Nørderi for chicks

Ja, ingen grund til at skjule det: vi er i nørdland. Og dét er fedt.

For vi er langt foran dem der går amok over iPhone og Android og “tablets” og andet daggammelt lir. Gaaaab! De har åbenbart ikke fattet at ovre i hjørnet er der sket noget gadget-syggo-vanvittigt. Fik det forevist af bedstehavnevennen og måtte bagefter ned på gulvet efter underkæben. This is the fucking future. But today. Så stenet og tosset at selv ikke-nørder som dig og mig kan se fremtiden blive til nutid.

Forestil dig at de to essentielle plastik-dimser til dit IKEA-skab er gået tabt, og uden dem er møblet ubrugeligt. En ikke ukendt krisesituation, skulle jeg mene. Og pænt nederen at køre til Ingen Kan Eje Andet blot for at finde ude af at de ikke sælger dingenoten i løs vægt.

Men om få år – måske i 2015? – er der en hidsig genvej: Du kan bare downloade en 3D-fil fra IKEAs hjemmeside og printe dimserne derhjemme. Så har du lige så mange samle-skabs-dingenoter som du ønsker. Printeren som kan udføre magien findes allerede, og du kan købe den på nettet og få den til at virke på få minutter. Kun 12.000 bananer og du får den med posten en af dagene. Den virker og den printer pænt i plastikfarver og med en glat overflade. Om et år er dens efterfølger garanteret cirka dobbelt så god og halvt så dyr. Det er bare IKEA og resten af Verden der lige mangler at tro på fremtiden også.

Om ikke længe kan du også printe sjove perler eller nye designerkopper. Eller lampeskærme, dørhåndtag, hyldeknægte og knojern. Eller brillestel, knager, billedrammer og buttplugs. Eller drikkedunke, iPhone-covers, julepynt, modelfly og hårspænder. Mønstrene downer du fra Nettet, akkurat som du henter app’s eller ringetoner. Og kan du ikke vente til IKEA & Co har set lyset og fyldt deres hjemmesider med 3D-filer, så kan du bruge det medfølgende og ret simple 3D-tegneprogram og selv fyre den af som designer. Sikkert sjovt i starten.

Men det er ikke jubel det hele. For diverse sikkerhedsmyndigheder, der normalt opfinder ligegyldige forbud i flyveren er allerede amok-paranoide uden at ville sige det højt. Du kan nemlig osse printe dig en møg-effektiv pistol i plastik. Den kan måske kun banke 5 skud af, men hvem har brug for flere? En ulovlig gøp med lidt kugler koster efter sigende 20.000 i Danmark. Det gør en hjemmeprintet plastik-klon ikke just og den kan ikke spores af metaldetektorer. “weapons-u-print.com” er stadigt ledigt, men ikke længe. Og mon ikke LEGO også synes tanken om piratkopierede klodser er nederen?

Slut på slagstalen. Husk, du så den først hos transen, som så den først hos vennen. Om ikke andet kan man elske den semi-flamboyante direktør, der tydeligvis er gennemført stolt af sin nye maskine. Den bestilles lige her. Hvor man selvfølgelig også bestiller sit printerplastik. Holdnuop! Printerplastik! Printerblæk har tabt alt. D’hele er bare så sejt.

.

___________________________________

HEJ, skal vi være venner?!
Følg med på den nemme måde – og bliv ven med en ægte trans: facebook.com/jacobinesblog

Advertisements

5 thoughts on “Nørderi for chicks

  1. Det vilde er, at der også eksperimenteres med levende væv. Så om føje år, kan du måske 3D printe en ny lever. Handy.

    1. Og i Nevada og Californien tester Google selvkørende biler. På offentlig vej. Lyssværd next up.

  2. Måske en dag bliver film som “Robocop”, “Inspector Gadget” og hvad ved jeg af den slags film virkelige. Who knows?

  3. Hej Jakob! Jeg må altså skuffe dig, jeg downloadede en Harddisken podcast fra p1 i 2010 , så jeg havde lidt lyttestof til ferien, og den handlede om 3d printere som ikke kostede helt vildt, den kunne vist købes som samlesæt, og idéen var at man kunne downloade en dims og printe den selv hvis behovet skulle opstå.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s