En syg nat

Har super-veninde på besøg. Vi spiser motherfucker lækre rensdyrsbøffer og skal i byen bagefter. Men så – på lynhurtige 10 minutter – vender stemningen til åååhhh-hvor-er-jeg-syg. Hun får et ultrahidsigt feberanfald så hele skuden ryster. Og da det kun er en stor uge siden at hun blev opereret er situationen faktisk lidt bekymrende. I telefonen er vagtlægen enig, så han mener at patienten hellere må kigge forbi, kun 18 kilometer væk. Noget af en opgave når man ryster så meget af feber at man ikke kan tale rent. Men heldigvis har hun jo Transen! Som pakker damen ind i dyner og triller til Herlev, det eneste læge-hangout i Storkøbenhavn fredag aften.

Og ved midnatstid falder dommen: du skal ned til Hvidovre Hospital og tjekkes seriøst. Der er heller ikke meget tvivl: hun er ordentlig syg. Men lægen siger, at bare vi finder “Opgang 3, 1. sal” så er der hjælp at hente.

Ud på motorvejen igen med mig som ambulancefører og min imaginære røde kappe flagrende i vinden efter den gennemtærede mazda. Patienten vånder sig med en skrigpink nytårshat i skødet; den eneste brækspand mazda’en kan byde på. Næsten fremme går det ikke mere: “Holdt! Jeg skal kaste op! Og jeg vil helst gøre det udenfor”. Så ambu-smadderkassen topper ved en stump græs, og hun kravler bogstaveligt talt ud og brækker sig på alle fire i gadelampeskæret. Men har fucking hatten på imens. Respekt!

Ankommer til den enorme bygning. Jeg har været der før, desværre, og ved at den er flere hundrede meter lang, ondskabsfuldt labyrintisk, med skilte nok til at vise jorden rundt fyrre gange og sovset ind de obligatoriske farver fra SygeHelvede (Laksefarve og mintgrøn? Hvorfor er de smurt ud over alle DKs sundhedshuse? De er jo syge.). Vi vælger det oplagt logiske: at køre til hovedindgangen og får styr på labyrinten derfra.

Jeg efterlader damen i den tomgangskørende mazda på den øde asfalt og går frem mod den mørke bygning. Det blæser passende kraftigt og der er stendødt. Døren glider automatisk op og indenfor ligger forhallen og de tilstødende gange hen i en søvnig natbelysning. Øde. Som i “Haallooo, er der nogen?”. Som i “De er skredet, men har sgu glemt at låse døren”. Og ingen af de otte milliarder skilte Transen kan finde siger noget om “Opgang 3”.

Men dog, med en enlig taxachaufførs hjælp finder vi opgang 3. Hvilket var forkert… her behandler de mest fødder. Så ved at lege skilte-krydsogtværs regner vi os frem til noget der måske duer i en helt anden opgang. Damen traver stønnende afsted, viklet rystende ind i en gammel dyne. Og her er der en slags bid: en ordknap sygeplejerske tager imod navn og CPR-nummer og vi får anvist en plads i lænestolene foran en låst glasdør indtil selve afdelingen. Patienten er ret ringe nu: Smerter i det opererede område, kraftig hovedpine, meget tørstig, ret febril og svag i koderne. Har også kastet pænt meget op. Men der er tre akutte skravl før os, så ikke andet at gøre end at prøve at omdanne lænestole til seng. Heldigvis har hun dog stadig humor nok til at kunne spøge med det. Sort som beg, dog. Det er faktisk ikke sjovt mere.

Klokken 03.05 er det hendes tur. Jeg støtter ned ad gangen. Og bag glasdøren mødes vi af en overraskende frisk læge og en lidt kejtet, men dog venlig sygeplejerske. Fra at have følt os alene i verden er vi pludselig i centrum for tryg professionalisme. Der tages prøver en masse. Vi småpjatter og griner, også patienten. Og cirka halv fire indlægges hun helt officielt.

Jo, det var sgu nederen at finde vej og at vente, især for patienten, der ved grød var syg. Så ovenstående kan alt for nemt gøres til en historie om et system der ikke virker. Og jeg ville satme nødigt gøre turen alene, uden chauffør og stifinder, kun iført feber, svaghed, opkast og smerter. Meget nødigt.

Men historien kan lige så nemt gøres til et lille mirakel: kun 4,5 timer efter allerførste rystetur ligger offeret – som trods alt har kunne både gå og tale hele tiden – tryg, medicineret og gratis i en seng. Og netop nu, kun 20 timer efter jordskælvet, har jeg talt i telefon med hende. Frisk-opereret en sen lørdag eftermiddag og med stor sandsynlighed udskrevet i morgen. Der ER sgu da sejt.

Reklamer

9 thoughts on “En syg nat

  1. Ja, fint nok. Men hvad VILLE du have gjort hvis du var alene? Måske endda med et barn?

    Synes det er gået frygteligt tilbage med lægeordningen de seneste år.

    1. Tjah, tjoh. I min optik er der en række ny behandlinger som er møgdyre, især ifbm. kræft. Og derfor bliver alt det “udenoms” effektiviseret. Og der ryger nok noget service og tryghed i den proces.

      Men, er man helt alene kan man stadig få en vagtlæge på besøg. Og han/hun kan sætte en sygetransport i gang hvis man ikke selv kan komme af sted. Eller man kan tage en taxa. Og mon ikke familie eller naboer vil tage sig godt af ungerne i langt de fleste tilfælde? …når det er sagt: det er ikke rart at være alene i sygesystemet. Men det er generelt ikke rart at være alene.

  2. @djengis – så ringer man efter en ambulance… og @transen, helt enig vi har et system der funker, kan selv en masse dårlige historier om, hvor det IKKE funker, men igen, vi har også hvad vi betaler for og det kan gøres bedre men absolut også meget ringere andre steder i verden, så tillykke til os :-)

    1. Ja, jeg har også oplevet ringe sygehus-behandling ganske tæt på. Men jeg nu tror ikke at det ville være bedre hvis sygehusene var private. Private firmaer er ikke just fejlfri.

      Faktisk betaler vi ret lidt for vores sygesystem (8-9 pct af BNP) ifht. andre lande. Men alligevel er kvaliteten generelt høj. I sig selv et tegn på en effektivt og godt system.

  3. God pointe! Har masser lignede oplevelser – og blev hentet i ambulance den ene gang det var nødvendigt. Ikke fordi jeg var specielt syg, men fordi manden måtte blive hjemme hos børnene.

  4. Det er så vigtigt vi husker det. Vi kan få hjælp. Kan godt være sygehusvæsenet kunne trænge til en opstrammer, men hjælpen er til at få uden at tegnebogen skal op af lommen først.

    Er glad for din veninde er i bedring. Det lyder rigtigt, rigtigt ubehageligt for hende.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s