Mit bedste springe-ud-råd

Ja-ja, fint nok at blive sur på en misforstået børnehave eller lave fis og ballade ovre på FB, men hvad gør det for mine nye, højhælede sko? Det her er jo stedet, hvor man ikke nøjes med at pille i navle, men smider den op på huggebloggen og kløver lortet. Hvor følelserne spejler sig i ærlighedens altid blanke vand.

Eller… arrr dér, det var måske en lige rigeligt patos-befænget indledning. Men altså: transeri er på menuen igen-igen.

Forleden opstod spørgsmålet om hvilket råd jeg ville give en m eller k, som gerne ville være offentlig trans. En som stod over for at springe ud, altså. Og min første tanke var at det med at “springe ud” egentligt er en irriterende upræcis metafor.

At “springe ud” – hvad hulen dækker det begreb mon? Altså i relation til os mennesker og ikke grøntsager eller svømmeatleter. Sådan i almindelighed tænker vi vidst udspringeri som noget lidt dramatisk, gør vi ikke? Noget med, at man billedligt talt stiller sig op på en forhøjning og med et større eller mindre brøl får det råbt: jeg er bøsse/lebbe/biseksuel/minkavler. Op med sig og få det ud, så ved alle det og pinslen er overstået.

Jeg troede også at jeg skulle gøre det med et brag. Meddelte for eksempel nogen af de bedste venner, at nu ville jeg gøre dametøjet til hverdag, nærmest med det samme. Og at deres hjælp ville være dejlig.

Men i realiteten gik det meget langsommere. For at skifte ham fra det ene køn til det andet er jo langt mere fysisk og konkret end at slå fast at man er homo. Sidstnævnte kræver ikke en ny garderobe. At det gik langsomt tror jeg, set i det evige, krystalklare bakspejl, var både klogt og heldigt. For selvom jeg har været utålmodig undervejs, så gav det resten af den stakkels verden en chance for at følge med. Fordi det er jo selvfølgelig er sådan, at når et menneske i mandekrop med tredagsskæg, tynd hårtop og en del maskuline vaner meddeler sin glæde ved dametøj, så skal resten af verden liiige bruge lidt tid på at fordøje det. På at forstå at det er alvor. At mennesket ikke er mere tosset end alle andre. At det ikke er farligt, osse.

Og der er oven i købet en ordentlig røvfuld mennesker der skal springes ud over for, når først man går i gang. Det tager i sig selv en masse tid. Partneren, hvis sådan en findes. Måske børnene. De nære og de fjernere slægtninge, de gode venner og alle de bekendte. Og deres børn. Og kollegerne, naboerne, forældrene i børnehaven eller skolen, lægen, bankdamen, viceværten, kolonihavebestyrelsen og kioskmanden, for den sags skyld. Og det skal gøres forskelligt, selvfølgelig. Fordi relationerne er forskellige. Men det skal lykkes hele vejen rundt, helst.

For jeg vil jo så gerne have deres respekt, også som Jacobine. Og jeg vil jo så nødigt, at nogen ikke kan rumme det. Rumme den person, der et sted i fremtiden er mit nye jeg. Vil så nødigt have, at nogen af de mennesker jeg holder af gider bort, bare fordi de ikke føler sig trygge eller fordi de havde svært ved at acceptere eller simpelthen forstå. Eller – åh lort! – ikke føler sig velkomne. Selvfølglig ved jeg at hele flokken er skidesøde og vil mig det godt. Men alligevel… hvad nu hvis bare et par stykker smiler, men bag masken tænker “tosse” eller “det er sgu klamt” eller “hende kan jeg ikke lide”? …gud da fuck en trist tanke.

Alligevel vidste jeg også da jeg hoppede frem, at nu satte jeg tingene på spidsen. Ville de ikke forstå, så måtte de videre. Ikke rart, men en del af selve udspringets natur: Det er sådan her jeg er, ikke sådan som I troede jeg var. Take it or leave it, tænkte jeg ved mig selv og knugede dynen og faldt i søvn.

Så der er altså frygten for afvisning at frygte. Og lige ved siden af kommer paratheden til selv at afvise, hvis man føler sig såret. En dobbelt forhindring med andre ord. Men hvad er den forebyggende medicin mod den slags?

Tid. Til at lytte og tilvænne og spørge. Til at lade sine nærmeste komme sig over, at den person de kender er en anden. For vil hun eller han nu blive helt anderledes? Mister jeg en søster? En ven? En datter? En mand? Og hvad får jeg i stedet? Den slags tanker tager tid, også for tilskuerne. Og tid til selv at følge med, seføli osse.

Det er som at skifte gear på en gigantisk maskine. Alle de store og små tandhjul skal jo helst køre synkront, og det tager tid at få dem justeret og sat i gang med nye omdrejninger. Men det skal sgu helst lykkes, for ellers gå lortet jo i stykker.

Så det er helt banalt det bedste råd en trans kan give en trans på vej: forvent at det tager tid. Lang tid. Og forresten: til alle jer 99,99 pct., der læste dette og alt det foregående pilleri uden selv at ha’ den mindste trans-tanke: tak for jeres tid osse.

(Shyt, nu blev afslutningen sgu osse lidt patetisk. Røvhul! Nej, sorry, Jeg mener “rundstyk”.)

Advertisements

8 thoughts on “Mit bedste springe-ud-råd

  1. Vildt lækkert nyt billede i toppen! Kan man også få sættet til os der ikke kan fylde trussen så smukt ud?

    Kys

  2. Seriøs og hudløs ærlig. Deler på min side i håb om bare at fange nogle enkelte og få lukket lidt op for en bredere forståelse af mennesker der lever et anderledes liv, hvor hårdt det er og hvor mange overvejelser det indebærer at følge trangen til at være et helt menneske. Ha en go weekend.

  3. Du gør det så ægte og det elsker jeg! Bliv ved! Jeg har faktisk guidet nogle folk til din blog, som bare var fuldstændigt afvisende over for alt, der ikke er ciskøn, og de fleste har fundet en meget dybere og bedre forståelse for at det ikke er for sjov og ikke bare fordi man kan uden at blive stenet på gaden.

    Jeg elsker dine dybere indlæg, og du gør verden til et dejligere lidt mere regnbuefarvet sted at være. Dét er ægte dejligt.

    1. Det er jeg satme stolt over. Og glad for på den brugbare måde, for det er jo netop en del af missionen at afmystificerer og menneskeliggøre.

      Bukker, takker og smiler.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s