Herbert for Helvede

…Åhhh, jeg bliver sgu ked af det. For Herbert, for fanden, hvad skulle du dog på forsiden af de aviser? De kan jo ikke tåle det, alle dem der tror at det er farligt ikke at være en normal mand. De bliver så vrede og bange når man “truer maskuliniteten”.

Har aldrig fattet hvordan man kan true med en kjole. Hvis et menneske med pik ikke har lyst til at spille muskler, men hellere vil være fin, hvorfor føler de andre sig så truede? Tror de at Herbert eller jeg får mændenes sejhed til at gå helt af mode? At de bliver forbudt at være som dem? Er de virkelig millioner af elefanter som frygter en lille flok mus?

Men der var et sandt hav af kommentarer om at det var sygt, at forældrene ødelagde drengen, at den slags skal man først få lov at gøre når man er 18. Som en far skrev: “En ting er stensikkert: min dreng får aldrig lov til at gå i pigetøj.” …Håber han er glad for at leve i et frit land.

Jeg blev ked af det i går. Fordi det så tydeligt var en flok artikler lavet til at skabe debat og ikke accept. Banket stort op på både BT og Tante B for at provokere og ophidse, selvom de på overfladen var skruet nogenlunde lødigt sammen. Men alene at bruge en tredjedel af forsiden på et billede af Herbert signalerer “stor sag” om ikke ligefrem “skandale!” …Og havde det været svært at finde Caspian på 16, der fik fjernet brysterne, og få en kommentar fra ham? Havde det været svært at putte lidt mere perspektiv i artiklerne fra mennesker, der var opvokset under forældre som forbød deres køn? Hvorfor handler de opfølgende artikler om den vilde debat og ikke om Herbert eller lignende historier?

Og det allerværste, det endnu engang amatøragtigt journalistiske gylle: at sammenkæde kønsudtryk direkte med homoseksualitet!?! De fleste transer jeg kender – af begge køn – er fucking heteroer! Langt de fleste. Og det understøttes af de få undersøgelser der findes.

Hvor mange mennesker skal vi skyde på nu er solidt bekræftet i denne gigantiske fordom? BT og Berlingske har ca. 500.000 papirlæsere til sammen plus et flere hundrede tusinde web-ditto. Og da historien var forside over alt i deres univers, har i hvert fald 2-3-400.000 læst den. Og nu – bum – er en grov bunke blevet bestyrket i fordommen om en snæver sammenhæng mellem homo og trans.

Resultat: den stakkels knægt på 3-6-10 år der så gerne også vil være en pige, risikerer nu at skulle kæmpe mod forældre, lærerer, naboer og ældre venner der klippefast tror at han er homo. Og at pigetøjet bare er et symptom på det. Og han kender ikke begreberne og kan ikke stave til f-o-r-d-o-m. Han kan bare mærke sin personlighed blive tromlet. Og så er der lagt i kakkelovnene til at gå totalt fejl af hinanden.

Åhh, jeg bliver så ked. Skulle jeg have overvundet ubehaget og være blevet dagens offer i Aftenshowet da de spurgte om jeg ville? Skulle jeg have passet min blog bedre og gået efter tusindvis af læsere? Skulle jeg gå rundt i hver eneste flække med min fineste nederdel og sige “jeg bider ikke”?

Men hvad stiller man op mod bevidst sensationslystent medietromleri? Mus mod elefant?

Advertisements

18 thoughts on “Herbert for Helvede

  1. Man gør det, du gør her! Man italesætter det efter bedste evne – og så selvom det er i et lille, relativt ukendt forum. Selvom du har valgt ikke at deltage i mediecirkuset (a.k.a. Aftenshowet) er det jo ikke ensbetydende med at du ikke allerede har gjort en forskel.

    Du har gjort en forskel for mig, der aldrig før havde tænkt over hvor svært det må være at sidde i opposition til “det normale”. Stakkels søde lille Herbert ved jo netop ikke at det han gør er “forkert” i så manges øjne, men bravo for hans familie, der netop lød til at være nogle gode mennesker, der forstår at tage en kamp – nøjagtig som du gør gennem dine fortællinger om livet som trans.

    Det er sådan en skam at medierne ikke længere gider gøre sig umage eller være objektive i deres fremstilling af sagerne. Sensation sælger – det gør saglighed ikke. Jeg må ærligt indrømme, jeg ikke længere tror på effekten af at tage de store kampe, f.eks. i medierne. Som tingene er nu, vil man (du/Herbert eller andre) aldrig få mulighed for at fortælle hele historien og i stedet risikerer man at blive udpeget til spot og spe.

    Men hvis vi i stedet, hver især, i vores daglige liv gør en indsats for at nedbryde uvidenheden og fordommene, bliver verden dag efter dag bedre. Det behøver ikke være andet end en god samtale med en ven om emnet eller et link til en interessant blog som denne. Så med andre ord – drop den dårlige samvittighed. I min verden gør du meget mere end mange andre for at skabe en bedre verden med plads til alle. Basta!

  2. Jeg har en dreng, der nu er 10.
    Da han var 3-4 år, ville han helst være prinsesse, når vi skulle lege. Det fik han selvfølgelig lov til. Vi var i BR og købe diademer med mere til ham.
    En dag gad han ikke være prinsesse mere.
    Jeg synes virkelig ikke, hverken det ene eller det andet er noget at hidse sig op over. Jeg forstår ikke ståhej’en …

  3. Har lige været på tanten og læse kommentarerne til artiklen. Hold nu op et stenaldersamfund præget af sort/hvide livsanskuelser og meget firkantede kønsopfattelser, vi åbenbart lever i. Der er så fandens langt igen, meget længere end jeg i min naivitet gik og troede. Kom så Jacobine! Fortsæt kampen, der ikke er mod vindmøller men mod ignorance og dumhed, du gør en forskel med bloggen og måske en dag i et bredere forum? Jeg hepper for en mere tolerant verden hjulpet på vej af folk som dig.

  4. Så længe elefanten er bange, skal musen da bare give den gas. Om ikke andet så for Herbert’ernes skyld!

  5. Jeg er også overrasket over, hvor stor debat der er blevet over noget forholdsvis almindeligt. Mange smådrenge har da trisset rundt i prinsessekjoler og høje hæle gennem tiden. Min egen søn inklusiv, der også elskede at få neglelak på langt op i skolealderen – så det fik han da. Ingen der hidsede sig op over det.

    Jeg tror meget af debatten handler om, at hele kønsdiskussionen er påvirket af, at mænds rolle i samfundet er presset. Det er stadig mænd der sidder på de fleste magtfulde stillinger, men det er også mænd, der har en tendens til at gå i hundene. Der er pludseligt flere kvinder der får en længerevarende uddannelse, der er kvinder der får børn ved hjælp af donorer, og der kvinder der tjener væsentligt mere end deres mand. Jeg tror det provokerer dem, der i forvejen føler sig truet på deres køns vegne (ja, det kan man kalde latterligt, men man kan jo ikke argumentere følelser væk), når “et lille uskyldigt barn” får lov at optræde som eksempel på en ideologi, som går imod det traditionelle.

    Men jeg tror det er vigtigt, at de eksempler bliver draget frem og de debatter taget. Fordommene trives jo bedst, hvis de ikke udfordres. Og ja, det kan godt være det bliver poppet og det kan godt være det tiltrækker trolls i de store medier, og at folk lufter fordomme om at sammenkæde homosekualitet og transseksualitet. Men det havde de nok gjort alligevel. Nu får andre folk (som fx dig) lov til at sige dem imod og gøre opmærksom på de undersøgelser der viser det modsatte. Og en debat i medierne afføder debat ved spisebordene, på kontorene og i sommerhusene og hvor der ellers er mennesker der taler sammen. Det er vel ikke så dumt?

    I øvrigt kunne jeg se på facebook, at far til Herbert havde postet stolt indlæg om sønnike på forsiden. Jeg er sikker på, at familien har været glad for, at kunne sætte dette på dagsordenen og tager det med stoisk ro, at der også kommer ubehagelige indlæg i debatten.

    1. Hey! Ødelæg nu ikke en god dep med at se glasset halvt fuldt. :-)

      …Men i min optik er det en debat på at helt forkert grundlag. Stillet op som en boksekamp, for eller imod, uden bare en nogenlunde fast viden som fundament. Jeg tror desværre at Herbert-artiklerne gør mere skade end gavn, alene fordi de er skrevet så debat-æggende.

      1. Jeg skrev en artikel i år (ja er journalist) om et kontroversielt emne. Som et forsøg, var artiklen fulgt op af minireferater af 4-5 videnskabelige undersøgelser, der skulle generere en debat baseret mere på fakta end på følelser. Emnet blev taget op af en række andre medier på alle platforme – men det videnskabelige grundlag blev fuldstændig ignoreret og debatten bragede derudaf på baggrund af følelser og fornemmelser.

        Det er – tror jeg – en præmis, som man må leve med, når et emne skal diskuteres i offentligheden. Det, der er drivkraften i debatter (og her taler jeg generelt – ikke i forskningsmiljøer) er hvad vi føler for et emne. Du reagerer også kraftigere på en artikel om Herbert end på en kronik om krav om randområder i landbruget. Men en debat-æggende artikel er stadig med til at åbne nogles øjne, og til at der bliver sat fokus på et emne hjemme i dagligstuerne – og dermed får det samfundsmæssig relevans.

        Ja og undskyld for det halvfulde glas :-)

  6. Jakobine, jeg er helt på linje med dit budskab. Lige med undtagelse af, at jeg også tror, at du overlæser drengens påklædning. Han er alt for lille til at vide i hvilken retning hans seksualitet og kønsidentitet går. Med meget stor sandsynlighed, går han bare i kjole, fordi det er rart. Lige som at min den ene pige under ingen omstændigheder vil have kjole på, da det indebære strømpebukser om vinteren og at man hænger fast, når man skal kravle. Mens den anden hader bukser og helst går i strømpebukser med derpå følgende kjole, shorts eller lignende.

    Der hvor jeg er på linie med dig. Er at det er helt vildt, at dét at han går i kjole er en trussel. Mod hvad? Og hvorfor? Måske bliver han homoseksuel? Måske bliver han hetero-transseksuel, måske bliver han bare en helt gennemsnitlig dansk mand, der stemmer til højre for midten og hvad så?

    Han er et fint eksempel til at sætte fokus på de voksne danskeres hysteriske kønsidentitets forstyrrelser (i form af farvehysteri, legetøjsopdeling, tøj codex m.m.), men Herberts ønske om at gå med kjole, mener jeg hverken, at vi kan eller skal læse noget som helst i.

    Jeg synes forøvrigt, at det er rigtig modigt af forældrene. Fordi de stiller op til en tiltrængt debat og forståelse for at drenge og pigerne ikke skal og kan sættes i blå og lyserøde bokse.

    1. Hov, så fik jeg vidst ikke forklaret mig godt nok. Jeg aner selvfølgelig ikke om Herbert er trans eller ej. Måske leger han bare. Mine overvejelser handler alene om artiklens kvaliteter og reaktionerne på den.

  7. Jeg kender en dreng i min egen drengs børnehave som er noget af det finurligste og kære væsen – han er virkelig en ener. Og så dyrker han kjolerne i udklædningskassen. Og det tager alle da meget cool. For han er jo bare den samme dreng for hede hulan. Og var han min dreng ville jeg simpelthen knuselske ham. Hvad vil jeg sige? Bare at man skal rumme de pokkers børn! Dem alle sammen. Kan man andet?

    1. Ja, det kan man jo desværre godt. Svært at forstå, dog. Men det handler seføli om de normer og værdier man selv fik fra sine egne forældre. Ikke lige til at bryde.

  8. http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/07/11/151244.htm
    Et perspektiv til perspektivering; manderollen som mere skrøbelig end kvinderollen. Som jeg læser det. Har ikke læst al jeres ovenstående, dette er udelukkende en respons på Jakobs udtrykte om angsten for at miste maskulinitet i forhold til den svagere kvindelige rolle. Ikke Jakobs personlige holdning til kvinder, I know.

    Artiklen var fin, synes jeg :)

  9. Bliver lidt ked af det på mit kønsvegne med alt den virak. At kvindekønnet er så ringeagtet, at nogen ikke kan tåle en treårig dreng i kjole, fordi det kvindagtiggør ham.

  10. Nu glæder jeg mig bare endnu mere til du kommer til Grenå og snakker m mine elever! Og jeg vil straks sætte herbert og medie-selvsving på min pensumliste i dansk. Kh lisbeth

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s