Tude-tv til regnvejrssøndag

Sommetider, når jeg ser et homo-par gå hånd i hånd eller kysse hinanden, så bliver jeg så Pokkers forelsket i dem. Ikke kødeligt, men måske mere som en forældre, der ser sit barn optræde, og fuld af stolthed og omsorg håber at alt går godt. Og så bliver jeg vist osse lidt misundelig, fordi deres kærlighed virker dobbelt stærk når man ved at den – stadig i vores tidsalder – kræver mod at leve ud i det offentlige rum.

Og den følelse går helt amok når jeg kommer til at se bare en stump af “My Transsexual Summer”, et engelsk realityshow om en lille gruppe transseksuelle (dvs. født i forkert køn, ikke transvestitter) der hen over en sommer støtter hinanden i at springe endnu mere ud. For sådan en som mig, sagde transen (der vidst “bare” er transvestit), er det så fucking rørende at jeg tudede og smilede mig igennem serien dengang. Og sgu netop har gjort det igen. Så alle fire afsnit (de varer cirka 50 minutter hver) i ét hug.

Den har det hele: En sjov, ung og småtyk jødisk mand, som engang boede inden i en flot pige. En megakikset kvinde, der frygteligt gerne vil ud af sin krumbøjede mandekrop, men er skræmt fra vid og sans. En gadecool slackerfyr der er så træt at sine bryster at han med sin ret nederen fars hjælp laver et indsamlingsshow for at få råd til bortoperationen. Og glæder sig til han en dag skal ha’ en pik. En dame på 50 med pik og store fødder, der har været politimand og andet maskulint bare for at overdøve sin rigtige side. Og som til sin store sorg ikke har set sin datter i 20 år, fordi det hele gik i fisk da hun sprang ud som kvinde og blev skilt. Og ikke mindst den vidunderligt seje, feminint mandhaftige, dødsens lækre Donna, der bare “loves being at tranny”.

De griner, græder, frygter og længes. Og det er så pisserørende. Og ja, jeg er fuldstændigt head over heals i hver og en af dem.

Jeg synes at du skal se dem på samme måde som du måske ser “Bondeknolden” eller “Unge mødre” eller andet virkeligheds-tv der fænger. Hent en kop kaffe/solbærrom/kvædete og sæt dig til rette. Og hvis du kender nogen der slås med at finde ud af at være sig selv, så tror jeg de vil elske dig for at få et tip om My Transsexual Summer. I mine øjne verdensklasse-tv. Og så er youtube-kvaliteten endda så go’ at du kan se den i fuldskærm uden at blive sindssyg.

.


Bliv FB-ven
Klik lige her og få besked på FB når der er nyt på bloggen. Plus lidt ekstra snacks.

Reklamer

2 thoughts on “Tude-tv til regnvejrssøndag

  1. Uha, kom lige til at bruge en eftermiddag. Hvor er de seje!

    Tusind tak for en dejlig blog.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s