Helvedesskolen

Der råbes frem og tilbage om hvordan ungerne skal gå i skole. Og der er stor sandsynlighed for, at det bliver noget der ligner otte til 16 hver dag.

Men hov, husk lige at vi var – og ER! – mange, der med stift ansigt udenpå, tilbageholdt åndedræt og en bange sjæl havde en flugtplan for at komme helskindet væk hver dag.

Fra plageånderne der altid var klar. Dem med virkelig grim og hård tale. Dem der i månedsvis kaldte Rikke for “Rikke Toiletsko” fordi den engang sad et stykke toiletpapir fast under hendes ene gummisko.

Rænkespil, udstødelse, nedgørelse og hvad har vi. Det er vi mange der har prøvet, både som den i midten og som en af dem der fysisk eller mentalt slog kreds rundt om. Og jeg har hørt fra sikre vidner på både seks, otte og 10 år at det trives glimrende. At det er meget fint med al den anit-mobning, meeeen…

Heldigvis, så snart man slap væk, ned forbi cykelskuret, ud på den lille sti bagved og ud på fortovet, så faldt pulsen lidt. Så var der måske endda lidt vind og en himmel og den slags. Og man havde sit eget tempo, i løb for at komme hjem til kaninen eller tullede langsomt.

Min skole var på papiret god efter datidens standard. Søde lærere, høje træer, græs, kun omkring 300 elever, langt de fleste fra OK fungerende familier. Og alligevel: de første tre år var min mave en sort, kold knude hver eneste morgen på vej til de evige drillerier. Så lærte min mor mig at slås, og i et ubevogtet øjeblik tævede jeg tre drenge lynhurtigt og på tur. En fik bare en støvlesnude på munden, og så var han ude. En anden bed jeg i kinden så han skreg. Den tredje husker jeg ikke præcist, for da hulkede jeg højt mens snotten væltede ud. Fra da gik det fremad, men det var nok rent held at de ikke havde storebrødre.

Og i alle årene frem til niende var dagens sidste ringeklokkeklang et signal om frihed. Et dybt lettelsens suk. Så dybt at jeg kan fremkalde det som en fysisk følelse den dag idag.

For ikke alene slap man væk fra røvhullerne. Man slap væk også fra den fantasiløse kollektivisme, der nødvendigvis altid er i en institution. Selv i de mest flippede og velbemandede er der skemaer, regler, hegn, hierarkier. Selv på SFO’ens mest uplanlagte dage er der frugt kl. 15 skarpt og altid den samme. Maskinen fungerer, og alle keder sig en smule. Leger da, jo-jo, men venter reelt på at få rigtigt, ægte fri. (Bortset fra de stakler der skal hjem til noget værre.)

Nu vil vi tvinge børnene til at være der endnu mere, uden at det kan vælges fra.

Jeg kender en historien om en ansat på en lukket institution for voksne, der altid forklarer nye indsatte, hvordan flugten er teoretisk mulig. Svær og med slemme konsekvenser, men mulig. Fordi han tror dybt på, at det er sundest for mennesker at have et håb om frihed. Gevinsten er også, mener han, at så bliver de ikke så desperate og aggressive mens de er der.

Reklamer

4 thoughts on “Helvedesskolen

  1. Den har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær. (N.F.S. Grundtvig)
    Et barn er ikke en flaske, der skal fyldes, men et bål, der skal tændes (Chresten Kold)

    Egentlig er jeg mere tilbøjelig til at føle skepsis for HVAD børnene lærer og hvordan, end hvor længe de bruger på det. De børn der vil læse, skal nok lære at læse. De børn der vil skrive ligeså. Selv Ulrik, der ikke vil andet end være trommeslager bliver alligevel den skrappeste i klassen til brøkregning….. osv osv…. Brug for helvede de midler BØRNENE har……

    Tænk…. Vi er den ENESTE art på jorden (ud over planter og den slags) der ikke leger lærdommen ind i vores børn.

  2. Og sådan er vi mange der ved… at det er ret ligegyldigt hvad man gør ved små mennesker..dem der VIl de skal nok lære at læse og skrive, det kan man simpelthen ikke forhindre dem i… men at man kan fratage dem lysten til nogensinde at gøre noget der bare tilnærmelsesvis minder om at gå i skole..og at uanset hvilke fine intentioner de bredrøvede bedrevidende pædagoggimper har og hvor fint de formulerer det i individuelle undervisningsplaner og i nul tolerencepolitik overfor mobning..så render de fleste mobbere rundt nede under deres radar, for hvis de siger sandheden okm hvad de ser og ved og lader handling følge ord..så kommer de på den sorte liste hos forældre og kolleger som nogen der har problemer i klassen eller i de frikvarterer de er gårdvagter i … og synderne lægger hovedet på skrå og siger: ” men det forstår jeg ikke… det var jo bare for hendes egen skyld”
    eller græder snot og påstår hårdnakket at: ” det var HAM der begyndte” hilsen en gammel skolelærer der fandt på andet at lave :-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s