Hykler

Fuuuuuuck, hvor var det fedt, altså! Savner det sgu, her et par uger senere. At opleve at Death Valley burde hedde Beautiful Valley (om efteråret, altså). At lave sin egen roadmovie i en Ford Broncho med aircon, automatgear, fartpilot, bløde sæder, tykke dæk, dobbelt kopholder, køleskab og en smøg ud ad vinduet. At have bevidnet at nogen satme GÅR nøgne rundt i San Franciscos gader. At spise på Wendys, Carls Jr. og alle de andre junk-kæder som dansken ellers ikke får at se. At få kuldegysninger i en lille, trist gunshop med en iskold ekspedient. At få lavet french nails af en fiks fyr. At få det allermest saftige tøj der gør at mand kan være trans med selvsikker attitude. At rejse.

Men på vejen hjem… midt i flyveren… kom… samvittigheden. Og i nat-belysningen et sted over Atlanten startede fedteriet med den allerførste version af det jeg skriver nu. “Forbruger-skamfuldhed” var titlen.

For var det nødvendigt at købe to dødningehoved-charms besat med falske diamanter til 350 kr. stykket (Fuuuuuuck, hvor er de fede!)? Eller et par hovedtelefoner a la ørevarmere, med sort og pink pels til 450? Kunne SOS Børnebyerne have brugt de ressourcer lidt bedre på en bange treårig fundet på gaden? Og allerdybest: hvad er min ret til at fragte min krop 10.000 kilometer i fly og bil bare for at nyde naturen og shoppe en smule?

Ja, skamstøtten er rejst: 20.000 kroner er brugt på ingenting og bunker af unødig CO2 sluppet løs. Hvis alle på kloden gjorde den slags, så ville vi gå under endnu tidligere. Jeg har voldædt fra et fad der ikke fyldes igen. Og det er jeg tydeligvis ikke ene om, så bare for at nævne et eksempel: Du gør det også. Ingen jeg kender så langt øjet rækker kan sige andet. Hvad skal vi stille op med os selv?

Sådan tænkte jeg i flyveren 10 kilometer over jorden, omgivet af generelt venlige små-sovende mennesker, der alle ejer mindst en smartphone, en computer og et liv fuld af dimser og biler og forbrug. Vi havde fået cheesecake som fly-dessert, shoppet toldfrit hvis vi gad og snuppet – som det mest selvfølgelige – endnu en cola i aluminiumsbælg når vi tørstede. Vores tøj var fra Kina og vores kaffe fra Columbia. I flysædet foran os viste vores personlige skærm Hollywood-film og nyheder. Vi var og er ikke super-frådsere eller unormale. Vi er som middelklassen jo bare er, kloden rundt. Der er cirka to-tre milliarder af os. Altså 2-3000 millioner kloge primater med sulten mund, stærkt libido og så meget magt, at vi kan æde mere end naturen kan fylde på. Talking about termitter.

Og jeg er sikker på at vi kommer til at fortryde alt det. Men også at det med at være miljø-god i hverdagen er en halv dråbe koldt bananfluepis smidt på universets største sol. Glem det. Som sagt: vi er milliarder der kan lide at forbruge hvis vi får chancen. Og vi bliver flere og flere som får den. Vi vil ha’ jordbæris, skiferier, herfordbøffer, stadionkoncerter, Formel 1, stiletter, velux-vinduer, hurtig-ladere, Justin Bieber, trådløst internet, anti-aging-serum, IKEA-reoler, perlegrus, Forbrydelsen, konfirmationskjoler, poker-sites, Bratz, otiumstole, silikonebryster, rullegræs, kiwifrugter, hangarskibe, fodbalsam og kæledyr.

Jeg har før troet at det måske ville hjælpe at gå ind for vindmøller, offentlig transport og økologisk bomuld. At skuden kunne vendes hvis vi ville. At genbrug, ny-tænkning, kollektiv ånd og moderne mådehold måske kunne være en vej væk fra at bortæde og forgifte vores globale hjem. Men der, midt i maven på en 747’er, omgivet at mine forbruger-venner fra hele verden, stod det klart at opgaven er umulig.

Siden har erkendelsen naget mig. Godt jeg fik set Death Valley, Venedig og Grønland i tide. Glæder mig også pissemeget til næste tur.

Advertisements

5 thoughts on “Hykler

  1. Tja, Jacob, du har ret. Meget. Og jeg tænker, at man godt må leve livet. Jeg kan også li’ smukke ting og jeg elsker at se nye steder og selvfølgelig kan vi alle ikke flytte ud på heden, bygge vores eget halmhus og være selvforsynende. Men lidt omtanke skader ikke. For hvem siger, at man partout skal på skiferie? Hvem siger, at man skal krydse Atlanten flere gange om året? Mindre kan også gøre det.

    Man kan også bytte sig til ting i stedet for at købe nyt. Man kan spise årstidsbestemt. man kan lave sine egne rengøringsmidler med eddike og billig sulfo. Man kan agitere for solceller i boligforeningen. Være bevidst om, hvorvidt de produkter man køber er fairtrade – for de colombianske kaffebønder skal jo også leve. Man kan droppe den ugentlige Ikea-tur, hvor man hjembringer endnu mere forbrugshejs. Man kan stoppe op og spørge sig selv, om det man står med i hånden, virkelig er noget man har behov for. Man kan dyrke sine egne krydderurter i vindueskarmen. Man kan bare generelt skrue ned for et forbrug ingen kan være tjent med – bortset fra producenterne og aktionærerne. (Og nej, jeg tror ikke på Miltons Friedmanns teorier om at forbrug styrer alt. Men jeg er også bare sådan et gammelt og afdanket født i 60érne barn). Og så kan man lade sin stemme høre og gøre det trendy at udvise omtanke for den verden vi lever i.

    PS. Min mand griner stadig af, at jeg i mine meget yngre dage udbrød: Dyrt tøj og lækker make up er lige mig. (Hans far har også grint af det lige siden). For jeg elsker smukke sager og jeg elsker make up trends, neglelak, dyre tasker, sko, støvler, designerkjoler og alt andet, der gør hverdagen glad. Men alt med måde og alt med omtanke.

  2. Åhh, jeg ville sådan ønske, at jeg kunne tro at det batter. Men det er svært. For genbrugsindkøbsposen lavet af fattige børn eller containeren til retur-glas er kun en splint af en peanut i forhold til alle de huse jorden rundt der er varmet op/kølet ned fra kælder til kvist, den MILLIARD biler der findes i verden, de enorme billboards i hver eneste by, hekto-tons af luksusmad i el-ædende fragtskibe, de 100.000 enorme fly der banker rundt hver dag, osv, osv, osv, osv.

    Der skal HELT andre boller på suppen. Vi skal reelt holde helt og med at være forbrugere. Farvel ferie uden for DK, bil i garage, opvasemaskine, billigt trækul fra Pakistan, frugt fra Thailand, IKEA generelt og så uendeligt meget andet som langt de fleste no-fucking-way-in-hell vil slippe. Mig selv og dig inklusive. Ikke bare vi danskere, men også middelklassen i alle de andre lande. (Plus, hvis vi gjorde det ville verdensøkonomien bryde sammen).

    Jeg tror helt seriøst at vi kommer til at æde vores kultur ihjel. Jorden og livet skal nok bestå, men der kommer et grimt afsnit for Homo Sapiens lige om lidt. Eller skal du og jeg og tre milliarder andre love hinanden at det er slut med alt andet end det ægte nødvendige fra i morgen tidlig?

  3. Hvis vi gjorde det ville verdensøkonomien bryde sammen, ja. Og vi skal heller ikke helt der ud. Vi er globale er vi. Og nej vi skal ikke holde helt op med at være forbrugere. Under ingen omstændigheder. Jeg er lykkelig for min nye koralfarvede neglelak og turkis bh, der holder mine bryster oppe! Jeg tror måske bare, at det ville være sundt at vende tilbage til den gang, man ikke måtte ha´og det næste var bedre end det der var før. Kald mig bare en gammel udhaler, men jeg er født i 1960’erne og var ung i 1980 ‘erne, hvor man frøs med anstand i sin cyklamen og koboltfarvede trøjer.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s