*** Dronningens Nytårsbesked ***

Hej Alle

Jeg har tænkt over det, og sagen er klar: jeg gider ikke mere. Og det er der ingen i familien der gør, forresten. For I er blevet så dum-egoistiske at høre på, at vi får den vildeste kvalme. Mig! Mig! Mig! Jeg! Jeg! Jeg! Man skulle sørme tro, at I alle var med i Nik & Jay.

Selvom I kunne have verdens fedeste fællesskab, så tænker I kun på nye biler og ditto patter til jer selv. Eller som Føtex så smukt siger det: “FÅ RÅD TIL MERE”.

I har smadret folkeskolen, så de der har chancen, vælger en privat. Og I har ødelagt andelsboligerne og voldbollet friværdien, selv i hunde- og sneglehuse. For ikke at tale om, at kun de, der har ekstra dyre forsikringer eller et job i det private, kan nå at blive opereret, inden deres lig er både begravet og formuldet. Og Henri-ondulerer-mig, om ikke I uden at blinke påstår, at de, der ikke kan finde et arbejde, jo bare kan tage et job – ellers skal de jages til de bliver tossede! Og sidste nye er, at DONG da ikke er værd at gemme på til jeres børn, når I kan klemme penge ud af det nu.

Så fattigdommen – den klamme fætter, som I jo ellers i fællesskab havde landsforvist – siver ud på ny, og flere og flere børn er fanget i den. Børn, sagde jeg.

Danmark, jeres gamle Dronning fatter nada! I har alt på hånden og så alligevel det?

For I ved da godt, at betalingsbalancen satte ny rekord i 2012 og – på nær ‘98 – har givet overskud i 23 år i træk? Og I ved da også godt, at Danmark er et af de allerrigeste lande, næsten kun overgået af de få, der bliver fede af skattely eller er sølet ind i olie? Og at landbruget i år har skovlet penge ind som ikke set i mere end ti år? Og at selv en amerikansk undersøgelse nu siger, at Danmark er det bedste sted at starte en virksomhed?

I er så rige, at jeg bliver helt misundelig, og så vokser fattigdommen og jeres samfund knækker mere og mere? Pardon?

Ja-ja, så påstår nogen af jer, at der ER krise, fordi brutto-national-produktet ikke vokser så flot som svenskernes. Fis nu af! Det skyldes, mener de fleste økonomer, det pinlige faktum, at I  – danskerne – har verdensrekord i gæld i egen bolig, modsat svenskerne der ikke fik lov at gå amok. Fordi jer med eget hus eller ejerlejlighed åbenbart bare SKULLE forbruge, som om Satan var løs. Så hvad med at I betalte de lån ud selv?

Jeg ved godt, at jeg selv er et rigt arve-svin. Men ro på, det er slut nu. Aftalen var jo, at I skulle have glæden og trygheden ved fællesskabet, og at jeg skulle have en fin hat og tørre røv i bladguld og være prikken over i’et i et perfekt samfund. Men når nu I bryder den, og stemmer jeres favorit-løgnere ind, så I selv kan flashe rundt og lege velhavere for penge, der ikke er jeres, så smider jeg sgu den røde løber i ringen. Jeg gider ikke være dronning i et land, hvor der er fattige, for så er det lissom at det fede forsvinder.

Tak til Preben for at tage tjansen i aften. Nu giver jeg alle vores slotte til perkerne og luderne og de hjemløse, som I er så bange for. Jeg glæder mig helt vildt til at flytte, for på en gåtur forleden fandt Prinsen et hyggeligt sted ganske tæt på. Sikke en tobak!

Og til de få af jer derude, som stadig forstår, at samfundet er stærkest, tryggest og rigest når alle er med: skål i noget af hans hjemmelavede vin. Den er sgu ok, når man skal have råd til det hele. :-)

Rigtigt godt nytår!


Kategorier
Ja, jeg går i dametøjPolitik eller bukserne nedPornografiske novellerMedierne? ÅMG!


Reklamer

One thought on “*** Dronningens Nytårsbesked ***

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s