Fra dyrenes verden

Jeg VIL have søde billeder af søde dyr på min blog, for det er tydeligvis en vigtig del af livets mening. Og heldigvis blev transen forleden beæret med besøg at søsterens og hendes mands gravhund. Som er et mægtigt begejstret væsen der logrer hele tiden og elsker at lege. Så meget faktisk, at den med jævne mellemrum ikke får sig lagt helt til rette inden søvnen indtræffer. Man kunne sige at den går kold midt i flugten, faktisk. Så nej, den gnubber sig ikke på næsen nedenfor. Den snorksover.

Apropos kæledyr, så skete der mandag noget næsten-dramatisk, for da var bedstehavnevennen ved at være nervøs. Katten Jannie, som jo bor på hans båd, havde været væk i dagevis, selvom den måske var set af andre voksne mænd i kedeldragt på havnen. Men i modlys er alle katte ens, så observationen var ikke sikker nok.

Jeg slog kold skibsmaling på skroget; “Husk at det er sommer og vejret er skønt, og Jannie er voksen nu, så hun strejfer. Hun nyder garanteret livet og en masse kattepik.” Vennen var officielt enig og tændte sig en smøg: “Og ellers må man jo bare få sig en ny”. Vi jokede endda med, at hvis Jannie var væk, så ville gensalgsværdien på hans skude falde betragteligt. Det måtte gå som det gik og hun var stor nok til at klare sig.

Men da vi lidt senere gik en aftenhavnetur kaldte han alligevel jævnligt på kræet. Og klaskede sig på lårene i de møgbeskidte arbejdsbukser som han altid gør, når katten forsøges gjort opmærksom på noget. Fløjtede og knipsede løs, også. Vi gik endda en omvej for at afdække havnen bedst muligt, men ingen Jannie.

Ombord på skuden igen, der pt. IGEN flyder i værktøj og stålplader og kabler fordi bedstehavnevennen IGEN er ved at bygge om, fik vi kaffe og mere røg. Sad således i den blanding af dagligstue og smedeværksted, som er ret så almindelig i Sydhavnen, da hun pludselig dukkede op.  Og skridtede den korteste vej over til madskålen og åd som en hjemløs havnekat, uden så meget som et hej-gnub eller et enkelt miav undervejs. Ejeren kunne på overflade godt skjule glæden, men jeg har nu aldrig før set ham tildele Jannie en hel pakke skinke. Eller sidde på hug og nusse hende grundigt mens hun æder. Og kors hvor hun åd. Ville stadig hverken sige goddag eller noget.

Så stak hun op på dækket og kiggede mod land. Ejeren skyndte sig at åbne et vindue så hun endnu nemmere kunne komme ind igen hvis lysten meldte sig. Det gjorden den, eller i hvert fald sulten. Så hun kom tilbage og åd en skovlfuld mere. Og fucking bøvsede! To gange. Hørbart! Gik en kort runde indenfor, sikkert for lige at tjekke om andre pelsdyr var flyttet ind, og så: farvel mad-far, hyggeligt at se dig men jeg skal ind til Sodoma og Gomorra igen.

Og lige nu ville det være forventeligt med et bedårende foto af Jannie iført læbestift, netstrømper og en breezer. Men det findes seføli ikke. Når kattene holder Distortion, så gør de det nøgne.

Reklamer

2 thoughts on “Fra dyrenes verden

  1. Jannie kunne også være trans og iføre sig jakkesæt og slips samt en herrestor cigar når hun gik i byen :-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s