaring at man kan smage forskel på om det hvide kommer med eller ej. Så det er helt klart besværet værd!

  5. Godt tip, Line! Tak!
    Hvis man bruger brun farin skal man liiiige være forberedt på, at den bliver noget mere brun end ellers. Vi gik bort fra den igen, fordi det lignede doven cola…

  6. – opløs sukker (mørkt!) i kogende vand til det ikke kan bære mere. skal smage som supersukkervand.
    – 2-3 citroner i tynde skiver pr liter væske
    – Tilsæt blomster til de næsten skal proppes ned. brug noget tungt til at holde dem ned
    – lad stå i 2 døgn
    -smag til med vinsyre
    – killah!

  7. Du lyder altså som en fantastisk pap (skilsmisse) far, blver altid en smule forelsket når du skriver sådan.
    Meget af det andet blander jeg mig pænt uden om, men læser jævnligt og tak for indholdsrig og ærlig blog.

  8. Her bliver jeg jo lige nødt til at komme med mit skarptslebne stemmejern, der skiller vandene i denne ellers så udemærkede kommentarrække.
    1) Super-pap-skilsmisse-farmand…. I sandhed ja… og alt andet manglede fandeme også bare. Ikke direke møntet på vor kære internetweblogger, men sådan mere generelt til alle vi forældre, der skal forestille at være ÅHHH så gode forbilleder for vore børn. Det kunne måske være et emne jeg selv kunne give mig til at skamride ved lejlighed. Men ja gu fanden er han ! Thumbs up her fra skilsmissebrønden.

    2) Hyldeblomstdrik er ikke bare en læskedrik, ligesåvel som ris-salamanderen til jul ejheller blot er en dessert. Vi taler her om levende væsener med følelser og sjæl, der skal opfostres i kærlighed (derfor mit lille stemmejernshug). Der skal ganske rigtigt masser af sukker til og i sandhed også så meget at der er tale om en mættet sukkeropløsning (vi lader lige kemibogen ligge her). Hyldeblomsterne skal også i, ja. og Citroner er nærmest uundværlige. Hvis det er syre der mangler har vi straks flere valgmuligheder. Både citronsyre, oxalsyre og som ovenover nævnt vinsyre er alle glimrende kemikalier at justere både smag og holdbarhed med. Jeg har aldrig prøvet med ascorbinsyre, som i sin egenskab af at være C-vitamin, må siges at være et glimrende tilsætningsstof. Om der skal bruges brun sukker, eller en blanding af almindelig sukker og sirup (også kaldet brun farin) må være op til den enkelte.
    Men uanset hvad jeg gør er det ikke sikkert, at den hyldeblomstdrik, der får fuglene til at synge for mig, vil være noget almenvældet vil bryde sig om. Så enten dive in and do your thang ! ! ! – eller køb den fra Kavli.
    Jeg har bestemt mig for, at dette års batch fra Wildskud skal have undertoner af lakrids og jeg skal da være den første til at indrømme, at tanken om brun rørsukker har sat tanker i sving.
    De papbørn (for nu at bruge denne tæerskrummende benævnelse) jeg er blevet velsignet med, skal have lov til IKKE at få trukket deres mors og mine indbyrdes vanskeligheder og forviklinger ned over hovedet.
    De skal have lov til at lege i livstræets krone med smagen af hyldeblomstdrik ud af ørerne og nogen der puster på skrammen når de falder ned og slår sig. Lære at finde de gode grene – og tune deres knallerter ;)

  9. Så hermed Wildskuds opskrift på hyldeblomstdrik:
    1) Vand: Du skal bruge omtrent den mængde vand du ønseker at stå med når du er færdig
    2) Sukker: gør drikken sød (En liter vand kan rumme 670g sukker.)
    3) Hyldeblomst: jo flere du putter i, jo mere hyldeblomstaroma. Stilken smager bittert
    4) Citroner: aromaen er i skallens yderste lag resten er bare syre og bitterstof. ( bl.a. Kinin som gør at myggene synes at du smager af røv)
    5) Syre: Wildskud har alle dage brugt citronsyre. Kan købes i Matas i små breve til ca halvandenhundrede og firs kroner pr 100g Alternativt kan du købe et halvt kilo for en tyver fra Borup Kemi i ethvert superdupermarked Citronsyre er citronsyre.
    Jeg skylder måske lige at fortælle her, at der gælder det samme som for sukker. Jo mere du putter i, jo mere surt bliver det. Træd varsomt. det bliver nemt for meget.

    Jeg har prøvet at følge opskrifter slavisk og fandt ud af, at smagen alligevel aldrig blev den samme.

  10. Rettelse her…. Det er selvfølgelig en liter SUKKERVAND der kan rumme 670g sukker. Vi skal altså ud i noget med 2kg sukker til 1 liter vand.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s