Socialdemokratiets triste død :-)

Kære S, jeg har forsvaret jeres og SFs andel af regeringen igen og igen. Sagt at I var ofre for den grimmeste bagvaskelse fra Venstre og Omegn. Forsøgt at forklare hvem der gad lytte, at I jo ikke kunne hades for at bryde løfter, fordi I slet ikke fik flertallet til at gennemføre dem. Græmmet mig over de nedgørende snakke om Thornings tøj og selve det at hun er kvinde. Rost jer for at tosseriet om grænsebommene pludselig var væk. Slut nu. Ikke fordi mit forsvar ikke var rigtigt, for I fik urimelig og nærmest perverst flak i månederne efter valget.

Men I fortjente ikke at blive forsvaret, ser jeg. Vi troede at I var røde, men nu ser vi at farven er lavet med hesteblod. Den sidste dråbe er dog klar som vand, hvad enten man er enig med lærerne eller ej: det er hele f*cking pointen med det danske arbejdsMARKED at arbejdsgivere og arbejdstagere internt aftaler prisen for arbejdet, uden at politikerne blander sig. Det har cirka været socialdemokratiets mærkesag i 100 år, netop for at sikre, at arbejdstagerne ikke blev banket synder og sammen af en regering i samarbejde med arbejdsgiverne.

Historisk er frygten reel. Mere end en gang – for længe siden – har skiftende regeringer brugt statens magtapperat til at tæve arbejderne på plads. Det – og et par andre fornuftige årsager – gør, at langt de fleste, endda også blandt de blå, har ment at en armslængde mellem arbejdsmarkedet og regeringerne er super. Det er børnelærdom i samfundsfag leveret af hygge-onkler, at vi har et avanceret system for arbejdsmarkedet. Med love, overenskomster, forhandlingsprincipper, strejke- og lockout-ret og meget mere, netop for at parterne selv kan klare ærterne. For at en regering – rød som blå – ikke bare kan nosse rundt i din og min løn og vores arbejdsplads. Måske er vi ikke arbejdere mere, men langt de fleste af os er dog lønmodtagere. Og dette system er noget som udlandet igen og igen har misundt os.

Så det er jeres eget hjerteblod I nu fortynder med hesteditto. Er I splitterravende sindssyge? I saver egen gren over, goddamnit. I kortslutter et åregammelt system for danskernes lønfastsættelse, uden at opstille et seriøst alternativ. Og I er lønmodtagernes parti? Prosit. Så er man så dum og kortsigtet, at man ikke fortjener et forsvar.

Der står vi så. Må socialdemokratiet kollapse smerteligt indefra til evig advarsel om hvad der sker, når et parti – helt uforklarligt – tillader sine toppolitikere at smadre sit eget fundament. At sprinte væk fra egen identitet. Må der ISÆR opstå i tusindvis af dødsygt nederen pinefulde jokes om Thornings tasker (af begge slags), smil og frisure. Og må Corydon blive tegnet igen og igen som en slesk pitbull i bukakke-leg med Claus Hjort og Saxo Bank. Må I to snydepelse ryge ud af politik på røv og albuer.

For en ting et at være blå og dermed tro blindt på privatforbrug og være ude af stand til at se, at fællesskabet er nøglen til af at få alle med fremad, også de rige. Det er dumt, men nogenlunde ærligt.

Men for migræne i hele kroppen da: Thorning og Corydon, I er ude nu. Helt. At påstå at være en farve og så være en anden, det er heldigvis stadig en politisk dødsdom og I fortjener den eksekveret hurtigst muligt.


Flere vredesudbrud:
Når jeg bliver chef
Sex som politik
Propagandapolitiet

Reklamer

3 thoughts on “Socialdemokratiets triste død :-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s