Fordi sådan er det bare

Forleden endte jeg meget overraskende i en ungdommelig hybel (du ved: lille, halvbombet lejlighed der ofte er for dyr) en onsdag nat. Det skete kun fordi den første bar var kedelig og den næste bar var lukket, og ham jeg fulgtes med havde en halv-kvart aftale med en anden. Og ham den anden inviterede os så op i lejligheden, selvom det ikke var hans. På den klassiske måde ved at hænge ud ad vinduet på fjerde sal og forklare noget med dørtelefonen. Det regnede endda også.

Partycrash’e kl. 00.30 natten til torsdag? Sgu mange år siden jeg har været så fresh.

Men det var som det skal være. Slidt opgang, rod i entreen, masser af cigaretrøg, øl i flok på det lave bord, henslængt attitude og beebobbet jazz på anlægget. Så helt klart: havde din udsendte transvestit ikke været i bil, så havde hun prompte antændt en joint i sympati. De var to hunner og tre hanner henslængt i sofaer og lænestole, og to af dem havde jeg mødt ganske kort et par gange før. Den ene han var virkeligt fint glatbarberet og havde en lille stram hat på med kort skygge. Han refererede en del til den igangværende modeuge og var stærkt interesseret da den anden spurgte om der skulle ringes efter coke. En anden var danser. Og de fleste var vidst nok bartendere på et ret fedt sted der har nice musik og godt fluidum. De var alle mægtigt søde og sæt-jer-ned-og-her-er-en-øl-og-hej-jeg-hedder-XXX.

Og så skete det, som ellers sker overraskende sjældent: en af fyrene spurgte til det med de franske negle. Som jeg har slæbt rundt på siden november, og som cirka hver tredje uge koster 500 kredit-skaffede kroner at få fornyet. “Nu har vi talt meget om de negle, så… hvorfor har du dem dem?” spurgte han. Og det sjove var, at der i hvert fald ikke var blevet talt om manicure mens jeg var til stede i hulen. Og at man derfor kan udregne, at neglene havde været et åbenbart fyldigt samtaleemne på et andet tidspunkt, selvom jeg praktisk talt ikke kendte selskabet. De må have gjort indtryk. Alligevel helt OK at blive omtalt bag egen ryg, for jeg jo i den grad selv har inviteret til det. Og jeg fortalte at jeg var trans, at det var et år siden at jeg indså, at hvis mit liv skulle hænge sammen, så var det på tide at springe ud. Men at det er svært, og at de alt for dyre klør er en god balance mellem at have transeriet med hver eneste dag og alligevel ikke turde gøre det helt.

Tror at de oplevede situationen som ganske afslappet og matter-of-fact. At ham gæsten med neglene var glad for at blive spurgt og glad for at svare. Og snakken udviklede sig mere generelt til hvad jeg så var for en trans. Glimrende. Og selvfølgelig gik det helt OK, og for selskabet var der næppe det store at erindre derom bagefter, især ikke hvis de fortsatte hvor de var på vej hen den nat. Men for mig var det altså endnu en lille mødoms-tagning: “Det er fordi jeg er transvestit”. Wow, jeg sagde det sgu bare.

Nå, men få dage senere skete det, at jeg faldt i snak med en herre på cirka 60, tydeligt rundet af det britiske imperium. Venlig, kultiveret, nydelig klædt, med forstand på vin og fra et varmt sted på den anden side af kloden.  Jeg forestiller mig at staklen er havnet i dette satansforladte vinterhul fordi hans arbejde som opera-underviser, kunstopkøber eller duffelcoat-anmelder tvinger ham til det. Han spurgte om jeg var guitarist, uden på nogen måde ellers at henvise til de dyre klør. Men referencen var klar.

“No, I’m at transvestite”.

Et forbløffet udtryk strøg over hans ansigt, men ellers var der stiff upperlip og velopdraget venlighed.

“Ohh, where do you perform?” spurgte han smilende.

“Well, I don’t. I just really like to dress in womens clothes as a part of my everyday living. And the nails are glued on, so I can’t just take ’em off. And I like them.”

“Ohh, I see. Well done.”

Om jeg kan lide at fremmede spørger til min trans-side mens de ser mig i øjnene? Nææ, det er en smule pinligt hver gang. Bliver genert og nervøs. Og  i de ovennævnte eksempler var der stiv kuling bag hygge-facaden. Gik i middelsvært beredskab a la eksamen eller jobsamtale begge gange. For det betyder jo alverden for den nervøse trans, om udfaldet er godt eller skidt, så jeg holdt godt øje med deres kropssprog, tjekkede deres blik og lyttede efter de små detaljer i deres tonefald. Kan de tåle mosten? Fik de pointen med eller skal jeg slippe speederen lidt? Koncentrerede mig samtidigt om at slappe af og virke imødekommende. Og især ikke at joke sandheden væk i sarkasme eller hurtige vitser, som jo ellers altid er det nemmeste. For jeg fucking SKAL have lært at håndterer det evige udspringeri, så det at være trans fremstår seriøst, ægte og ufarligt på samme tid. Ikke fjollet eller tosset eller bare for sjov, når det nu er gravalvorligt. Det vil ske hver gang jeg møder nye mennesker, at de udfordres af min anderledeshed. Og når de så går til biddet og spørger om hvorfor og hvordan, og så gælder det edderrøvme om at give dem et fair og brugbart svar for alles skyld.

Tænkte jeg. Og skrev derfor hele ovenstående selvroseri. Det lød jo pisseflot og fornuftigt og konstruktivt at være sin egen oplysningskampagne. Men de senere dage er jeg sgu blevet så træt. Vil ikke droppe transeriet. Kan ikke droppe. Men for ind i Helvede og DF hvor jeg savner at bo i et rigtigt homo-kvarter – som slet ikke findes i DK – hvor man kan trille rundt blandt nogen der er helt normale som en selv. Bare gå ned og købe ind og få en kop kaf med som en damet mand eller mandet dame, og uden at skulle forholde sig til sig selv. Bare være til uden forklaring.

.

.


Alene hjemme?
Er her lidt stille? Ikke særligt mange kommentarer? Det er fordi festen er ovre på Facebook, hvor langt de fleste indlæg også er at finde i fuld længde. Og hvor snakken går noget mere livligt.

Advertisements

One thought on “Fordi sådan er det bare

  1. :-) godt gået på vejen til din plads og ved normalisering af samfundets holdning….

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s