Næste helt ærligt

Ved det godt. Er ret langt oppe i anus på mig selv pt. og kan ikke levere andet end snak om det at være trans. Årsagen er selvfølgelig at der midt i sensommeren skete noget, som jeg ikke vidste at jeg længtes efter; jeg slap fri af flovheden.

Så “stolthed” er seriøst mit spritnye yndlingsnarko. I mange år anså jeg ellers & desværre kun begrebet “Gay Pride” som et fælles, demonstrativt opråb fra homoerne: Vi FINDES! Og vi er ikke flove eller kuede! Kun fint, tænkte jeg på afstand, altid lidt skeptisk-træt overfor mennesker der marcherer i gaderne …men så var det jo at jeg forleden blev ramt af en helt personlig stolthed. En ret-ryggen-og-smil-stolthed. En gå-ud-i-verden-og-vær-STOLT-stolthed! Og det var en ren åbenbaring, at der på den ene side af mønten står “flov” og på den anden står “stolt”. Samme mønt, samme værdi. Flov eller stolt. Vælg selv.

Men stoltheden har det med at kræve opmærksomhed. Logisk nok, når dens anti-tese er flovhed. Så I må finde jer i det nu: den står på Stolt Trans her på bloggen i den kommende tid. Og et sted at starte er at fortælle om alle gevinsterne, ud over den helt oplagte, at det bare er ganske vidunderligt og champagneboblende skønt at være tættere på at være sig selv. Der er nemlig ikke så få positive ting i stolthedsslipstrømmen, har jeg opdaget.

Eksempelvis det med at være ærlig om sig selv. For jeg siger jer, at skulle gå rundt til hele Verden og sige “Ahem, ja… øhh… undskyld, men der er noget vigtigt jeg gerne vil fortælle dig… øøhhh… det er noget med… dametøj,” det træner ret brutalt op på ærligheden. Både over for en selv og over for andre. Man prøver jo netop med vold og magt at hiiiiive sig selv ud af årtiers hengemt uærlighed om egen person.

Det er røvsvært, seføli. For at være ærlig om sine følelser, det ved vi jo alle at vi burde, men det kan – ærligt talt, ha-ha – være angstprovokerende i praksis. Vi er jo så dødsens rædde for at det bliver brugt imod os. Er man ærlig om sit inderste, så føles det lidt som at fortælle alle hvor ekstranøglen til fordøren er gemt. Pludselig kan hvem som helst gå ind, og tænk nu hvis de ødelægger noget? Eller ser at man slet ikke har styr på noget, selvom det ser sådan ud i forhaven? Så vi kender hver især angsten for at falde igennem hvis vi fortæller om vores helt private tanker om eget liv. Og selvom de velmenende brevkasse-skribenter pr. automatik anbefaler fuld ærlighed og rene linjer, så er det skide svært i praksis. Er man bange, så er man bange.

Men jeg siger jer: hvis den der jeg-tør-ikke-sige-det-vane skal væk, så hjælper det voldsomt at stå frem med lange nosser og tyk brystkasseurskovsbehåring og smalle mandehofter og sige “Jeg synes det ville være rart at gå rundt i en rød kjole og fikse sko. Ja faktisk vil det gøre mig lykkelig”. Så bliver man ganske effektivt vaccineret mod at føle sig forkert og bange i livets andre svære sager. Man er jo for Fanden pisse angst hele tiden alligevel!

Og pludselig sidder man (læs: transen Jacobine forklædt som mand) inde på SKAT og hører sig selv sige “Jeg blev så ked af det da jeg blev skilt, at det hele gik i fisk. Osse det med momsen. Beklager meget.” Og så svarer damen med et smil: “Den slags er du sørme ikke den første der sidder her, som er blevet ramt af. Men det er ikke særligt tit at folk siger det.” Og få går det helt utroligt nemt med at finde en ordning og komme videre. Ærlighed betaler sig tydeligvis, tænker den lettede trans da hun går derfra.

Så det er altså med en stor glæde at en ny form for ærlighed er dukket op i mit liv. Mega nice. I det perspektiv kan jeg kun på det kraftigste anbefale at springe ud som trans.

Reklamer

8 thoughts on “Næste helt ærligt

  1. Tak for at der findes mennesker som dig.
    Ellers ville det vere en røvhamrendesindsygkedelig verden at vågne op til hver morgen.

  2. Tillykke – at finde stoltheden i det man foretager sig er måske det vigtigste skridt af alle. Fedt at kunne droppe alt flovheden og finde den indre glæde ved at være det der betyder noget for en selv. Næste skridt er at droppe alle forklaringerne – være den man er og som den naturligste ting i verden forvente at andre selvfølgeligt accepterer den man er – uden at man behøver at forklare noget. Så har man for alvor sat sig selv fri for fordømmelser.

  3. Ja, det tror jeg du har ret i. Men på den anden side… så længe man ved at der er nogen som går rundt og fordømmer – eller bare ikke forstår – så bør man vel prøve at forklare dem sammenhængen. At fjerne ders frygt og afstandstagen. Både for deres egen skyld og dem som de senere i livet vil komme til at fordømme.

  4. Jakob, du er og blir mit idol. Selvom mit projekt er mindre og mere tidsbegrænset (= at så ved at jeg er kemo-skaldet, you know), kan jeg spejle mig i dig. Også fordi du med ord formulerer meget finere end jeg selv kan, hvordan det er at springe ud som sig selv… Kh lisbeth

  5. Kæreste Jacobine. Hvor er det dejligt mønten landede på den rigtige side og at du beskriver det så levende som du gør og dermed er med til at fjerne nogle forstokkede og angste ideer hos nogle mennesker. Bliv ved med at være stolt af dig selv, du har al mulig grund til det! Alle vi andre der går og gemmer os bag div. masker, kunne lære en del af dit mod.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s