Ferieselvtægt

Guuud, hvor er det længe siden!

Hej med os! Håber vi har haft det godt. Nydt det hele. Og så skal vi vidst tilbage på pind igen.

Men skal vi så sige at ferien er slut? At det så bare hedder cykelhjelm, nøje opmålt fredagsslik og hverdagsmådehold frem til jul? At det store, regnvåde hamsterhjul skal løbes i gang fra i dag, så det er helt oppe i fart når vintermørket kommer? At vi har fået hvad der var og nu er æsken tom?

Nix. Ikke på vilkår. Vi overgiver os ikke før der har været mindst syv dages sammenhængende, hudkræftsfremkaldende solorgie. Punk-fucking-tum. Det er ikke engang et krav, det er et faktum. Så når sensommeren kommer – og det gør den, sådan MÅ det være – så holder vi tidligt fri eller pjækker måske endda. Og tager til stranden i en taxa for ikke at spilde tid. Og sover i haven eller på altanen hver dag og spiser is når vi vil og lader det hele hænge ud. Aftale? Promise? High five!

Kan da godt være, at der er noget job der skal passes og noget skole ditto. Men begrebet “ferie” er hermed omkalfatret til at være en livsnødvendighed for soldyrkelse og ikke et spørgsmål om mødepligt eller ej. Når sommeren kommer – tro nu på mig – så møder vi en time for tidligt og går tre timer før, holder fri en dag eller fem hvis vi har den mindste chance. Eller – som sagt – pjækker. For det er sgu da ikke VORES skyld at der ikke er indført sol-fri i Danmark endnu.

Ikke fordi vi er dovne eller forsømmelige. Nix. Det er totalt vildt selvforsvar. Og for nationens bedste, selvklart. Uden maksimalt indtag af sol kan vi borgere kun med nød og næppe overleve de kommende seks-otte måneder, det ved alle da. Kun en tåbe frygter ikke vinteren.

Uden ægte sommer i blodet bliver vi bitre. Går pludselig ind for Lov & Orden. Stemmer på folk der påstår at osse vejret er muslimernes skyld. Køber dyre, unødvendige gadgets for at få lidt at smile af. Orker ikke at vise vores børn noget bedre end “X Factor”. Glemmer at frisk sved på andres hud er slemt erotisk.

Så når solen kommer, så SKAL vi holde ferie. For hvis carpe diem nogensinde har betydet noget, så er det nu.

Ikke overraskende regner det i dag. Det er endnu et tarveligt anslag mod vores psyke, men vi kues ej. Vi pakker strandtasken, udtænker angrebsruten, fortæller eventuelle unger om deres funktion i planen, udpeger oplagte udflugtsmål, sørger for et lager af chokoladekiks. Gøre det klart for chefen at vi hellere vil miste jobbet end en solskinsdag når den kommer.

Og på den måde kan man jo gå og glæde sig til det snart er ferie.

Advertisements

6 thoughts on “Ferieselvtægt

  1. Jeg vil også have en altan eller en have, man kan sove på. Tror bare folk synes jeg er vildt underlig… og lidt klam… hvis jeg lægger mig ud i gården i min sovepose.

    Tror du man kan få et hus i rækkerne for en 5’er? Det er ca. de penge, der er tilbage at holde ferie for.

    1. Man kan osse sove på stranden eller ude i naturen generelt. Drop helt den femmer og brug kun hvad du har. Så føles det ikke fattigt. (Fuck, jeg skulle være coach eller andet happy-shit)

  2. Hørt… Nu hvor man har siddet på sin pind i 6 mdr. for at få speciale klar til tiden og tilmed ikke har råd til at ryge og rejse pga. “karantæne” i A-kassen kun det squ være skønt at komme lidt ud… Gerne mere ud, tak!!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s