Ned med osohn-laget

Er det bare mig, der er en lidt for depri transvestit? Eller er der mon andre af jer typer, der osse er så trætte af det politiske show, at I ikke orker mere? Fordi man er skuffet ind til benet. Og tværs igennem knoglen og ud på den anden side, endda.

For er vi ikke blevet inderligt snydt og bedraget? Af en flok magtsyge selvdyrkere, der bruger tiden på at slås (subsidiært redde deres egen popo) i stedet for at leve op til det ansvar, som de sagde, at de var klar til at løfte. Løgnere er de fleste endda også, når de så Satans provokerende påstår, at en tydeligt asocial politik skam da er sund og god for os alle.

I hvert fald varmes jeg for en sjælden gangs skyld ved tanken om at udøve hærværk. Bare opsøge SocialNekrofiliets førerbunker ved nattetide, baldre nogle vinduer og placere lidt selvgjort fæces i termokanderne. For herre Gud, den slags grovheder er ikke det mindste a-demokratiske eller forkerte set i forhold til, hvad partiet selv har gang i.

Og så er der jo slapsvansene fra Æsæf. Kan kun hvisle ud gennem tænderne og med hvide knoer: skam jer så langt ned i halsen, at I vender vrangen ud. Både jer der hoppede, jer der blev og alle jer der pustede til ilden omme bag ved. Æv. I havde et job der skulle løses på vegne af os alle, husker I mon det? Så bider man satanædemig tænderne sammen og kommer i mål, osse når det stormer. Men OK, hvis I får en palme i baggrunden og en klat bruncreme i fjæset, så bliver I et fremragende afsnit af Robinson.

Indrømmet, jeg er hævngerrig. En grum følelse. Men det er seføli fordi jeg osse er skuffet og ked af det. For den største vrede får man som bekendt på dem, man stoler på, men som svigter.

For de stjal vores stemmer, og dermed vores projekt og ødelagde det totalt!

Vi troede jo, at nu blæste vinden den anden vej. Nu skulle der komme en tid, hvor “vi” og “fælles” og “samfund” igen kunne få luft under vingerne efter ego-trippet med Fogh og De Korrupte Kumpaner. Men i stedet blev vi altså stillet op på ræd og række og tørkneppet i rectum af en flok selvretfærdige slips- og Gucci-behængte snothvalpe og levebrødsløgnere.

Så om et øjeblik skal vi igen regeres af et Venstre, der stadig ikke har fået renset ud i sin korrupte top. Støttet af et proto-nazistparti, der får sin betaling i fordummet fremmehad, og hvortil de mest bange vælgere er flygtet i hobetal. Og tilsammen vil de sidde på førersædet i magtfuldkommenhedens nådesløse gummiged i mindst et par valgperioder. Indtil en ny flok “røde” – løgnere endnu engang? – måske får gravet sig ud af ruinerne.

Ville virkeligt ønske, at jeg troede på, at det nytter noget at kaste sig ind i kampen. At der er fidus i at møde op til demo’er og forsamlinger og huske at stemme. Men tvivlen ikke bare nager, den fylder hele kraniet. For endnu engang er den gamle sandhed bevist: de som kæmper hårdest for magten, er de mindst egnede til at få den.

Fuck it. Jeg vender Borgen ryggen og øver mig i stedet på lidt fin origami, så jeg er helt klar til den husstandsomdelte hån; valgkortet. Måske man kan folde et lokum fyldt med lort?