50 nuancer af Vammel

Hi-hi, i dag vil jeg lege anmelder. Det bliver sjovt. Så på med kitlen og handskerne, for nu skal der Satme flyde blod, og en bog skal dræbes for åben blog. Den udkommer godt nok først i morgen, men jeg har læst foran. Vi taler om den såkaldte sm-roman “Fifty Shades of Grey”. Er du tosset noget makværk. Uha.

Men hov… når blodet er skyllet af igen må jeg under hård flaggelanteri tilstå, at den har en berettigelse. Røv osse. Men det kommer vi til, først frem med macheten og få det overstået.

Altoverskyggende hovedproblem: den er så ubeskriveligt overdrevet for meget. Tag nu sexslaven in spe: Hun er den nørdede, aseksuelle pige på 21 der aldrig har onaneret eller haft sex eller en kæreste. Og hun går selvudslettende klædt og hun snubler kraftædemig pladask på gulvet foran Hr. Grey da de mødes første gang. Hun er ganske simpelt en allerhelvedes øretæveindbydende jomfru-figur, og man er stensikker på at hendes prutter dufter af nyslået eng.

På side 1, altså. For så på side 2 har hun en pik halvt nede i maven til egen store nydelse. Billedligt talt, dog kun. Der går nok 30 sider før det sker.

Hans karakter er værre. Ja. Værre. Så umanerligt tyk i pappet. En hornhindekløende 26-årig blanding af ultrarigdom, Tintin og Marquis de Sade, susende af sted på selvfed Fuck Control mens han redder Afrika. Hvis mænd prøver at leve op til den rolle er vi doooomed.

Og der er MEGET mere man kan hakke i. Oceaner af ringe sprog, fx. På mange sider kan man finde mere end 7-10 sætninger der starter med “Jeg”. Man. Bliver. Sindssyg. Og der er et væld af ufikse hentydninger til at bøsser er sådan lidt… ikke så godt… noget tålt, men dog beklageligt. Og den bagvedliggende sexmoral er trods knepperiet top bonert. Læg for eksempel mærke til at hun er PRÆCIS 21 (myndighedsalderen “over there”) og ALDRIG var udøvet en eneste seksuel handling. Uhh, det kan Mor og Far America lide.

Men den er fed. Eller i hvert fald tålelig. For den handler om erotisk dominans mellem et forelsket par og den behandler lige netop dét emne ganske godt. Mens den samtidigt altså er så ringe, at jeg krymper mig en del ved at skubbe med på det gode forlags top proffe og rent pengedrevne markedsføring. For ingen tvivl om at strategien er at “skabe hype” på blogs, i damebladene og FB. Masser af hype, for når først vi har talt om den hundrede gange, så skal den nok finde frem til juletræet. Lissom “HOT SEX” gjorde det, det våde hø.

Var altså i tvivl. Måske den bare skulle ties ihjel fordi den er så fornuftsynderrivende kønsstereotyp og fucking ALT for meget? Dem, der synes at Dan Brown var for cheesy kan gange med ti. Det er Cheesy lavet af vaniljesød nakkeost, det her. Men altså, åh altså, den gør det alligevel godt, fordi den tager erotisk dominans seriøst, som et intelligent spil der kan nydes af alle voksne med lyst til den leg. Ikke hverdagskost i en lægeroman. Og det er seføli det faktum, at der findes ægte erotik mellem de to tumpet-usandsynlige karakterer, som gør forskellen. Erotik er jo vidunderligt. Noget at det bedste, vel. For det kan slet ikke findes uden gensidig respekt og empati, og ofte endda med kærlighed som bund. Nice. Og på DET punkt – men kun det: erotikken i dominansen – synes jeg altså at den har noget at byde på.

Den viser at erotisk dominans er et spil, og KUN et spil. Pointen skovles eksempelvis ind, når über-mennesket Grey midt i et glødende – men dog kun verbalt – magtspil stopper op. Og ganske kort tjekker ind i virkeligheden: “Er du OK?” spørger han. Det er så smukt som enhver fornuftig sexteraut ville sige det for 800 i timen. For det spørgsmål er jo det eneste rigtige at stille til sin sexpartner hvis man er i tvivl om svaret. Det er også rart at Jomfruen undervejs bruger pæren og tænker lidt seriøst over egen sikkerhed og egne følelser på hendes lynrejse til drivvåd, kneppegal sexslave.

Altså: bogen er amerikansk lort med en kerne af fornuft. Så chancerne for en møgsællert er store. Da Vinci-mysteriet i karamelsmurt bunkepul med O’s historie, Skønheden og Udyret og Dr. Phil er nasty shit for både junklitt-genet og hypofysen. Julen er reddet.

7 thoughts on “50 nuancer af Vammel

  1. Jeg er så rørende enig med dig her, Jacob. Er selv i gang med at læse mig igennem skidtet og er nogenlunde lige dele betaget og frastødt. Bevares, det er da altid dejlig at søbe i lidt liderlighed, men karaktererne er så grotesk karikerede at det bliver latterligt. Og skal man læse en ordentlig bog om lyst og lir vil jeg benytte lejligheden til at beklage at en af de bedste jeg har læst af slagsen http://www.adlibris.com/dk/product.aspx?isbn=8791603048 ikke længere er til at få fat i. Man kunne ønske at forfatteren ville se til at der kom en opdateret udgave på banen ;-)

  2. “Nyslået eng”. Fnis.

    Har ingen interessant mening om bogen. Har ikke læst den og ved endnu ikke om jeg gider. NÆ DU, TOM KRISTENSEN – DÉT VED MAN HVAD ER! (Håber dansklærerironien slår igennem).

  3. LOL. Du er en super-anmelder. Den lyder virkelig skidt.

    Er det dig som har skrevet Lyst og Lir? Megasej bog!

    1. Ja, så den godt, men alligevel tak for tippet. Når jeg læser den, så ærgrer det mig så meget at han ikke havde modet til at gøre en sag ud af det på stedet. Fx. at ringe til Metro-HQ eller politiet. Men jeg forstår SÅ godt hvorfor ikke. Og kommentarene… åhh, altså.

Skriv en kommentar