Jacobine i indlægsstandsning

Nogen har måske opdaget det: der er længere mellem snapsene herinde. Forklaringen er knusende enkel og ligetil: jeg skriver ikke nok indlæg.

“Gør det noget?” kunne en fremmed spørge. Mennnnejj, vel egentligt ikke. Og måske er det årsagen til at motivationen daler. Det gør ikke noget. Men det betyder også at vi ret hurtigt bliver færre og færre herinde. Hvilket er klart forståeligt. Nettet er det nye TV og hvem gider en kanal der kun sender hver femte dag? …ikke mig. Men med tiden vil det logisk nok betyde bloggens død.

Så Jacobines Blog har fået et ildebefindende med en doven trans ved roret og passagerer der finder andre veje. Minder lidt om DSB. Der er ellers masser at skrive om. For eksempel den livsvigtige erkendelse, at neglelak skal på i tre lag for at blive blankt og lækkert og frækt (Kunne I ikke godt have sagt det?). Eller at jeg har hadet mig selv helt ned under hundelort-på-sko-niveau for at købe en billet hjem fra LA, når det for Helvede skulle være fra San Fransisco!!! Hvordan SATAN gør man noget så dumt? Tjekkede pas- og kontonummeret otte gang før jeg trykkede “køb”. Men ikke destinationen. Hvad sker der!?!?

Men de indlæg blev altså ikke skrevet. Heller ikke det triste om hvordan mit ansigt føles mere og mere fremmed. En flink fyr ser han ud til at være, ham i spejlet. Men skulle det virkelig være mig?!? Nææ, kender ham ikke. Ser ham helst så lidt som muligt, faktisk. En seriøst sær og ubehagelig fornemmelse.

Er tydeligvis i alvorlig blog-vildrede. Og fra på mandag er der 20 dages ferie i Californien at koncentrere sig om. Og bagefter sådan en monsterpause er vi endnu færre herinde, forståeligt nok.

…og der gik jeg istå.

Skærmen har stået sådan siden i går. Har skrevet lidt om at jeg holdt tænkepause. Har slettet det igen. Har stirret ud i luften. Skrevet noget andet som ikke virkede rigtigt. Og så noget tredje og så derudad med at slette igen.

Men endelig er vi ved pointen: jeg kastede mig ude i dette blog-halløj i raseri og afmagt. Med en uklar idé om at stå frem som transvestit, måske endda på flimmeren og hvor ellers jeg kunne. På den en side sårbar og på den andens side lettere hidsig-hysterisk. Måske havde det virket hvis jeg havde knoklet lidt mere på. Havde sagt ja da “Aftenshowet” spurgte om jeg ville kigge forbi og sådan. Men det gjorde det ikke.

Nu har jeg en blog med et dalende læsertal og dårlig samvittighed. Det er der absolut ingen fremtid i. Hverken godt for jer der hænger på trods kedsomhed eller for min egoistiske trans-mission eller for sagen i sin helhed.

Igen surhed, selvfølgelig. Det har været skånselsløst hyggeligt at vi har haft vores eget lille hjørne. Og tænk at der stadig er 3-4-500 mennesker der kigger forbi. Det er sgu da sejt! Men mit mål var et andet. Jeg ville skubbe til en dagsorden for alvor, og en blog med dalende publikum er som sagt ikke vejen.

Så der er dømt seriøs tænkeboks om jeg tør og kan tage det næste skridt. Om jeg orker at blive genkendt, fx. Om jeg gider at være en uofficiel trans-talsperson og derfor pr. automatik være i opposition til moralisterne og chauvinisterne og idioterne og skulle kæfte op hele tiden. For er det fedt at være kendt for at være transvistit? Jeg tvivler.

I hvert fald: Jacobines Blog som vi kender den lakker mod enden. Jeg håber at I der har lyst, vil hjælpe mig med at banke noget bedre på benene, hvis jeg finder ud af hvordan. Måske noget med at vi i fællesskab bruger FB til at fortælle mange flere hvor meget der mangler i kønskampen. Eller noget med bare at skrive et godt indlæg i ugen, som rykker. Jeg ved det ikke, men jeg håber I hænger på lidt endnu.

Advertisements

25 thoughts on “Jacobine i indlægsstandsning

  1. Åh nej da. Har aldrig kommenteret før, men tit tænkt at jeg burde rose dig for en suveræn blog. Nu er det næsten for sent. Jeg håber du kommer igen med fuld energi.

    Kh
    Rose

  2. Jeg hænger på/i/ved til det sidste!! Og håber du finder energien/lysten/den spidsede skrive-ant tilbage!!
    Nyd ferien lidt for mig
    Lotte :O)

    1. egentligt er der masser af skrivelyst. Bare ikke til at skulle have noget at sige mindst en gang i døgnet. Og har man ikke det, så er man dødsens på nettet. Må finde anden udvej.
      :-)

  3. Hmmm, det er jeg SLET ikke tilfreds med. :-(

    Din stemme er vigtig, ikke mindst netop nu hvor der er skred i kønspolitikken. Du bliver jo hørt og refereret allerede, og du siger tingene som ingen andre i Danmark. Det er vigtigt. Desuden skrivet du helt fantastisk.

    Jeg kan godt forstå at det er hårdt at skrive hver dag. Men hvem siger at du skal det? Du kan da skrive en gang om måneden, bare du stadig rammer plet. Og det er jeg sikker på at du gør.

    Nyd ferien og kom hjem med en god fortsættelse.

    1. Tak for dejlig ros.

      Ja, måske skal jeg kun skrive en gang om måneden. Men så er det nok bedre at se om det ikke kan blive til en kronik eller en klumme eller noget andet der bliver læst på en anden måde. For hvis man kun opdatere sin blog en gang om måneden, så dør den ganske simpelt.

      Men altså: ingen drama! …der skal nok komme mere nyt fra stiletfronten på den ene eller anden måde.

  4. hmm…gad vide om det alene er mængden af læsere der gør succes? Tror jeg ikke, og vil du rykke noget politisk og i folks sjæl kommer det sjældent uden desideret kamp. Der skal mere end skriverier til, er jeg bange for. Med mindre det lige er “hot” i tiden og gud og hver mand kaster sig frådende over det så det giver sensation.
    Det er en skam hvis kun “Aftenshowet” (som jeg aldrig ser) er vejen til at råbe til folket.
    Ærgerligt du sammenligner din blog med en tv-kanal, men hvis du endelig vil, så må din blog være DR2 når det er bedst; ærlig og med noget på hjerte. Imellem al det ligegyldige overflade underholdning.
    Håber du finder en anden måde at kæmpe og dele med andre på, jeg hænger ved! :-)

    1. Nej for Hulan! Mængden af læsere er ikke et vigtigt parameter i sig selv. Du har ret. Jeg læser af samme grund kun sjælden alle de sindssyge statistikker man kan lave bag linjerne. Men det er meget tydeligt at mange søger væk når jeg ikke opdaterer hver dag, så derfor er antallet alligevel vigtigt. For en dag er der jo ingen tilbage, og så blive snakken lidt kedsommelig.

      Og du har også ret i at der skal mere end skriverier til at flytte noget i debatten. Det er jo netop derfor jeg holder pause og tænker på om energien er brugt bedre på anden vis. Ideer og indspark modtages gerne.

  5. Jeg håber, at lidt sol på kroppen vil give dig ny energi til at fortsætte bloggen, uanset hvilken form den måtte blive i. Du kan sgu noget med ord, Jakob, både når det er sjovt, underholdende og muntert og når det er alvorligt, selvransagende og inderligt. Og noveller kan du også skrive, så mutter skal hente barn fra kirkebørneklub med blussende kinder. Og folk råber på fortsættelse af krimi.
    Og så skal du ikke være så utålmodig i forhold mængden af læsere. Du har via vikariatet hos Maren fået dig en ret pæn læserskare fra starten – en del bloggere skriver altså blogs i flere år med kun mor/søster/kusine/niecen/veninden som læsere, før folk uden for egne kredse får øje på den:-) Jepper, du får en smiley, for jeg er selv et usædvanligt utålmodigt menneske udi processer, men derfor ved jeg også, at af og til må man minde sig selv om, at Rom altså ikke blev bygget på en dag – eller et halvt år. (Siger konen, der efter 4 kørelektioner blev sur på sig selv over sin kørestil, der er en fin kombo af blød hat og Brian tilsat gearkiks og koblingsidioti. Hvor svært kan det da for helvede være?!).
    Det er muligt, folk falder fra pga. frekvensen af indlæg her på bloggen, men for mit eget vedkommende betyder det ikke så meget. Jeg læser en del forskellige blogs – nogle har daglige indlæg, andre mere periodiske. Kan man lide universet, hænger man også på. Og jeg elsker dine øjebliksbilleder fra København og Sydhavnen – har boet næsten 10 år på Vesterbro, og selvom jeg er solidt forankret i det jyske på 12. år, er det ligesom at komme hjem for et øjeblik. Jeg læser – og kommenterer – gerne på valg af herreundertøj med feminint look og nikker genkendende til freelancerens mangel på cash flow og tanken “føj for satan, skal der nu betales moms/skat/pis/papir”. Som akademiker med landbo-/arbejderrødder 400 generationer tilbage (sådan cirka) forstår jeg også (til dels) følelsen af at stå med et ben i begge lejre. At være både/og og alt/intet. Så kan det godt være, jeg må nøjes med at skimme de alt for (blok)politiske indlæg for ikke at skulle æde en uges ration af blodtryksmedicin. På det kønpolitiske plan, har jeg også til tider tænk “slap nu af, Jakob, for helvede”. Alligevel studsede jeg over, at drengene i (pige)barnets børnehaven skal lave sørøverudstyr til sørøverdage i november. Hey hov, hvorfor må pigerne ikke være med til det? Er overbevist om, at min egen pige ville elske at sørøve den. Så lidt indoktrineret er jeg altså blevet i trans-butikken. Eller skal vi kalde det kønspolitisk bevidst;-)
    Så dap nu over til Californien, få dig en opleveren og noget varme i kroppen (ja, det må sgu gerne forstås på forskellige måder;-) – så tror jeg, du vender hjem med en idé om, hvilken retning bloggen skal i. Jeg vil nødigt undvære indsparkene fra Sydhavnen.
    Knus fra Herning.

    1. Kadusåkommenedidenbørnehave og sige at det ikke holder! :-)

      …og igen-igen tak. Men er egentligt lidt ked af snakken om mange eller få læsere. Det er ikke det som er pointen. Pointen er at vi har en lukket klub, hvor der går mange flere fra end der kommer. Ergo gør jeg noget forkert. Så det må enten fixes eller noget helt nyt må til.

      Vi må se… :-)

  6. Nej, nej, nej – for helvede, pokker, og lort – Du har jo opnået præcis at skabe den revolution og oplysningskampagne, der gør at selv den mest snerpede og fordomsfulde har fået øjnene op for en verden, der adskiller sig på utallige måder. Jakobine er forførerisk og fantastisk med al sin usikkerhed, sin eksperimenteren med den anden, men ikke desto mindre skønne side. Og tro mig, selv den mest feminine kvinde kan lære af små fortællinger om, hvor mange lag neglelak, der er nødvendig førend lakken fremstår glat og skinnende. Og Jakob, den højtråbende venstreorienterede, der ikke kan lade være med at råbe holdninger om alskens uretfærdigheder ud, istedet for stiltiende bare at acceptere. Din blog skriger så meget af menneskelighed, ikke bare floskler, og selv ligegyldighedens hverdagsbegivenheder som sokker, der flyder ud over det hele til fordel for youtubes evige mulighed for overspringshandlinger – Fortsæt, i dit eget tempo, men fortsæt dine velskrevne og fine historier. Tak for fantastisk inspiration!!

  7. Åhh, tak.

    At 7-5-4-300 læser med en gang i mellem har været en stor ære, men nogen kampagne og revolution har jeg altså ikke præsteret. Det tæller vidst som nul i det store regnskab. Det ville jeg som sagt gerne have gjort, men den gik ikke, tallene taler meget tydeligt at denne blog er døende.

    Måske kan jeg i en version 2 hvis jeg kan hitte hvordan.

  8. Sadl om – bare du rider! I øvrigt er e-mail romaner det (ikke særligt) nye sort. Jeg syns vi skal skrive en. Under arbejds-titlen kvindeligheden i krise. Jeg skriver om kræft, køn, sex, parforhold og om at være skaldet. Du skriver om transeri, køn, sex, parforhold og om at være skaldet og gå med neglelak :-) det ku være sjovt…og syns vi rammer et hul der mangler at blive fyldt ud på bogholderne

    1. :-)

      Den bog mangler ganske sikkert. Og det kunne være hyggeligt. Men jeg tror den bliver mere end alvorligt svær at sælge. Selv om vi viser vores pander nøgne. :-)

  9. Du må endelig blive ved med at blogge – vi er mange der nok skal hænge trofast på. Jeg holder med Rose! Og så nyd endelig ferien – 20 dage i Californien skal nok gøre underværker – god tur!

  10. Hvad med at lave et e-magasin? Du kunne være redaktør og invitere andre kønsbevidste til at skrive artikler. Det sætter kravet til skrivehyppigheden lidt ned, og du kunne arbejde ud fra et koncept/tema (pr. Blad eller for publikationen som helhed), hvilket måske kunne gøre det lidt lettere at skrive. Det kunne være et bidrag til kønsdebatten, og du behøver ikke være så synlig…

    1. Tanken har strejfet mig. Men jeg frygter også en lille publikation som kun læses af de allerede enige. Skal uden om den fælde på en eller anden måde.

  11. Du må ikke stoppe med at skrive – også selv om du kun skriver én gang om måneden, så skal jeg nok hænge ved. Du skriver så godt og laver dine egne spark i bolledejen, det må du ikke stoppe med. God ferie og godt skrivemod, når du vender hjem igen :-)

  12. Jeg synes, det er helt fint som det er. Bruger bloglovin, så ligger ikke mærke til hyppigheden af indlæg, som man gør hvis man klikker sig ind på bloggen manuelt. Men du kan jo overveje bare at skrive et mini indlæg hver anden dag. Altså, fx bare et par linjer (tre!) med flygtige tanker. Det behøver bestemt ikke være langt og velovervejet.
    Anyway, du skal bare vide, at vi er mange der nyder at følge med i din blog. Du behøver ikke stå offentlig frem, hvis du ikke er tryg ved det. :)

  13. Du gør en stor stor forskel. Efter jeg er begyndt at læse din blog, har jeg rykket mig en hel del. Hvor jeg førhen fnidrede lidt ved snak om transsexualitet, har jeg nu fået åbnet op for en verden der er farverig, fantastisk og osse meget meget svær for de mennesker. der har et andet udtryk end det der er mere gængs. Jeg vil osse savne din spidse finurlige pen hvis du holder op med at blogge. Hold op, hvor har jeg grinet og sommetider næsten grædt over dine forskellige problematiske stunder udi transverdenen.
    Jeg siger osse rigtig go ferie. Kom hjem igen, frisk, frejdig og fuld af gode ideer og indtryk og del dem med os. Skriv om det du har lyst til, elsker alt hvad du skriver. For du kan jo noget med skriftsproget.

  14. Hej Jakob
    Jeg har fulgt dig siden vikar-dagene og jeg har også indimellem sendt dig en kommentar, og noget af det jeg holder meget af ved din blog er flere ting, den er: 1) relevant, 2) og velskrevet og 3)og så er det fedt at du bruger tid på at forholde dig til de kommentarer, du får, det gør bloggen levende. Håber du vender stærkt tilbage fra din velfortjente ferie :-)

  15. Men er det ikke sådan det er i livet? Op og ned? Der er flere i blogland der er i tænkeboks for tiden ser jeg. Du skriver godt Jakob, så hold dig til at skrive om noget du brænder for, ikke det du tror vi vil have. Hvad gør det om publikumet ændres lidt? Men du må give os noget mere af Peters død, den kan du altså ikke bare lade hænge sådan! God ferie – køreturen på Highway 1 fra SF til LA er fantastisk og så er det på rigtig side af vejen så man kan nyde udsigten :-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s