Intet nyt fra Sydhavnen – 8

Man ved det godt, man ved det godt: de fleste har intet valg og tvinger sig op hver eneste vintermorgen og skuer durk ud i selvmordssortheden. Tænder lys, der gør ondt helt ind i hjernen og vrider gang i knoglerne og accepterer trist, at selv indendøre og i eget hjem hersker MØRKET. For ikke at tale om den iskolde nederenhed, der venter bag de sorte vinduer.

Men når nu jeg hverken har børn, der skal afleveres kvart over tortur, eller har job, hvor man skal møde klokken massemorder, så er der vel ingen grund til at vække sig selv, før det er lyst? Man får jo heller ikke boret tænder uden grund. Og man hører kun på retskafne og ærlige Løkke, når det er virkeligt ikke kan forhindres.

Had! Ja, sådan har jeg – og på det punkt er selv en trans vel næppe alene – altid haft det med vintermorgener. Af alle tidspunkter i Universets historie er de ubetinget de værste.

Derfor har jeg prøvet at undgå dem i hele mit voksne liv. Og for mange år siden lykkedes det faktisk at komme igennem en fucking hel vinter uden at se morgenmørket en eneste gang. Jeg boede da med den bedste ven – begge 24 år gamle – i en lille lejlighed, hvor man skulle igennem hans værelse for at komme til mit. Og igennem mit for at komme ud til køkkenet. Og derude var –  i en lille box – lokummet. Men alt var godt. Vi var nemlig både arbejdsløse og sådan nogle weekenden-starter-om-onsdagen-typer. Og glade for at møde hinanden til morgenmad ved 11-tiden – på de tidlige dage.

Netop i år var det altså tæt på at lykkes mig at gøre mit yngre jeg kunsten efter: morgenmørke er ganske enkelt ikke noget, som jeg bruger. Men ak, tidligt idag – 07.14 for at være eksakt – tikkede en essemes ind med både bippen og vibrator:

…og jeg vågner nok til at række ud i mørket efter mobilen og fumle den hen i retning af ansigtet. Beskeden på den alt for hidsigt lysende skærm er klar: jeg skal passe forkølet barn om en time.

Fuck. Skal jeg virkelig stå op, lissom alle dem der har arbejde? Lissom de kuede børn, der tvinges ad neonbelyste stisystemer pyntet med frosne hundelorte mod nærmeste støvle-fugtige skole? Skal jeg virkelig fumle usikkert rundt iført gåsehud og øjne der løber i vand? Og få den der sære kvalme, som man får, når man står for tidligt op, især om vinteren? Ja, det skal jeg. Har udstedt pasningsgaranti og kan ikke svigte.

Kun et at gøre: tænke virkeligt positivt og pro-aktivt på de kommende to kopper kaffe, der med lidt held kan holde øjnene åbne og kroppen oprejst. Men først om lidt. Trykker på “snooze” og får femten minutter ekstra, før ondskaben for alvor starter.

Døser hen. Drømmer.

Bip-bip. Bip-bip. Ja-ja, skal nok. Slår øjnene op til en forventning om mere af det sure mørke.

MEN FUCK!
FUCK!
ALT ER GLØDENDE ORANGE!
DET BRÆNDER LIGE VED!
SHIT!!!

Vælter panisk ud af sengen og står på under et sekund splitterragendes nøgen oppe i styrhuset (man bor jo på båd) og glor ud.

På det her:

sydhavn_solopgang

Nøøøj! Og det var seføli tusind gange flottere IRL.

Men fuck nej, transen snyder de ikke med lidt spin. OndskabsImperiet A/S har helt tydeligt gang i det der filosofi-pis med, at man skal kende mørket for at elske lyset. At alt smukt kun findes som modpol til noget grimt. Baaahhh! Get a grip, det var rådden fejt at give mig sådan en chok. Min puls gik fra 43 til 8000. Og jeg er pisseligeglad med en enkelt flot morgen, når nu jeg ved, hvor ofte det regner og blæser og hagler og sluder og fryser og sneer. På en gang.

Indrømmet dog: der er action på drengen, når man bliver vækket med et brag, omend det var lydløst. Med 20 liter adrenalin i blodet blev resten af morgenen HELT anderledes. Hørte Run/DMC på næsten max, rensede impulsivt lokummet og røg for første gang i mindst ti år en morgensmøg.

Sådan er det altså at være A-menneske. Tak, men nej tak.


Mest læste i øjeblikket: Dronningens NytårsbeskedHelt privat – erotisk novelle – Solsort Resistance

Advertisements

2 thoughts on “Intet nyt fra Sydhavnen – 8

  1. Fniser lidt hysterisk.!.. Stakkels dig. Føler virkelig med dig at du sådan bliver vågen på et splitsekund. Men…. Ville gerne have overværet det. Et syn for guder er jeg slet ikke i tvivl om.

  2. Jeg var døden nær af chok. Troede i et kvart sekund at min eller nabobåden stod i flammer. Er du sindssyg jeg kom ud af fjerene.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s