Begrundet tvivl

Nede i det iskolde vand hersker jungleloven! Tandbesatte monstre æder uskyldige bløddyr. Kvaser deres skind og sarte kroppe så muskler og tarme og brusk og alt mulig andet, der før var levende,  bliver til klammo biologisk snask. Så sluger vilddyret det hele og svømmer videre.

Det er kaskelothvalen vi rapper om her. Den største tandbesatte hval på kloden.  De mest rå er i stand til at dykke 1000 meter og fede den dernede i over en time før de får lyst til frisk luft. En fucking sindssyg fridykker der lever af selv de allerstørste blæksprutter. Haps, giganternes klask!

På norsk og engelsk hedder den en spermhval, og man tænker jo straks, at enhver fornuftig hunkaskelot ofte inviterer drengene over til noget pænt rå bukakke-snask med hende selv i midten. Men grunden er desværre bare, at begge køn udskiller en klar olie fra knolden, som bliver til noget hårdt, hvidt fedt når det bliver koldt ude i vandet. Noget, som dem der finder på hvalnavne så har syntes minder om sperm. Hvorfor kaskelotterne gør det ved jeg ikke, men det lyder som om de skulle gå efter lidt Clerasil.

Anyways, ned i maven på dem rumler de sønderflåede blæksprutter rundt i syre og tangrester og sikkert også en flok gopler der kom med ved en fejl. Og selv en kaskelot dækket i eget fedt kan godt få lidt maverumlen ved sådan en kost. Fair nok. Men der er ingen 7-Eleven med en Cultura med blåbærsmag ud for kontinentalsoklerne. Ingen A38 fra Arla. Ingen samarin.

Og det rumler. Det rumler Satans meget hele vejen ud i den efterhånden noget irriterede tarm, som jeg nok skal lade være med at beskrive i detaljer, bortset fra at jeg tror, at det er sikkert at fastslå, at mængden af blæksprutte-nedbrydende bakterier kan måles i baljer. Måske kubikmeter. At der er mørkt og trangt og cirka 37 grader varmt. Og voldsomt rumlende til tider.

Stakkels hvaler.

Men de har seføli et trick, de seje kaskelotkanutter. For nede i deres yndige tarme kan de udskille noget halløj som på biokemisk vis kan holde den værste blæksprutteådselsgrød (aka: nasty shit) i skak. Deres trick består af noget, som jeg personligt synes lyder stygt, lissom “”cyste”. Men de er nok ligeglade med en transvestit og de var der først med deres tarmproblemer. Så de udskiller altså et sekret som gør lorten i deres bug mere nice. Fair nok igen.

På et tidspunkt skal de skide. Fair nok igen-igen. Det kan ske for alle. Og med ud kommer sekretet så i sammenhængende plamager. Og så flyder det rundt i havet i årevis og bliver mere og mere hårdt. Og en skønne dag driver det måske op på stranden og en type af Homo Sapiens finder det. Og det er ifølge BæTil lige sket for en mand med en hund i Skotland. Og de mest havbiologiske af jer stakkels læsere har forlængst regnet ud, at sekretet nu er blevet til det vi kalder “ambra”.

Det er således først her, at historien tager en sær drejning. For vores overdrevet opfindsomme race har fundet ud af, at man kan gøre parfume mere aromatisk og fyldig hvis man putter noget af klumpen i. Retfærdigvis skal siges, at da vi mennesker begyndte på det, så vidst vi ikke hvor klumpen kom fra. Men alligevel. Ved sgu ikke om jeg gider være en rigtig dame, så.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s