Sydhavnsstil

Kører forfrossen ned ad skummel-øde havnegade i mørk småregn. Stendødt og industrielt forfaldent. Og er kommet til det stykke ved broen, hvor gadelygterne ikke har virket i mindst et år. Man skal enten være indfødt eller ha’ strisserne lige i hælene for finde herned klokken 2 om natten.

Lidt skæv, kold og virkelig meget opsat på komme hjem. Og hvad var det som lå lige der? Allerede fem meter bag mig, fordi jeg tænker tanken i fart. Hvad var det for en bunke jeg så ud af øjenkrogen et sted i mørket på min højre side? Var det en krøllet cykel der bare lå smidt på fortovet i havneingenmandsland? Nej, det var den for stor til. En skrællet knallert, måske? Eller var det et menneske?

Nej, det var det da ikke. Men hvad nu hvis…?

Stopper op og ser mig over skulderen. Uden briller, i småregn, med døde gadelygter og som sagt skæv. Klart nemmere at se gennem muldjord. Men så vidt jeg dog kan skimte, så ligger der kun en cykel. Fine sager, det gør der så tit heromkring, så ingen grund til alarm. Bare hjemad.

Men… den er altså underlig. Stadig for stor til bare at være cykel. Vender jernhesten og trækker den tilbage mod… bunken. Holy shit. Kan sgu ikke rigtigt se, men er det mon et par fødder? Ja. Der ligger en mand. Åh, fuck osse.

Er der henne nu. Han er bomstille. Som i ikke en lyd, ikke et åndedræt. Ligger fladt på ryggen. Med cyklen på tværs mellem benene, det venstre ovenpå, det højre nedenunder. Er han død? Eller bare bevidstløs? …tænker seriøst om jeg skal ringe 112 før jeg overhovedet går i gang med “Jorden kalder mand – kom ind – skifter.” For alle mennesker der ligger sådan har brug for hjælp. Der kan ikke på nogen måde være tale om rekreation, selvom han ser fredfyldt ud. Ret stor, måske omkring 45-50, tungt ansigt, kort, krøllet sort-gråt hår. Men umiddelbart ingen blod eller løse tænder, heldigvis.

Knæler og rører ham forsigtigt på skulderen.

“Hey Makker, er du OK?”

Han slår sgu øjnene op: “Ja-ja”

Det var en overraskelse. Positiv, seføli. Jeg sidder i to-tre sekunder. Vil jeg tro, men jeg var jo som sagt-sagt skæv, så hvem ved det helt? Stiller så – som den totalt voksen-fornuftsperson jeg pludselig er blevet i situationen – det elegante spørgsmål:

“Bare gået omkuld eller hvad?”

Svaret fik jeg aldrig. Så måske har han roligt og kontrolleret lagt sig sådan. Midt om natten, på regnvåd asfalt med et autoværn på den ene side og vejen på den anden i 11 graders varme. Muligheden foreligger trods alt. Men det virker en anelse mere sandsynlig at der er sket noget pludseligt og måske smertefuldt. Svaret på spørgsmålet fik jeg som sagt ikke.

Han kiggede nemlig op igen, direkte på mig med klare øjne, og sagde ganske tydeligt, om end lidt grødet og en smule vrissen:

“Få lidt frisk luft selv og stress af med dig…”

Spejderånd = 0
Sydhavnsstil = 1

Advertisements

2 thoughts on “Sydhavnsstil

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s