En beskeden heltinde

Velkommen hos mellemledelsens domæne på en helt almindelig virksomhed i Danmark. Hvidt laminat, grå gulvtæpper, whiteboards, lidt tjekket indretning, lyse skjorter med slips og ude på p-pladsen pæne biler med ren lak. Lyst, venligt og man kunne godt komme til at sige kedeligt hvis man synes man er så skide spændende fordi man ryger hash og hører Joy Division. For det er ikke her man spræller og ter sig åndssvag. Tværtimod vil det nok være ret skidt for karriereren at gå imod strømmen på de fnugfri gange.

Men ikke nok med at location er småkedelig. Billederne i videoerne nedenfor er det også og journalisten giver den ikke ligefrem pep-gas. Så ærligt talt er heller ikke fortælleteknikken den mest medrivende. Alligevel synes jeg du skal se den, for de handler om en kvinder der fremstod som “Poul”, indtil hun en dag sagde at hun faktisk var en kvinde. Og ja, jeg har linket til en artikel om hende før og hun var faktisk i Aftenshowet for snart et år siden. Men har du ikke mødt Kirsten før, så grib chancen for at høre en af afkønsrevolutionens stille, beskedne heltinder fortælle lidt af sin historie. Det er satanædemig sejt.

Besøg ledelsesgangen her (Åbner ny side for kan desværre ikke indsætte video – lortesystem)

Men det bliver på en måde vildere. For Kirsten har børn, og hvad lige med dem?

Se med her (Se beklagelse ovenfor)

Hmm, tænker at det ku’ være fedt at høre hvad lige nøjagtigt du oplever når du ser og hører Kirsten. Også det negative og det man ikke må sige fordi det er politisk ukorrekt (men spar os for det hadefulde). Bliver du lidt foruroliget? Synes du hun er sød? Skræmmende? Og hvorfor? …altså bare hvis du gider.

18 thoughts on “En beskeden heltinde

  1. Jeg er vist helt head-over-heals over Kirsten. Jeg synes, hun er så fantastisk, når hun taler om sine børn. Det eneste tidspunkt, jeg virkeligt synes journalisten dummer sig, er i interviewet med Kirstens kollega, hvor han siger

    “Jamen Kirsten har jo også altid ser en bil som et transportmiddel…”

    Ok, så hvis man ikke lige synes at biler er det mest spændende i verden, så er man nok trans.
    Det kan godt gøre mig lidt vred, når man putter folk i kasser.

    Men nej, når det kommer til Kirsten, synes jeg bare hun er skide sej, modig og fantastisk!

    1. Ja, den med bilen provokerede også mig. Men altså, at være norm-kritisk kræver øvelse (det er jo netop det der er det luskede ved normativitet), så jeg synes at den salgs skal påtales når det giver mening, men også tilgives løbende. Thi de ved ikke bedre :-)

  2. Kirsten er et modigt, ærligt, tiltrækkende menneske med de rigtige værdier og respekt for sig selv, b¢rnene, arbejdskollegaer og livet. Jeg ville ¢nske at alle mennesker kunne f¢lge deres indre stemme med samme respekt.

  3. Kære Jacobine

    Jeg skriver ikke det følgende for at være nedladende eller snæversynet, men fordi der er noget jeg i min grundvold ikke forstår. Hvorfor er det så vigtigt for eksempelvis Poul/Kirsten at have det helt “rigtige” tøj på, når det nu også giver så mange problemer? Det er ikke fordi jeg har det mindste i mod det, men hvorfor ikke bare vente til efter arbejdsdagen? Det ville være nemmere, også for børnene og omgivelserne.

    Jeg ved udemærket at det handler om identitet, men mange andre lægger jo også deres identitet væk fordi det er nemmest. Vel ikke meget forskelligt fra at iføre sig uniform.

    Så på en måde synes jeg at Kirsten/Poul er lidt overdrevet stædig.

      1. Ja, jeg kan godt forstå hvad I mener. Faktisk er Kirsten lidt inde på det selv også, når hun siger noget med at hun ikke ved om hun vil blive ved sådan altid fremover. Og jeg tolker ikke jeres tanker som en anklage.

        Men, altså, det peger jo begge veje, for hvis man tænker at det ville være langt bedre for Kirsten at skjule sig, så tænker man også implicit at tingene ikke kan ændres. Og at hun lidt selv er ude om det hvis hun påfører sig ubehag. Men det ER jo altså fordommene og diskriminationen der er problemet, og ikke Kirsten. Hun går forrest og det er ALTID hårdt. At ønske at det skal være mindre hårdt for Kirsten – og mange andre – er kun smukt. Men så må ønsket støtte retten til at leve offentligt, og ikke frygten for at de ikke kommer til skade i kampen for at opnå dette.

        Jeg håber at Kirstens eksempel – og mange andres, måske endda mit eget – engang vil gøre snakken helt overflødig.

        Når det er sagt, så synes jeg det er ret forkert at kalde Kirsten for “Poul/Kirsten”. Kirsten er Kirsten, og det har hun selv bedt om. Så er det præcis sådan. Det lyder til – uden at jeg kan stille diagnosen via to videoklip – at Kirsten er transseksuel. Altså en kvinde født i en mandekrop. Og som sådan er det vel ret nemt at forstå at navnet “Kirsten” + dametøj er det rigtige for hende døgnet rundt.

        Tak for input.

  4. Yay! min søster arbejder sammen med Kirsten og vi talte for nyligt om transer (fordi vi så en på gaden, høj og smuk!) og hun fortalte mig om Kirsten fra sit arbejde og hvor MEGAsej hun synes hun er! Det gjorde mig glad og jeg tænkte jo straks på “ham transen med bloggen” ;) Igår var jeg på Café Biografen i Odense og der lå en lille folder om det at være transeksuel. Fuck, jeg synes det er sejt, at det er et emne, der er UDE nu og jeg tager hatten af for alle der tør være dem selv through and through!

    hilsen Tjuhl

  5. Synes det hele var godt indtil Kirsten selv forsikre sin søn om at hun ikke er bøsse! Hvad Fanden er der nu galt med det, for burde en trans ikke vide bedre? Blev lidt øv.

    1. sagde hun ikke bare noget i stil med “det er ikke det, det her handler om”?

  6. Helt ærligt så syntes jeg at Kirsten er en egoistisk m/k der ikke tænker på sine børn. Hun kunne sagtens have ventet et par år mere til de var lidt større. At have børn kan ikke vælges til og fra, så bliver nok skældt ud for at sige det, men ingen respekt til Kirsten herfra, men tværtimod.

  7. Hvis jeg skulle gemme mig bag en facade indtil b¢rnene var store, så viser jeg kun 1 ting: at vi skal tilpasse os de ydre forventninger uden hensyn til eget. Og b¢rnene vil som voksne være mere forarget, da der var en sandhed de ikke havde oplevet, og de var blevet opdraget i, at sandheden kun har en side….
    Nej, jeg er overbevist om, at kunsten i et godt samliv i de store og små rammer netop handler om at give plads til at vi er forskellige – men at vi ikke skal såre hinanden i vores integritet.
    Dvs at hvis der er nogen der st¢des ved at jeg er anderledes, så er der intet galt i det – at tage forskellen op til snak vil være en god ting.
    Men jeg syntes at ford¢mme andre for deres “særhed”, at nedg¢re dem eller angribe dem, er (skulle være!!!) udover enhver moral og ret.
    Vi lever i samfund, hvor værdinormer forandre sig pga internationale betingelser: Medier, Politik, Kultur, Kriser. Vi lever som i en flod, som er i stadig forandring. At være ærlig overfor os selv og have respekt for andre, syntes jeg er de mest stabile værdier vi kan forholde os til.

    1. det synes jeg også.
      Desuden: Synes snart man får hængenosser af at høre om, hvor “forskellige” mennesker er. Når faktum er, at vi går rundt med de samme helt grundlæggende følelser indeni, og når “mangfoldige” er meget mere passende et ord.

  8. når man synes det er rigtig slemt for børnene, at deres far er trans, glemmer man så ikke lidt, at man er een af dem der GØR det rigtig svært for børnene, at deres far er trans? undskyld mig, men hvis nu man havde det sådan, at “nåh nåh, så går du med neglelak og kjole, det er sgu fint nok mester”, så ville børnene jo IKKE synes det var svært, at deres far gjorde det. Men når der er så mange der stejler totalt og synes, at det skal man gemme til “senere” – så glemmer man vist, at det altid er synd for nogen med den holdning.
    Man kunne nemlig også vælge at tænke, at man – indenfor rimelighedens grænser – skal sørge for, at være et glad menneske ISÆR hvis man har børn ;)

    hilsen Tjuhl

  9. Måske en fortærsket frase men selvom ærlighed er måske svært varer den stadig længst. Vi skylder dem vi elsker at være ærlige. Også når det ikke passer ind i regler og normer.

Skriv et svar til kaerlighedifastform Annuller svar