Høj på hæle

Vi øver faktisk. Vi øver os på at gøre ting som vi synes er pinlige. Vi har opdaget at det virker.

Vi er seføli mig, men det virker nemmere at omtale sig selv i tredjeperson. Og flertal. Når man – undskyld jeg – ikke helt vil stå ved sig selv. Undskyld, mig selv. For set i det rette lys er nedennævnte jo for Helvede urkomisk. Udover gravalvorligt.

Det jeg øver mig på er at gå i sko. Helt almindelige sorte lædersko i helt almindelig kvalitet. Købt med et helt almindeligt og næsten ikke overtrukket DanKort på en helt almindelig webshop. Måske i nogens optik lidt kedelige og hverdagsagtige, men i størrelse 43 på mig er de lige tilpas.

Det ene par er jeg blevet ret god til at gå i. Kan både cykle og have dem på på arbejde og følge elsket papdatter til svømmeren.

Går godt i dem. Passer glimrende.

Det andet par er lidt sværere at bruge. Ikke så meget på grund af hælen, for balancen passer mig perfekt. Går skide godt i dem. Men så alligevel på grund af hælen, for den giver lissom det hele væk, ikke?

“Hej” siger den. “Ham her er transvestit.”

Men øvelse gør jo mester, så med tiden hører jeg nok kun hvad den hæl også siger: “Du se godt ud, Jacobine. Keep up the good work”.

Og så har jeg et hemmeligt supervåben ladet med noget der er bedre end bacon lavet af Chuck Norris: jeg har aldrig – hånden på hele det forkalkede hjerte – aldrig nogensinde været så kriblende glad for to par sko. Synes selv at det er direkte fjollet. Lidt lalle-tumpet. Lidt pinligt-begejstret. Men jeg er det. Der går et glad sus igennem mig når jeg tager dem på og verden er klart mere farverig. De er mine og jeg er stolt af dem. Og sko som står i direkte forbindelse med lykkecenteret, de skal satme ikke fise den af hjemme på hylden. :-)

.

___________________________________

HEJ, skal vi være venner?!
Følg med på den nemme måde – og bliv ven med en ægte trans: facebook.com/jacobinesblog

Advertisements

8 thoughts on “Høj på hæle

  1. Jeg mener, at det hedder majestætisk pluralis, det der “vi”. Det er da fantastisk med lidt “queen” i den måde, du omtaler dig selv på :-)
    Fine sko! Tak for billeder!!

    1. Jeps. “Majestætis pluralis” eller “pluralis majestætis”, lidt afhængigt hvem man spørger. Men jeg går jo ellers og håber på afskaffelse af Kongehuset.

    1. Som du kan se andet sted er det måske det fedest spørgsmål i 1000 år. :-)

      Svaret er: zalando.dk og støvlerne er af det noget husmoderlige tyske mærke Gabor. Koster vidst 900.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s