Helt privat

Taxaen stopper på Østerbrogade og noget af nervøsiteten afledes, mens jeg fikser betalingen. Alligevel er min mave stadig en stor, kold knude og verden føles uvirkelig og langt væk. Stiger ud, lige efter en forårsbyge er sejlet væk, til mennesker i pænt tøj, trippende duer, trafikstøj og en duft af fugtig by. Det hele er bare flimmer. Stiller skarpt på det rigtige nummer og dørtelefonen. Messing. Nypudset. Mine fingre ryster. Dyb indånding. Trykker på knappen på aftalt tid og bliver efter få sekunder summet ind. Så langt.

Den store dør falder i, og en bred trappe starter fem meter foran mig. Duften af sæbe og en pludselig, kultiveret stilhed følger mig op. Her er grønne døre med mere blank messing og fint-mønstrede ruder hele vejen. “Jensen” siger skiltet på fjerde sal og døren står på klem. Jeg går ind. Entreen er bred, med lyst parketgulv, hvide vægge med indbyggede skabslåger og et gammelt spejl med en mørke ramme. To runde glaslamper lyser op. Bomstille.

Ikke tænke nu, ikke stoppe op, ikke lytte til det hamrende hjerte og frygten. Bare gøre som i fantasien og som aftalt, selvom alt blinker rødt. Så jeg gør det. Klæder mig af, styk for styk og lægger tøjet pænt i en bunke på en lille stol. Der er en stor, våd plet i mine trusser. Øv. Tørrer mig med dem og gemmer dem af vejen under bukserne. Undgår spejlet, mest af frygt for hvad der sker, hvis jeg ser mig selv nøgen her, i en fremmed mands entré, på vej til at underkaste mig. Vil jeg føle mig for sårbar og stikke af? Eller væmmes over mig selv? Gåsehuden kribler ud over kroppen.

Henne ved døren ind til stuen ligger lædermasken. Går der hen og samler den forsigtigt op. Gad vide om han lytter på den anden side? Eller lurer? Den er slidt og sort, med en lang snørerække, der går fra toppen og hele vejen ned i nakken. Tykt blødt læder på ydersiden, fint rødt indeni. Elegant lavet. Jeg tager tilløb, trækker vejret dybt ind og læner hovedet frem og tager den på. Den lugter tungt af læder, men også af parfume, sminke og menneske. Andre kvinders duft. Vulgært. Bakser med at få den helt på plads. Strammer snørene og fumler med en sløjfe. Mørke. En lynlås er lukket foran munden, så kun to huller ved næsen gør det muligt at trække vejret. Det suser lidt hver gang.

“Er du klar?” Jeg får et chok. Mandestemmen lige bag døren taler højt og lyder myndig. Nu sker det. Jeg samler hænderne ned langs siden, rykker benene lidt fra hinanden og svarer et uldent “Ja”. Og mærker luften flytte sig omkring min krop, da døren lydløst åbnes foran mig. I et kort sekund ser jeg, hvad han ser: en helt nøgen kvinde, anonym i den sorte maske og passivt udstillet med brystet fremme og benene en smule fra hinanden. En krop uden ansigt. En krop uden ansvar og uden rettigheder. Hvor tanker og tale er skjult bag læder, så der kun er kød og hud tilbage. Og med det billede skyller et voldsomt rush af frygt og liderlighed igennem mig.

“Træd fem skridt frem,” beordrer manden. Jeg træder ud over en afgrund og gør som manden siger. Ind i hans verden. Strejfer dørtrinnet og mærker lakeret gulv under min venstre fod. Så et tæppe, da jeg prøvende sætter den højre ned. Tre-fire-fem. Stopper op. Mørket er skræmmende. Tæppet føles ru og stikkende. Jeg forsøger at fornemme rummet, men masken dækker grundigt både øre og øjne. Kan ikke høre, om her er stort eller småt. Ikke fornemme, om her er lyst eller mørkt. Selv lugten er sløret. Ved intet.

Der går lidt tid, måske et halvt minut. Jeg trækker næsten ikke vejret og står med spændte muskler. Tænker at han kigger på mig. Så lukkes døren med et lille klik. Men lyden er nok til at jeg rykker mig nervøst. Kan ikke lide at han kan bevæge sig rundt, uden at jeg kan høre ham. Er han mon nøgen? Er han grim? Er han farlig? Tænk, hvis han er. Knuden vokser pludselig igen i maven.

“Er du nervøs?” Ordene dukker op lige bag mig. Tæt på og alligevel uldne, sløret af det tykke læder. Venlige.
“Ja.”
“Det forstår jeg godt. Men være ikke bange, jeg gør ikke noget, du kan tage skade af.” Han retter på masken og spænder den strammere ind. Jeg trækker vejret i hug som en maskine. Han står foran mig nu, tror jeg. Han taler igen: “Roooolig, der sker ikke noget. Bare grib med dine hænder om din nakke. Og spred dine ben. Så-så, roooolig….”

Jeg lystrer og mærker, hvordan mine bryster løfter sig og hele min krop bliver mere blottet og tilgængelig. En kølig, glat hånd løber fladt ned ad min venstre side. Den anden stryger ned ad min højre arm, forbi armhulen og hen over det øverste at brystkassen. “Rooolig…” Langsomme, beroligende strøg fortsætter rundt. Undersøgende og intime på samme tid. Han brummer tilfreds og jeg falder lidt ned. Får ro på åndedrættet og de spændte muskler, og føler mig nu mere til stede end bare bange.

Og så griber han pludselig mine bryster hårdt, et i hver hånd, og jeg stønner, forskrækket og ramt et sted inden i.

“Fortæl mig så, hvad vi har aftalt.” Han lyder krævende, næsten aggressiv.
Jeg trækker vejret et par gange, men kommer så igang: “Du må bruge mig som du vil, bare det ikke er ulovligt eller farligt. Eller noget med tis og lort. Du må gøre alt, men skal stoppe hvis jeg skriger eller græder, og du må tage billeder.”
“Ja, det er rigtigt. Og hvor længe må jeg det?”
“I to timer.”
“Godt, så er vi enige. Du er min frivillige sexslave i to timer og jeg har det også på skrift. Sådan. Du adlyder fra nu af. Forstået?” Den fremmede mand vrider mine bryster rundt.
“Ja, jeg skal nok. Jeg skal nok.”

Han krammer så hårdt, at mine brystvorter bliver stenhårde, så da han kysser den venstre ekser jeg næsten. En vildt fremmed suger og klemmer og lader tungen dreje krævende rundt. Både tanken og følelsen er opslugende. Men han slipper igen og tager hårdt fat med et par fingre om den højre, så et koldt lyn går lige ned i fissen. “Spred benene”. Jeg lystrer. “Mere”, kommanderer han og skubber med en hård sko til mine fødder. Og jeg fornemmer, at han går på hug foran mig, mens hans ene hånd finder om bag mig og griber mine baller. “Giv mig din fisse.” Jeg skubber underlivet frem og han tager fat om min fisses læber. Nulrer dem. Slipper og tager fat igen. Hiver prøvende i dem. Niver hårdt. Kysser dem blidt og lader en tunge strejfe ind bagved. Jeg gisper, ramt.

Men han stopper brat igen. Rejser sig og fingrene tager fat på ny. Hårdt. Og trækker langsomt opad. Ganske, ganske langsomt og stadig med den anden hånd på min røv. Mærker min nøgenhed mod hans tøj, så tæt står vi. Fornemmer ham tydeligt. Han bliver ved at hive, så jeg nu må gå op på tæer. Og bliver ved, så jeg strækker mig helt og alligevel ikke nok. Åh Gud! Mine tænder skærer mod hinanden og jeg piver langstrakt op ad ham, helt tæt. Han bare løfter og løfter og jeg tripper og hiver efter vejret gennem maskens huller. Det gør knugende ondt nu. Fuck. Shit. Nej. Av. Av. Av. Han lader mig trippe og pive, mens han samtidigt gramser på min røv. “Sååådaannn…”

Så står vi der bare, i hvad der føles som flere minutter og mærker hinanden, og min krop falder til ro i smerten, stående på tæer, mens jeg læner mig imod ham. Mærker hans åndedræt og lugter ham svagt, nøgen mod tøj jeg ikke kan regne ud hvad er. Og langsomt lader han mig komme ned igen, og lettelsen spreder sig i kroppen. Indtil jeg forstår, at nu går turen næsten umærkeligt den anden vej, så jeg virkeligt langsomt må gå mere og mere ned i knæ. Og lårmuskler sitrer og brænder, indtil vi endelig når vi helt ned: “Sååådan…

Og så hiver han fremad, så jeg må følge med, vraltende på hug flere meter over gulvet, trukket af sted i min fisse.

Han slipper. “Ned på alle fire og op med røven. Og hold stillingen, ellers…” Og jeg lystre så hurtigt jeg kan. Mærker igen nervøsiteten og liderligheden rulle side om side igennem mig. Finder gulvet med hænder og knæ, og rejser min nøgne røv op mod ham. Krummer ryggen og viser mig frem. Ved, at den fremmede, ukendte mand kan se mit røvhul og mine yderste, våde læber. Han venter lidt. Går så rundt om mig, og sætter sin støvle på mit hoved og presser det langsomt ned, til mit pande rører gulvet. Flytter sig igen. Og et svidende slag rammer min ene balle og jeg sænker forskrækket røven.

“Hold stillingen, sagde jeg!”
“Undskyld!”
“Kom så, op med den. Og bliv der.”

En serie hårde, snurrende klask falder på samme sted som det første. Det brænder. Men jeg flytter mig ikke. “Goooodt. Dygtig,” hvisker manden, så jeg mærker noget der ligner stolthed indeni, mens hans negle skærer fra side til side og op og ned, lige der hvor han slog. Flere slag. Flere hårde klem. Og en finger begynder at massere min ringmuskel. Kredser om den, så jeg frygter at han vil ind. Ikke nu. Ikke på den måde. Ikke så tidligt. Men ind vil han, for nu putter han glidecreme på. Koldt. Jeg bliver lille inden i. Holder alligevel stillingen og lader manden åbne mig med en enkelt finger. Presser og den glider langsomt ind. Han har handske på, tror jeg. Det føles i hvert fald glat, og  jeg ikke kan undgå at stønne hørbart. Han masserer nu  æltende mine fisse med den ene hånd, mens han roligt fingerknepper og leger med mit røvhul med den anden. Bliver ved og ved, til jeg næsten glemmer min position og rolle.

Men så stopper han brat og hiver fingerne ud. “Drej dig rundt”.

Jeg lystrer forskrækket. Og ser et knivskarpt flash af mig selv udefra, skråt fra oven, kravlende i et lyst rum oplyst af en skarp projektør, udstillet med ballerne som øverst punkt og med frit udsyn til både fissen og røvhullet, der lyser af lige at være blevet brugt. Er sikker på, at han netop nu tager et billede.

“Op på knæ og hænderne på ryggen.” Jeg adlyder. Løfter min overkrop op og samler hænderne bag mig. “Lidt frem.” Tæppet kradser, da jeg går fremad på knæ. “Stop! Og spred benene og vis mig fissen. Kom så.” Manden sidder på en stol foran mig, vil jeg tro. Jeg læner min overkrop så meget bagud som muligt, så min fisse løftes frem mod ham. Og mærker med et gisp kanterne af hans sko imellem mine lår. Spreder benene endnu mere for at gøre plads, og han vipper en skosnude frem og tilbage mod min åbning. Han kærtegner mit skridt med sin sko. Og jeg tænder på det og han kan se det. Han løfter foden op, sætter sålen imod min fisse og lade den glide nedad. Det kradser. Han gør det igen. Og igen. Så den anden. Tørrer skoene af i mig. Jeg stønner.

“Tag min pik i munden”, siger han bydende. Jeg bøjer mig forover for at finde ham. Husker i sidste sekund at holde hænderne på ryggen. En hånd griber mig under hagen og en anden åbner lynlåsen over min mund. Han slipper igen og jeg drejer hovedet, finder pikken og kysser den. Glat og stiv.

“Slik over det hele. Grundigt. Også nosserne.” Stemmen er tung, næsten ond.

Lynlåsens små tænder prikker hele vejen rundt om læberne, da jeg åbner helt og går igang. Hans hår fylder min mund. Hans nosser er kølige og faste. Hans pik virker tyk, men måske ikke så lang. Lugten af mand overdøver lugten af de andre kvinder før mig. Og bare jeg måtte bruge mine hænder, så jeg kunne løfte den op, klemme den og mærke den. Jeg drejer mit hoved for at få tungen så langt om bag nosserne som muligt. Suger den bløde, behårede hud ind i munden. Slikker bredt. Måske hører jeg ham stønne. Kysser mig tilbage til pikhovedet og lader det gå dybt ind, så jeg mærker ham være levende. Og han tager fat om mit hoved og knepper min mund. Hurtige, korte ryk med mine læber glidende frem og tilbage over pikhovedet mens jeg lader tungen vrikkende lige under. Han stønner. Skifter tempo. Kører min mund ned langs pikken og tilbage til hovedet. Knepper langsomt og helt ind. Pik og nosser over alt.

Pludselig griber han så hårdt om min nakke, at han får fat i håret inden under masken. Rejser sig og trækker mig foroverbøjet hen gennem rummet, og vælter mig sidelæns ned på en knirkende, kradsende madras på gulvet. “Om på ryggen! Spred benene! Armene over hovedet”. Jeg lystrer straks, og med hurtige bevægelser spænder han mine hænder fast. Og han går rundt om madrassen og sætter sig mellem min ben. “Knæene op til brystet!” Kom så!” Jeg lystrer. Løfter benene op, så jeg nærmest ligger i fosterstilling på ryggen. Brede stroppe finder ind i mine knæhaser, trækker dem ud til siden og ned mod madrassen, så min krop krummes endnu mere sammen og mit skød løftes op. Nye remme strammes om mine bøjede ben, så de ikke kan strækkes ud. Jeg kan ikke røre mig.

Hans hænder glider blidt ned ad hvert inderlår, cirkler rundt på mine udstrakte baller, op og rundt på hele mit totalt åbne skød. Åh, dejligt at føle kærtegn, men også vildt at mærke, hvor blottet jeg er. Fuldstændig åben for en fremmed mand.

Han slår. Og igen. Og igen. Og igen. Små og store svidende klask breder sig over alt på min forsvarsløse hud. Ned ad inderlårene, rundt på ballerne, hen over fissen. Det brænder og svider og de hårdest sender hvide lynglimt ind i bag masken. Jeg klynker. Han fortsætter. Åhh Gud, det prikker som tusinde glødende nåle. Og igen og igen. Shit. Jeg krymper og forsvinder indad, så det eneste jeg mærker er min stakkels, forsvarsløse fisse. Vrider mig og klynker, men han fortsætter. Fordeler varmen. Slår blidt, så bidende hårdt. Stopper ikke før jeg skriger, måske? Husker han aftalen? Fuck, det brænder. Slagene bliver fastere og danser nu kun lige omkring fissen. Jeg kan intet gøre. Intet, mens hans hænder drypper ild på mit skød.

Men så glider smerten over i en dyb, rød tone. Kroppen giver los og finder nydelsen i ilden. Shit, aldrig har jeg været så nøgen som nu. Læner mig tilbage og lader det ske. Salgene bliver til puls, smerten bliver til intens, vild liderlighed. Knep mig nu. Knep mig nu.

Da manden stopper, når jeg lige at hive vejret ind, og så kommer hans pik. En sitrende bølge vælter ud fra mit indre. Ja. Ja. Ja. Og heldigvis sætter han fuld fart på med det samme. Sidder ud for mit åbne skød og trykker pikken i bund. Knepper mig, så jeg mærker vægten af hans underliv banke mod min glødende fisse, mærker nosserne ramme min udspændte røv, og ikke mindst mærker den tykke pik inde i mig. Ja. Knep mig. Ja.

Nu læner han sig ind over mig, lægger sig tungt mod mit opadvendte skød, med hovedet snerrende og stønnende ved mit venstre øre. Jeg mærker hans nu nøgne bryst og åbne bukser mod min krop. Han løfter sig op og banker ned igen med et tempo og en styrke, som slår han med en tung hammer. Kan ikke røre ham. Ikke holde fast. Ikke forhindre. Kun lade det ske. Min fisse er en brændende ring om hans pik, og hver eneste gang han banker imod, så flammer den op. Vildt og liderligt. Han sætter farten op og ned. Banker pludselig ekstra hårdt i en serie, så jeg hyler højt. Så kommer lange perider, hvor han bare knepper jævnt og tungt og vi begge svømmer hen. Så hårdt. Så langsomt. Og jeg vrikker med tæerne og vrider med hovedet, fordi det er det eneste jeg kan, ud over at stønne og sige ja-ja-ja til det hele. Til en fremmed pik, der knepper mig som den har lyst til.

Så stopper han. Med pikken i bund. Og giver mig et kys lige på munden. Står så på strakte arme og trækker vejret i lidt tid. Rejser sig og løsner mine ben. Hjælper mig med at strække dem ud. De er tunge og stive. Indimellem strejfer han med vilje et bryst eller aer mig over masken. Løsner hænderne også. Pakker mig ud.

Og uden videre trækker han mig op og fører mig venligt afsted. Jeg slingrer med ud i entreen. Er tiden gået? Er han kommet? Jeg er ikke. Han lader sine hænder stryge et par gangen ned af min krop, før han løsner knuden bag masken. Kysser mig let på skulderen. “Tak” hvisker han, “Du er en dejlig kvinde.” Forsvinder, og lader mig selv tage masken af, finde mit tøj og dukke op til overfladen. Ikke en lyd hører jeg bag den lukkede stuedør, mens jeg fumler rundt. Sært alene går jeg ud på trappen og ned, svimmel og stadig med hænderne og pikken og masken og lugten og afmagten svømmende rundt i kroppen.

Skumringslyset ligger over Trianglen og der er ikke meget liv i den kolde vind. Prajer en taxa og sætter mig forsigtigt ind, øm alle vegne. Kigger ud ad det kørende akvarium, ud på fremmede cykler og biler og lyset fra butikkerne, mens jeg tænder mobilen for at sende en sms til min veninde. Og ser, at der er kommet en ny mail fra ham. Jesus, han er hurtig. Klikker med det samme. Det er billeder, og de viser mig i alle situationer. Med åbent, vådt skød. Med hævede, røde bryster. På knæ med en skosnude mod fissen. Med sort maske på, så kun mine røde læber kan ses lukke sig om en tyk, blålig pik. Og meget mere. Jeg både tænder og skræmmes øjeblikkeligt. Scroller videre. Og går så i stå ved det sidste billede. Kan ikke fatte hvad jeg ser. Mig på gulvet, med overkroppen helt nede og en rød røv løftet op i luften. Og der, får meter i baggrunden – så mørkt at man ikke kan skelne dem ordentligt – sidder fem… seks… syv mænd og kigger på mig.

Reklamer

3 thoughts on “Helt privat

  1. Hey, Jacobine, kan man bestille en novelle? Jeg har mange fantasier om at at dominerer en ung fyr, men der er næsten ikke noget at finde om det. For dårligt! :-)

    Kunne du ikke gør noget ved det?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s